Fodbold

Napoli scorer efter 8,95 sekunder - se målet her

Napoli scorede det tredjehurtigste mål i Serie A's historie, da de scorede efter knap ni sekunder af kampen mod Verona.

Napolis Hirving Lozano var i den grad klar fra start, da han og holdkammeraterne søndag mødte Verona.

Efter at have givet bolden op sparkede Napoli en lang bold op mod Hirving Lozano. Selvom det ikke var den bedste fremlægning, så klumrede Veronas forsvar i bolden, og så endte den for fødderne af Lozano.

Han var knivskarp fra start, og så sparkede han den sikkert ind fladt i det lange hjørne.

Med scoringen noterer han sig for den tredjehurtigste scoring i Serie A nogensinde.

Den er kun overgået af Leao, der for bare en måneds tid siden scorede det hurtigste mål nogensinde i Serie A efter bare 6,8 sekunder samt Poggi, der kun var marginalt hurtigere med sin scoring.

Lynmål rakte ikke

Selvom Napoli fik den bedst tænkelige start, så rakte det ikke til en sejr.

Verona fik vendt kampen på hovedet. Dimarco udlignede inden pausen, og i anden halvleg kunne Barak og Zaccagni sikre værterne en overraskende sejr på 3-1.

Med nederlaget er Napoli på 6.-pladsen i Serie A, mens Verona er på 9.-pladsen. Der er bare fire point mellem de to mandskaber i tabellen efter dagens kamp.