32 nationer kan se frem til at være på gæstelisten, når klodens største fodboldfest fløjtes i gang i november 2022.
Det er Qatar, der lægger græs til det 22. verdensmesterskab i fodbold, og debatten om ørkenstaten som valg af vært har stået på længe – faktisk siden 2010, da Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) tildelte emiratet den prestigefyldte slutrunde.
I de seneste uger har diskussionerne fået nyt liv, og der er kommet mere vind i meningssejlene. Det skyldes først og fremmest en opgørelse lavet af det britiske medie The Guardian, hvor det kom frem, at flere personer har mistet livet i forbindelse med arbejdet og etableringen af den infrastruktur og de faciliteter, et VM kræver.
Det har fået flere til at savne handling fra spillere, trænere og forbund, der er blandt de centrale aktører, som kommer til at tage del i festen, når bolden ruller i den persiske varme.
Og i løbet af de seneste fire dage har man kunne overvære nationer som Norge, Tyskland og Holland protestere over valget af Qatar som VM-vært i forbindelse med de første kvalifikationskampe, som finder sted rundt om i Europa i disse dage.
Lørdag oplyste Dansk Boldspil-Union (DBU), at Danmark også melder sig ind i selskabet af protester, når landsholdet vil komme med en markering inden opgøret mod Moldova.
Men hvad går protesterne egentlig ud på?
Det har TV 2 SPORT lavet et overblik over, hvor Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, også giver sit besyv på problematikken. Han har i en leder allerede givet udtryk for, at DBU bør boykotte Qatars VM og uddyber i nedenstående liste, hvilke kritikpunkter han anser som de mest centrale.
Migrantarbejdernes dødsfald og forhold
Emnet om de mange tusinde migrantarbejdere, der har været med til at stable infrastrukturen på benene, fylder mest i debatten om værtsskabet. Som nævnt kunne The Guardian i februar afsløre, at op mod 6500 migrantarbejdere fra lande som Indien, Pakistan, Nepal og Bangladesh har ladet livet, siden Qatar blev tildelt værtsskabet i 2010. Og det er en kritik, at en så massiv fodboldbegivenhed skal spilles på den baggrund.
- Det handler både om dødsfald, hvordan de bliver behandlet, og hvordan de her dødsfald bliver rapporteret. Det sidste er et af de helt store kritikpunkter mod Qatar, som menneskerettighedsforkæmpere og Amnesty har sat store spørgsmåltegn ved, fordi mange rapporter blot nævner "hjertestop" som dødsårsag. Men der er naturligvis gået noget forud for det, der kan forklare, hvorfor det er sket, fortæller Troels Bager Thøgersen.
Det er det samme kritikpunkt, som DBU lørdag gik ud og italesatte, og som landholdets markering søndag blandt andet vil dreje sig om.
- Større pres fra flere sider skal skabe flere forbedringer for migrantarbejderne og andre i Qatar frem mod afholdelsen af VM i december 2022. Det mener DBU og Herrelandsholdet, der sammen skruer op for kravet om forandringer, lyder ordene i en pressemeddelelse fra unionen.
Bruger sporten til at fjerne fokus
Et andet kritikpunkt, som Troels Bager Thøgersen fremhæver, er Qatars egen fortælling af dem selv som et centrum for sport i verden. Det betyder konkret i det her tilfælde, at de bruger VM så politisk som muligt. At man forsøger at positionere sig som et mødested mellem øst og vest.
- Sporten er et af de midler, de bruger, fordi det giver dem en enorm opmærksomhed. Fodbolden kan give en opmærksomhed, som trumfer 1000 handelsaftaler. På den måde kan det være et super effektivt greb, der kan sætte Qatar i scene som et moderne mødested i hele verden med sporten som det, der kan trække folk til. Hvilket de også er i deres gode ret til, og som er en god idé for en relativ ny nation.
- Men det helt store spørgsmål bunder i, om Qatar skal have lov til at bruge fodbolden til at drive de her nationale interesser, siger Troels Bager Thøgersen.
Støtter spillerne Qatar ved at tage til VM?
Flere har også hæftet sig ved, om spillerne på det danske landshold overhovedet skal tage afsted til en slutrunde, der finder sted i en stat, som får kritik for ikke at overholde menneskerettighederne.
Men skal Danmark boykotte slutrunden, hvis de kvalificerer sig? Eller skal VM bruges som en anledning til at lægge pres på Qatar, så forholdene for eksempelvis migrantarbejdere kan blive bedre?
Det står klart, at førstnævnte ikke bliver aktuelt. Det har DBU allerede slået fast. Men den danske landtræner Kasper Hjulmand mener, at deltagelsen kan være et vindue til at få ændret nogle ting. Samtidig håber landstæneren ikke, at fremtidige landsholdsspillere kommer til at stå i en lignende situation, fordi fodboldens rolle er at begejstre og samle.
Landholdets anfører Kasper Schmeichel og midtbanespiller Thomas Delaney er samme opfattelse.
- Jeg er ærgerlig over, at vi bliver inddraget i debatten på den måde. Når vi bliver spurgt om det, så bliver der et eller andet sted banket på den forkerte dør, fortalte Delaney i lufthavnen, inden landsholdet rejste til Tel Aviv.
Men de har et ansvar
Troels Bager Thøgersen kan godt forstå Hjulmand og spillernes undren over, hvorfor det er lige dem, der skal forholde sig til et så stort spørgsmål. Men som han også har udtrykt i en leder, mener han, at de også står med et ansvar.
- Fodbold er globalt set et så stort kulturelt punkt, og derfor er dens eksistensberettigelse også, at den står for noget mere end blot at vinde kampe og tjene nogle penge. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at de her spørgsmål bliver stillet til spillerne, fordi deres holdninger betyder så meget i folks bevidshted.
FIFA og politikernes rolle
Det sidste kritikpunkt går helt tilbage til 2010, hvor det altså blev besluttet af en række FIFA-delegerede, at Qatar skulle være vært for VM i 2022.
Og ifølge Troels Bager Thøgersen er det i sidste ende FIFA, der står tilbage med det allerstørste ansvar. Det bliver ikke mindre markant af, at The New York Times tidligere har fundet frem til, at flere af de FIFA-delegerede er anklaget for at have modtaget bestikkelse fra regimet i Qatar for at stemme på dem som VM-vært tilbage i 2010.
- Det er jo dem, der i sidste ende har taget beslutningen. Det er ikke landsholdene rundt om i verden, og det er vigtigt at holde sig for øje.
- Derfor kan man også spørge sig selv, hvor de øverste politiske chefer er henne i hele den her debat, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.
Det er samme pointe, man finder hos den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich, der søndag udtalte, at et eventuelt boykot ville komme 10 år for sent.
På spørgsmål om det danske landsholds markering af forholdene i Qatar op til kampen mod Moldova har Kasper Schmeichel sagt, at spillerne blot kan vise deres holdning.
- Håbet er, at vi på en eller anden måde gør noget, som laver en ændring i de ting, som er så omdiskuteret. Men vi er jo i sidste ende fodboldspillere, vi er ikke politikere eller ledere på den måde. Så vi kan jo egentlig kun give vores holdninger til kende. Og så er det op til fodboldpolitikerne og politikerne generelt rundt omkring i verden at tage fat, fortalte Schmeichel.
