Fodbold

Drone styrter ned og afbryder kamp

Kampen mellem Athletic Bilbao og Eibar blev afbrudt, da en drone pludselig befandt sig på banen midt under kampen.

Midtvejs i anden halvleg af kampen mellem Athletic Bilbao og Eibar afbrød kampens dommer, Valentin Pizaro, pludselig kampen.

En hvid drone og et orange flag var dukket op på banen, mens anden halvleg var godt i gang.

Ingen kom til skade ved hændelsen.

På TV-billederne ses det, at de to remedier ligger forholdsvist centralt på banen, da der vises et oversigtsbillede af banen. Da spillet nærmer sig dronen og flaget, der ligger relativt centralt på banen, ser dommer Valentin Pizarro og samler remedierne op.

På billederne er det svært at se, hvad der står på flaget, men ifølge den spanske avis Marca var der et politisk budskab på flaget.

Vil ikke være EM-værtsby

Det bliver ikke refereret, hvad der stod på flaget, men angiveligt skulle det handle om den forestående EM-slutrunde, og kampens dommer Valentin Pizarro har ikke noteret hændelsen i den efterfølgende kamprapport.

Athletic Bilbaos hjemmebane San Mames er blandt de stadions, der skal spilles kampe på ved den forestående EM-slutrunde.

I baskerlandet, hvor Athletic Bilbao hører til, er der en stærk politisk holdning til selvstændighed. En stor del af befolkningen i baskerlandet ønsker uafhængighed, og det skulle angiveligt være et budskab omkring det, der stod på det orange flag.

Kampen endte 1-1.