Fodbold

Reglerne for hånd på bolden ændres

Et mål vil ikke længere blive annulleret, hvis en spiller for det scorende hold tilfældigt rammer bolden med armen i opspillet til målet.

Tidligere ville enhver boldberøring med hånden op til en scoring føre til en annullering af målet - også selvom berøringen var tilfældig.

Men sådan er det ikke længere.

For International Football Association Board, IFAB, som har ansvaret for fodboldloven, har fredag foretaget en række ændringer for reglerne om hånd på bolden.

Således skal et mål nu kun annulleres, hvis der scores direkte med hånden. Og her har det ingen betydning, om berøringen er tilfældig eller ikke.

Mere specifikt betyder de nye regler, at man kun annullerer et mål for hånd på bolden, hvis en spiller tidligere i opspillet:

  • Med vilje rører bolden med hånden ved at bevæge hånden mod bolden.
  • Rører bolden med hånden i en positur, der gør dem unaturligt bred. (Med unaturlig bred menes der, at armens placering ikke er naturlig for den bevægelse, spilleren er i færd med)
  • Scorer i modstanderens mål: Enten direkte fra en berøring med hånden - også selvom det er tilfældigt, eller straks efter en berøring med hånden.

Det skriver IFAB i en meddelelse på deres hjemmeside.

Regelændringen vil træde i kraft 1. juli, men de enkelte ligaer har mulighed for at implementere ændringen tidligere, hvis de ønsker det.