Fodbold

Derfor er Zidane ikke fremtidens træner for Real Madrid

Pokalnederlaget til Alcoyano har på ny fået alarmklokkerne til at ringe i Real Madrid. Tilliden til Zinédine Zidane er mere tyndslidt end nogensinde.

Real Madrid er ikke engang halvvejs gennem LaLiga-sæsonen, og i denne uge havnede mestrene i sæsonens tredje alvorlige krise.

I Alcoy, en provinsby i den sydlige del af Comunidad Valenciana, var det lokale hold fra Spaniens tredjebedste række for stor en mundfuld for hovedstadsklubben. Deportivo Alcoyano fik en spiller vist ud i den forlængede spilletid af sekstendedelsfinalen i Copa del Rey, men det forhindrede ikke værterne i at score sejrsmålet til 2-1.

En pinlig exit for Real Madrid, for i den reformerede pokalturnering er der ingen returkamp til at reparere skaderne – og det fik naturligvis jorden til at skælve.

Det var femte gang i klubbens historie, at Real Madrid blev sendt ud af Copa del Rey af et hold fra den tredjebedste række. Og det var et nederlag, der kom i forlængelse af flere nedslående præstationer i de seneste uger, hvor madridistas havde fået nye rynker i panden efter en stærk afslutning på 2020.

Real Madrids pokalfiaskoer

Fem gange i historien er Real Madrid sendt ud af Copa del Rey efter opgør mod hold fra Segunda División B, Spaniens tredjebedste række:

  • 00/01: Toledo – Real Madrid 2-1
  • 08/09: Real Unión – Real Madrid 3-2 og 3-4
  • 09/10: Alcorcón – Real Madrid 4-0 og 0-1
  • 15/16: Cádiz – Real Madrid 1-1 *
  • 20/21: Alcoyano – Real Madrid 2-1 efs.

* Real Madrid taberdømt for ulovlig brug af Denis Tjerysjev.

Fiaskoen i Alcoy gjorde bekymring til panik. Udadtil maner træner Zinédine Zidane til ro og besindighed, men i offentligheden er tålmodigheden ved at slippe op. Sportsavisen Marca præsenterede fredag resultatet af en afstemning, hvor 71 procent erklærede sig enige i, at nederlaget til Alcoyano måtte resultere i afslutningen på Zidanes anden periode som Real Madrid-træner. Kollegerne hos AS kunne samme dag præsentere et lignende resultat.

Den slags afstemninger skal naturligvis tages med visse forbehold, men situationen er alvorlig. Også selvom Zidane før har vist, at han kan få holdet ud af problemer. I oktober blev pinlige nederlag til Cádiz og Shakhtar Donetsk fulgt af fornemme sejre over Barcelona og Inter. Og i december blev diskussioner om Zidanes jobsikkerhed efter to ydmygende nederlag til Alavés og Shakhtar lukket af en stor uge med sejre over Sevilla, Gladbach og Atlético Madrid. Krisesnak blev afløst af spørgsmål, om dette havde været Zidanes bedste uge som Real Madrid-træner.

Alt forekommer som øjebliksbilleder i denne besynderlige sæson. Den ene uges analyse kan fremstå forældet og virkelighedsfjern den næste uge.

Men med fare for, at denne klumme om nogle uger står tilbage som forvrøvlede betragtninger oven på en ny genrejsning, så skal påstanden herfra lyde: Der er noget galt med Real Madrid. Og selvom Zinédine Zidane ikke er hele problemet, så er det lige nu meget svært at se Zidane som fremtidens træner for Real Madrid.

Enden på en æra

I de spanske medier bliver der nu malet med den brede pensel og talt og skrevet om afslutningen på en æra for Real Madrid og for Zidane. Noget er der om snakken. Zidanes tilbagevenden som træner har i høj grad været knyttet til den gamle garde, og sidste sæsons mesterskab blev personificeret af 34-årige Sergio Ramos og nu 33-årige Karim Benzema.

Zidane har skubbet fornyelsen foran sig, og heller ikke den nye sæson har bragt nogen nævneværdig foryngelse af holdet. Den markante fremgang i december blev tværtimod skabt ved, at Zidane droppede rotationerne og igen lod alt være op til en stamme af gennemprøvede spillere som Sergio Ramos, Raphaël Varane, Casemiro, Toni Kroos, Luka Modrić og Benzema.

Men der er en grund til, at fodboldtrænere roterer, og det gælder især i en sæson som denne, hvor de ældre spillere har brug for pauser. Efter den store december er fulgt en rædselsfuld periode, hvor de gamle spilleres niveau er faldet i de uafgjorte kampe mod bundholdene Elche og Osasuna og i den tabte Supercopa-semifinale mod Athletic Bilbao. Og da reserverne endelig fik chancen igen i pokalkampen i Alcoy, gik det helt galt.

Bundniveauet har været skræmmende lavt, og i flere kampe har apatien og rådvildheden været slående. Real Madrid har ikke haft et sikkert fundament og en fast spillestil at falde tilbage på.

Alcoyano-spillerne jubler efter den sensationelle sejr over Real Madrid.

Forløbet har en del paralleller til Zidanes første periode som træner: Både i 2016 og 2019 blev han ansat midt i en sæson og var i stand til at samle en trup, der i 15/16 havde haft det svært med Rafael Benítez, mens den i 18/19 var ramt af to trænerfyringer i løbet af sæsonen. Ved begge ansættelser gav Zidane ro og tryghed, og i hans første hele sæson som træner klikkede det i form af mesterskaberne i 2017 og 2020.

Men i stedet for at bygge videre på dominansen smuldrede det hele efter mesterskabet i 2017. I den følgende sæson sluttede holdet 17 point efter Barcelona – men vandt dog endnu en Champions League.

Noget af det samme har vi set i denne sæson efter mesterskabet. Holdet er stagneret og virker træt og uinspireret, og Zidane har ikke været i stand til at bringe nye elementer ind i spillet. Det har kun handlet om at få de sidste dampe ud af den gamle garde.

Symptomet Ødegaard

Zidanes kritikere peger på, at han har fejlet ved ikke at være i stand til at forløse de unge talenter, han har haft til rådighed. Og her ligger der en potentiel kløft mellem Zidane og klubbens ledelse, personificeret ved præsident Florentino Pérez.

Karim Benzema kom ind i slutningen af pokalkampen, men han kunne ikke nå at redde holdet.

For i de senere år har Pérez’ sportslige strategi handlet om at købe fremtidens superstjerner, inden de blev for dyre. Men indtil videre er det et fåtal af de unge spillere, der rent faktisk har etableret sig som bærende spillere, og en frisk rapport har vurderet, at spillertruppens markedsværdi er faldet med 25 procent det sidste år.

”Det er nemt at sige, at skylden er min. Men spillerne må selv bevise sig,” sagde Zidane i denne uge, efter at det blev bemærket, at angriberen Luka Jović havde scoret to mål i sit comeback for Eintracht Frankfurt, efter at Real Madrid havde accepteret at udleje ham i resten af sæsonen.

De to mål er det samme antal, som Jović har scoret i halvandet år i Real Madrid, efter at han i 2019 blev købt som 21-årig for omkring 450 millioner kroner i håbet om, at han med tiden kunne overtage pladsen i front fra Karim Benzema.

Nu står Jović i stedet som et fejlkøb – og den slags har der været for mange af. I de sidste par dage er der blevet lavet mange lister over alle de unge spillere, der enten er eller har været i Real Madrid i de senere år uden at have slået igennem. De lister indeholder både dyre udlændinge som Jović, Éder Militão og Theo Hernández og flere af de bedste unge spanske spillere som Dani Ceballos og Asier Illarramendi. Og så er der de egenudviklede talenter fra La Fábrica, som er søgt væk i jagten på spilletid: blandt andre Marcos Llorente, Achraf Hakimi og Sergio Reguilón.

Er nutidens ungdom for utålmodig? Er de ikke gode nok? Eller ligger fejlen hos Zidane, der i for høj grad stoler på de etablerede spillere, som han føler sig tryg ved?

I den nuværende trup venter vi stadig på at blive overbevist om, at Vinícius og Rodrygo virkelig har formatet til at blive profiler for Real Madrid, efter at de blev hentet i Brasilien som 18-årige. Og efter at Martin Ødegaard i sommer blev hentet tilbage efter en række lejeophold, er han nu også blevet så træt af tilværelsen, at han har bedt om at komme væk fra Real Madrid.

Martin Ødegaard har ikke fået mange optrædener i Real Madrid-trøjen.

Ødegaards exit er et symptom på en strategi, der har slået fejl. Zidane kan med god ret konstatere, at de ældre præsterer bedre end de yngre, og det kan være værdifuldt for kulturen og kontinuiteten at bevare deres erfaring. Men det er problematisk, hvis det skaber en kultur, hvor ungdommen oplever, at de ældre spillere nyder trænerens beskyttelse.

Hvis bare Real Madrid kunne købe de bedste spillere i verden, kunne både Zidane og Florentino Pérez være ligeglade med de unge spilleres manglende succes. Men virkeligheden er en anden. De nyrige klubber er svære at duellere med økonomisk, renoveringen af Santiago Bernabéu lægger yderligere bånd på finanserne, og coronavirussen gør ikke situationen nemmere.

Derfor har Real Madrid brug for, at investeringerne i ungt talent giver udbytte på banen. Og derfor bliver der hvisket i krogene om utilfredshed i ledelsen med Zidanes manglende evne til at integrere ungdommen.

Zidanes blindgyde

På den korte bane er det givetvis bare at krydse fingre for, at Zidanes ro og spillernes kvaliteter igen kan slukke en ildebrand. Men det er, som om flammerne fra hver krise æder noget af fundamentet, og til sidst kan Real Madrid ikke længere udfylde hullerne med det eksisterende materiale. Noget nyt er påkrævet, og det er svært at se stabilisatoren Zidane som fornyeren Zidane. Med sin ro og sit renommé har han i sine to perioder som regel virket som den optimale træner for Real Madrid, men til den kommende sæson har Real Madrid brug for en anden type træner. En træner, der kan tage ansvar for fornyelsen og foryngelsen og forme et tidssvarende spil. Derfor peger det meste på et brud til sommer.

Fredag udsendte Real Madrid pludselig et link til en officiel meddelelse om Zidane. Kortvarigt fik det offentligheden til at tro, at han var færdig som træner oven på pokalnederlaget i Alcoy. I stedet handlede det om, at Zidane var blevet testet positiv for covid-19 og derfor ikke kan være til stede lørdag aften i Vitoria til kampen mod Alavés.

Måske en forsmag på en ikke alt for fjern fremtid, hvor vi skal vænne os til ikke længere at se Zidane som manden på sidelinjen for Real Madrid.