Fodbold

Varmede op med cirkelspark: - Det er jo klassisk Zlatan

Zlatan Ibrahimovic gjorde comeback lørdag aften, da Milan vandt med 2-0 over Torino. Her lavede han en klassisk 'zlatansk' opvarmning.

- Ja, cirkelspark. Det er jo en klassisk opvarmning fra Zlatan.

Sådan sagde TV 2 SPORTs fodboldekspert Martin Mikkelsen, da kameraerne fangede Zlatan Ibrahimovics opvarmning i kampen mod Torino lørdag aften. Den store svensker var tilbage i truppen for første gang i halvanden måned og var i gang med sin opvarmning, så han kunne bliv varm inden sit comeback.

Ibrahimovic gjorde - ligesom i så mange andre situationer - tingene på sin helt egen måde. Tv-billederne viste, at den store svenskerne svingede sit ben i et cirkelspark over en assistent, der var hensat til at være en opvarmningskegle.

Situationen medgav en lille grin i kommentatorboksen, hvor ekspert Martin Mikkelsen mente, at det bare var "typisk Zlatan."

Zlatan Ibrahimovic skulle forsøge at gøre brug af den noget alternative opvarmning, da han blev skiftet ind med fem minutter igen. Svenskeren fik dog ikke mulighed for at cirkelsparke bolden i mål, da der ikke kom flere muligheder. Dermed vandt Milan med 2-0.

Zlatan er helt skadesfri

Efter kampen kommenterede Milans cheftræner, Stefano Pioli, ikke den konkrete episode, men han kunne ikke lade være med at rose sin store angriber.

- Zlatan er unik, sagde Pioli efter kampen ifølge Football-Italia.

- Vi håber, at han er tilbage i storform så hurtigt som muligt. Hans muskelskade er bag ham nu. Vi ser onsdag, om han også kan spille i Coppa Italia.

Her skal Milan i aktion tirsdag, og igen er Torino modstanderen.

Simon Kjær spillede hele kampen for Milano-klubben, der topper Serie A med fire point ned til Inter på andenpladsen.

Assistenten var hensat til at være støtte for Zlata Ibrahimovic.