Fodbold

Færre topnavne - nu har Kina og USA fokus på talenterne

Efter flere sæsoner som legeplads for afdankede spillere fra europæiske storklubber, er Kina og USA nu klar til at gå nye veje for et fælles mål.

Tilsammen udgør de mere end tyve procent af verdensbefolkningen, men i fodboldtermonologier har det amerikanske og kinesiske aftryk været ganske sparsomt.

Mod vest har soccer, som de fortsat ynder at kalde det, kun eksisteret på organiseret plan siden debutsæsonen i MLS, Major League Soccer, i 1996, mens den bedste række i Kina, Chinese Super League, blot har 17 år på bagen.

I forsøget på rykke ved den ellers så urokkelige rangorden, hvor europæisk fodbold gennem årtier har været i udbrud iklædt den gule førertrøje og efterladt de sydamerikanske- og asiatiske mandskaber agterud i gruppettoen, har de økonomiske og politiske stormagter forsøgt sig med samme strategi.

Indkøringsfasen og eksperimenterne med galionsfigurer og storslåede ambassadører rykkede de unge fodboldnationer frem i lyset og gjorde dem relevante for sponsorater og attraktive i kommercielle henseender.

Strategien har dog også skilt vandene, hvor generelle fodboldfans på den ene side finder det sørgeligt og tragisk, at store og internationale navne lader sig forføre af klækkelige summer og fordelagtige skatteforhold, mens andre ser det som et friskt og tiltrængt pust i en sat og meget etableret industri.

Nu lader projekterne i henholdsvis øst og vest til at gå ind i nye faser med større fokus på talentudvikling, en videreudvikling af ligaernes fundament og strategiske greb med det langsigtede for øje.

Spørgsmål trænger sig derfor på, og visionerne er mange.

Er næste fase et endeligt opgør med dyrt indkøbte udlændinge, og er talentmassen moden og stor nok til at realisere de altoverskyggende drømme i Kina og USA: at hæve Jules Rimet-trofæet i strakt arm, mens hele verdenen misundeligt kigger på?

Samba i Shanghais projektører

I 2016 blev Hulk personificeringen på en større, global satsning. Brasilianeren skulle sætte kinesisk fodbold på verdenskortet og starte en trend, der skulle gøre nationen med tæt på 1,4 milliarder indbyggere og den uanselige fodboldhistorie attraktiv og konkurrencedygtig. På kort og lang sigt.

I slipstrømmen på den dengang eftertragtede Zenit-profil fulgte landsmændene Oscar, Ramires, Alex Teixeira og Paulinho samt andre ombejlede spillere som Jackson Martínez, Yannick Carrasco, Axel Witsel og Marek Hamsik.

Den ensporede rekruttering fik folk udefra til at pege fingre ad både de kinesiske klubber, men også af spillerne der drog til folkerepublikken. Pengegriske og uambitiøse blev de kaldt, men ifølge Mads Davidsen, der hen over en syvårig periode oplevede udviklingen i Kina på nærmeste hold, var der en mening med måden, det blev grebet an på.

Ligaen var pålagt en række restriktioner, og når det kun var tilladt at have tre udlændinge i truppen, måtte klubberne være skarpe i deres prioritering.

- Det var en speciel rekrutteringsproces, når rammerne var, som de var. Du ville ikke bruge én af dine tre trumfer på en polsk venstreback, men i stedet finde profiler på mere værdifulde positioner. Profiler, der kunne afgøre kampene med individuelle aktioner, siger han.

- Samtidig var Kina i de år på vej ind i en ny æra som fodboldland, og de brændte for at vise omverdenen, at de skulle tages seriøst. Så det handlede om at investere dyrt og hente spillere på en hylde, som fodboldverdenen ikke troede var mulig.

Chokbølgerne som tilgangene af folk som især Hulk, Oscar og Axel Witsel medførte for fire-fem år siden, har i nyere tid lagt sig en smule, og der kastes ikke de samme penge efter etablerede europæiske profiler som tidligere set.

På trænerfronten er man dog stadig lidt efter i forhold til at udklække egne talenter, og i den netop overståede 2020-sæson var kun fem klubber ledet af en kineser, mens skikkelser som Giovanni van Bronckhorst, Fabio Cannavaro, Rafael Benitez og søn af Johan Cruyff, Jordi, stod i spidsen for et Super League-mandskab.

I 2017 blev den dengang 25-årige Wu Lei rækkens næstmest scorende, men man skulle yderligere 19 pladser ned ad topscorerlisten for at finde næste kinesiske navn. Angriberen skiftede i 2019 til La Liga-klubben Espanyol, hvor han, trods en nedrykning i sommer, har oplevet forholdsvis stor succes på det personlige plan.

Wu Lei er ifølge Mads Davidsen et godt eksempel på den retning, som kinesisk fodbold gerne vil forfølge fremadrettet.

- Visse klubber har fundet ud af, at der ikke er den store værdi i at hente spillere på 30 år eller mere. Så man går i højere grad efter at rekruttere spillere med en form for videresalgspotentiale, ligesom historier som Wu Lei skal komme med større interval i de kommende år, afslutter danskeren, der nu befinder sig i Al Jazira Sports Club i De Forenede Arabiske Emirater.

MLS havde nær drejet nøglen

Meget lig situationen i Kina har MLS også forsøgt at booste ligaen ved hjælp af velkendte ansigter og navne.

I 2007 chokerede David Beckham fodboldverdenen, da han rykkede teltpælene til Los Angeles for at tørne ud for LA Galaxy - men strategien rækker endnu længere tilbage, som da stjerner som Pelé, Franz Beckenbauer, Gerd Müller og Johan Cruyff rørte bolden på amerikansk grund tilbage 70’erne og 80’erne, dengang rækken stadig hed NASL, North American Soccer League.

Udover evnerne på grønsværen, der henover en periode på femten år havde bragt briten forbi Manchester United og Real Madrid, besad The Beckhams også en endnu uset kommerciel værdi og en tiltrækningskraft som ingen anden. Det bekræfter Michael Rundager, der har fulgt amerikansk soccer gennem flere årtier.

- Det er ingen hemmelighed, at MLS og de tidligere ligaformater har forsøgt at gøre sig relevante på det globale marked via store, velkendte navne. Og i nyere tid blev han (Beckham, red) personificering på det.

- Inden Beckham kom til, forsøgte de sig med unge Freddy Adu, der med en vanvittig kontrakt blev den bedst betalte spiller i ligaen selvom han kun var 14-15 år gammel.

- I første omgang var de her navne et forsøg på at vinde respekt inden for landets grænser, men soccer havde det utrolig svært mod de fire klassiske sportsgrene i USA; football, basketball, hockey og baseball, forklarer Michael Rundager, der også fungerer som ekspertkommentator på TV2, når MLS ruller over skærmen.

Satsningen med Freddy Adu tilbage i 2004 gik langt fra som ventet, men endte alligevel som en øjenåbner. Ligaen led store økonomiske tab i den hårde, interne konkurrence i de år, og havde det ikke været for én særlig mand, havde MLS næppe eksisteret i det omfang, vi kender i dag.

- Havde det ikke været for rigmanden Philip Anschutz, tror jeg, ligaen havde kastet håndklædet i ringen og drejet nøglen, siger Rundager.

- Var de gået den langsomme vej med talentudvikling og opjusteringer af faciliteter, var MLS gået konkurs. Det er jeg næsten sikker på.

- Omtalen og opmærksomheden som Adu - og senere hen folk som Beckham, Henry og Zlatan - skabte, har givet ligaen en omsætning og sågar genereret overskud. Investorer fik lyst til at lege med, så derfor må det vurderes, at de langt hen ad vejen er lykkedes med det, de ønskede.

Med økonomien på plads og et stigende omdømme har MLS og fodboldforbundet udset sig nye mål.

Øverst på agendaen finder man ønsket om at være mere end den femte sportsgren i USA, ligesom den mexicanske liga skal vippes af pinden som det bedste bud på en CONCACAF-repræsentant, når VM for klubhold hvert år løber af stablen.

Også her er man nået langt, mener Rundager.

- Soccer er den eneste af de store idrætter i USA, som har vækstet hvad angår tilskuere på stadion og foran TV-skærmen i løbet af de seneste år. I 2022 ventes det, at ligaen er vokset til 30 franchises, og lige nu ser man, at pladserne ryger for op imod 300 millioner dollars (1,8 mia. kroner, red.).

- Noget siger mig dog, at der også foregår en form for pyramidespil, hvor alle holder vejret, indtil vi rammer VM-slutrunden i 2026, der som bekendt afholdes på amerikansk jord.

- Bliver slutrunden en succes, er det ikke utænkeligt, at soccer bliver den tredje eller fjerde mest populære sport i USA. Går det modsatte vej, kan jeg godt frygte for flere klubber og deres underskud, afslutter han.

Slut med Hulk, Zlatan og måske Messi eller Ronaldo?

Meget peger i retningen af, at okkulte klubskifter som Beckham i 2007 og Hulk i 2016 hører fortiden til i de amerikanske og kinesiske ligasystemer - og at ændringerne ikke skal ses som et udtryk for afmagt, men snarere at et paradigmeskifte hele tiden har været planen.

- Kinas fodboldprojekt er nu rykket ind i fase to. Her er der fokus på langsigtede investeringer, akademier og børnefodbold. Det er et kæmpe, storstilet projekt, der får op imod 50 millioner børne- og ungdomsspillere ud på banerne hver uge, fortæller Mads Davidsen.

- Derfor har vi også oplevet, at der nu er kommet et lønloft for udlændinge. Regeringen og fodboldforbundet ønsker at pengene bruges mere langsigtet og bæredygtigt, så det er på ingen måde overraskende for mig.

- Hver periode havde hvert sit fokus. Det er min tidligere chef fra tiden i Shanghai SIPG, der nu står i spidsen for fodboldforbundet i Kina, så han har arbejdet med langsigtede strategier før - og bevist, at han kan eksekvere dem, slutter han.

I USA ser Michael Rundager samme tendenser som i Kina. Det ses også i nyere tids handler ud af MLS, hvor yngre, egenudviklede spillere fra enten Nordamerika eller import fra mindre sydamerikanske lande er blevet skippet videre til noget højere hylder.

I 2019 blev paraguayanske Miguel Almirón det hidtil dyreste salg ud af MLS’ historie, da Newcastle betalte godt 180 millioner kroner for offensivspilleren.

Lidt billigere, men stadig i det store prisleje, røg Alphonso Davies til Bayern München og Brendan Aaronson til RB Salzburg efter tidlige gennembrud på den anden side af Atlanten.

Det vil vi se meget mere af i fremtiden, spår Michael Rundager.

- Fremtiden peger kun i samme retning som det, vi har set de seneste fem-seks år. Bedre baner og bedre træning giver bedre spillere på akademierne, og så har mange sydamerikanere fået øje for, at MLS kan bruges som springbræt til en god kontrakt i Europa.

- MLS er blevet en 'farmer-liga', som genererer overskud ved at udklække deres egne talenter, men også ved at finde dem på en lidt lavere hylde. De er nok kommet til konklusionen, at de ikke vinder nok ved at hente gamle stjerner, medmindre de er i samme kategori som Beckham eller Zlatan. Så kan det bedre betale sig at gå andre veje.

- Jeg udelukker dog ikke - og det vil på ingen måde overraske mig - hvis vi ser enten Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo ende karrieren i MLS. Den tiltrækningskraft har ligaen og nationen tidligere vist, at de besidder, afslutter han.

Ligaerne er i øjeblikket gået i vinterhi, men de vender begge tilbage i april. MLS-sæsonen 2021 starter den 17. april med Columbus Crew som forsvarende mester efter deres 3-0 sejr over Seattle Sounders tilbage i midten af december.

I Kina skal Jiangsu forsvare deres første titel fra i fjor, hvor Guangzhou Evergrande blev slået over to opgør. Finalescoringerne blev sat ind af Éder, der blev kultfigur for Italien under EM-slutrunden i 2016, og brasilianske Alex Teixeira, der stadig står listet som én af ligaens dyreste spillere nogensinde.