Fodbold

Hjulmand har ikke tid nok til landsholdet

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft ser nærmere på Kasper Hjulmand og det danske landshold inden den kommende landskampsuge.

Kasper Hjulmand er en glad, men presset mand. Hans og hele Danmarks landshold går en særdeles travl tid i møde med tre points-vigtige kampe på seks dage - i tre forskellige byer, i tre forskellige lande.

Den hedder Israel i Tel Aviv torsdag den 25. marts, Moldova i Herning søndag den 28. marts og Østrig i Wien onsdag den 31. marts. Tre forskellige hoteller, 16-17 timer i fly, tid i afgangs- og ankomsthaller plus diverse transport på landevejen.

Det reducerer antal timer på træningsbanen for en samling, der helst skal bygge på og cementere allerede indfasede Hjulmand-ideer. For der bliver også skåret i den sparsomme tid på grund af alt det, der har med corona at gøre - testning, tjek ved ind- og udrejse, indretning af bobler.

Kasper Hjulmand har brug for al den tid, han kan få med sine spillere. Og den tid har han rent faktisk kun, når der er samling. Landstræneren kan ikke rejse rundt og tale med hver enkelt, se dem i øjnene og mærke hvordan de har det. Han kan ikke være on location til kampe i udlandet.

Han kan heller ikke få talt med spillernes trænere for at holde en fornuftig, nødvendig og opdateret kontakt - alt sammen fordi vi har en verden klædt i rødt.

Danmarks fodboldlandshold får ikke meget tid på træningsbanen i den kommende landsholdspause.

Så er der den elektroniske vej, som selvfølgelig bliver brugt, men som i en normal verden er henvist til bænken. Det er ikke det samme at sidde over for hinanden i skærmhøjde som den fysiske nærkontakt.

Og når spillerne så kommer til Danmark, skal Hjulmand og hans stab tage hensyn til individuel restitution, både psykisk og fysisk, eventuelle småskader og andet fra bagagebåndet. De er alle involveret i et ekstremt hårdt, sammenpresset program i de forskellige ligaer, hvor coronaen har stemplet ind.

Minimum 13 vigtige kampe i 2021

Kasper Hjulmand og spillerne har ikke set hinanden siden 2-4 mod Belgien i november - 17 uger siden. De nåede otte landskampe sammen (den ene dog med Hjulmand i corona-isolation), og de nåede en bid af alt det, den nye landstræner vil modellere ind på holdet.

Det, der fungerede bedst af det “nye” i 2020, var det varierede presspil. Det skal udbygges, men der er meget mere i Hjulmand-posen. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan han får tid til at arbejde med det. I givet fald bliver det i mindre portioner, for der skal hele tiden kigges på “den næste kamp”…for alle kampe har points-betydning. Men der skal også kigges lidt længere frem, nemlig til EM-slutrunden til sommer. En udfordrende, men også stor opgave - hver gang. For der er ingen bløde træningskampe mere. Eventuelle eksperimenter med spilmønstre eller spillere er henvist til kampe, der gælder og tæller.

Og dem er der mindst 13 af i 2021. Ti i VM-kvalifikationen og foreløbig tre i EM-slutrunden (alle i juni i Parken). Det starter altså med tre kampe på så kort tid, at ingen - måske med undtagelse af Kasper Schmeichel - kan og skal spille alle tre landskampe. Derfor er Kasper Hjulmand tvunget ud i en udvidet bruttotrup, når han sætter navne på mandag. Og tvunget til at blande kortene rigtigt til de tre udfordringer.

Simon Kjær scorede et yderst vigtigt mål for Milan i Europa League-kampen mod Manchester United.

Det vil sige han ikke alene skal granske hver enkelts øjeblikkelige status, men formentlig også tage hensyn til ønsker eller anmodninger fra diverse klubtrænere. Vi så sidste efterår, at Hjulmand satte anfører Simon Kjær over mod England efter aftale med AC Milans træner Stefano Pioli.

Mon ikke Inters træner Conte tænker mere på mesterskabskampen i Italien end på det danske landsholds brug af Christian Eriksen, og mon ikke det samme gælder for trænerne i andre af de udenlandske klubber. Det ved Hjulmand, og det respekterer han på egne, spillernes og klubbernes vegne.

Danskerne står stærkt i klubberne

Kasper Hjulmand skabte sig en stamme i de otte efterårs-landskampe. Med enkelte ændringer undervejs. Den bliver fastholdt. Og den ser i det aktuelle lys formstærk ud.

Kasper Schmeichel holder det høje niveau i Leicester, Andreas Christensen er fast foretrukket og stærkt spillende i Chelsea under den nye træner Tuchel, Simon Kjær holder kvaliteten i AC Milan efter en mindre skade, der er vedvarende godt nyt omkring Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg, der begge betyder meget for Dortmund og Tottenham.

Christian Eriksen er mere på plads i Inter og viser mere og mere indflydelse, selvom han er småskadet her i weekenden.

Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite er bygget ind i noget væsentligt i Hjulmands genpres - og omstillingsspil, Yussuf med mere spilletid i Leipzig end Braithwaite i Barcelona - men begge nyder stor opbakning og får ros for det, de er gode til.

Christian Eriksen (i midten) spiller en større og større rolle hos Inter.

Jonas Wind viste i de sidste par landskampe og på FCKs hold, at han er foretrukket - ikke kun i truppen, men formentlig på en startplads. Også fordi Kasper Dolberg først lige er kommet tilbage efter en skade, og fordi Andreas Cornelius og Parma ikke passer godt på hinanden, så Cornelius igen er ude med en skade.

Det ligner en start-11'er med ovenstående plus Daniel Wass på højre back og Joachim Mæhle på venstre. Jens Stryger kan også blive venstremanden, som han har været det i 22 af sine 30 landskampe, og som han er det lige nu i Udinese. Altså en højrebenet på den plads i venstre, fordi der ikke er et brugbart venstrebensalternativ lige nu.

Ét eksperiment er dødt

En ting ligger fast - eksperimentet med Robert Skov som venstre back er dødt. Det blev prøvet - også i Hoffenheim, men begge steder er det forhenværende. Ude af øjeblikkelig syne er også Lucas Andersen (skadet) og Pione Sisto (som ikke har genvundet sin Sisto-styrke).

Til gengæld er der opmuntringer omkring de spillere, Hjulmand tog ind i 2020 som nye. Mikkel Damsgård og Andreas Skov Olsen præsterer i den italienske Serie A, Christian Nørgaard er vendt stærkt tilbage i Brentford og blev Man of The Match i fredags mod Blackburn, Mathias Jensen er også til ros i samme Brentford, og Rasmus Falk holder højt niveau i FCK.

Joachim Andersen stortrives i Fulham, og måske en større rolle på landsholdet er i vente for den danske forsvarsspiller.

Forventet genvalg til Jannik Vestergaard med styrke i Southampton, Mathias Zanka, der kender Hjulmand-gamet, Jens Jønsson fra Cadiz og et par backer. Og så dufter det af Joachim Andersen og spilletid i en af de tre kampe - han stortrives i Premier League med autoritet og Fulhams anførerbind.

Noget ganske spændende er måske ikke så synligt, men målmandsposterne efter Schmeichel. Jonas Løssl har skubbet en ellers stærkt spillende Jesper Hansen ud hos FC Midtjylland - er det nok? Og Frederik Rønnow har kun stået to kampe i kriseklubben Schalke 04 siden 28. november. Og senest, denne weekend, gik der fem mål ind. Spændende, hvad Hjulmand gør her.

Landsholdssæsonen melder sig med den første udtagelse - en nødvendig udvidet bruttotrup, der mødes næste mandag og rejser direkte til Tel Aviv. Vi får serveret tre landskampe på mindre end en uge og med garanti masser af ændringer undervejs. Mon ikke Østrig-kampen bliver prioriteret lidt mere end de to andre kampe.