Fodbold

Da emiren løftede VM-trofæet, var skandalen en realitet

Når Qatar i 2022 er værter for VM i fodbold, bliver det kulminationen på mere end et årti med kritik af menneskerettigheder og anklager om korruption.

Lyset i salen var dæmpet. Nu skulle spændingen udløses.

Alles øjne var rettet mod scenen, hvor fodboldverdenens mest magtfulde mand stod og fumlede med en konvolut.

FIFA-præsidenten Sepp Blatter kneb øjnene sammen og kiggede ud over tilskuerrækkerne i Messe Zürich i Schweiz.

Her sad magtfulde politikere og rigmænd denne decemberdag i 2010 side om side med royale og fodboldlegender. Og én håbefuld emir.

Ruslands vicepremierminister, Igor Shuvalov, hilser på den britiske prins William. Bagved ser blandt andre den portugisiske fodboldlegende Eusebio og Spaniens landstræner, Vicente del Bosque, til.

Få minutter forinden havde FIFA-præsidenten offentliggjort, at Rusland havde vundet retten til at afholde fodbold-VM i 2018, og nu skulle også slutrunden i 2022 have en vært.

Landets navn stod i konvolutten.

- Skal jeg nævne kandidaterne igen? Australien, Japan, Sydkorea, Qatar, USA, opremsede Blatter.

Tildelingen af VM-slutrunden var kulminationen på adskillige års intensivt lobbyarbejde, som havde kostet flere hundrede millioner kroner.

For fire af landene ville besværet være spildt. For vinderen ventede både en stor økonomisk, sportslig og ikke mindst prestigefuld gevinst.

Sepp Blatter trak langsomt et ark ud af konvolutten og sagde så navnet, som siden skulle komme til at hjemsøge FIFA og resten af fodboldverdenen:

- Vinderen af værtskabet for VM-slutrunden 2022 er... Qatar.

Dårligste kandidat vandt

Selvom det i flere måneder havde stået klart, at Qatar skulle tages alvorligt, havde mange betragtet USA som favorit, husker Troels Bager Thøgersen, dengang journalist på Tipsbladet og siden 2012 chefredaktør samme sted.

- For de fleste fans var det en overraskelse og et giga-chok, forklarer han.

For hvordan kunne den lille arabiske golfstat uden en egentlig fodboldhistorie få tildelt så vigtig en begivenhed som et verdensmesterskab?

Landet er blandt klodens mindste – på størrelse med Sjælland, Fyn og Lolland-Falster lagt sammen – og har kun omkring 300.000-400.000 statsborgere. Hertil kommer op mod 2,5 millioner gæstearbejdere fra overvejende fattige lande.

I FIFA's egen evalueringsrapport havde Qatar klaret sig dårligst af alle kandidaterne, og landets bud havde samlet fået en "højrisiko"-vurdering.

Det skyldtes særligt faciliteterne i landet samt det faktum, at det i ørkenstaten kan blive nærmest ulideligt varmt med temperaturer på mellem 40 og 50 grader i sommermånederne, hvor fodbold-VM skulle afholdes.

Problemet skulle senere få den konsekvens, at 2022-slutrunden som den første nogensinde blev flyttet til afholdelse om vinteren.

Alligevel havde Qatar sikret sig sejren i den afgørende afstemning i december 2010.

Der var noget, der ikke hang sammen.

Emiren Tamim bin Hamad al-Thani tager imod Qatars fodboldlandshold, efter det i 2019 vandt det asiatiske mesterskab for første gang.

- Det er et af de grelleste eksempler, hvor man fuldstændig ignorerede alt, der hedder sport og sportslige værdier. Det er et land, der ikke har nogen fodboldhistorie, og som fuldstændig åbenlyst bruger det som et politisk projekt, siger Troels Bager Thøgersen.

Sport som storpolitik

For et land som Qatar er det en bevidst strategi at tiltrække store internationale sportsbegivenheder som VM i fodbold. Og de er gode til det.

Listen tæller allerede Asian Games (2006), VM i svømning (2014), VM i håndbold (2015), VM i landevejscykling (2016), VM i gymnastik (2018), VM i atletik (2019) og VM i klubfodbold (2019 og 2020).

Qatar vandt sølv ved håndbold-VM på hjemmebane i 2015. Men landet blev kraftigt kritiseret for at stille med et hold, hvor over halvdelen af spillerne var født i andre lande.

Men det er ikke sporten i sig selv, der interesserer emiratet.

I Qatar er der ikke nogen adskillelse mellem sport og politik, og man har set en gevinst i at bruge sporten som et politisk instrument.

- Qatar forsøger at udnytte nogle af de værdier, der ligger i sportens verden, og profilere sig igennem dem. Det maler et skønmaleri, som skal dække over fortsatte anklager om, at de er en terrorstøttende stat, og problemer med korruption og menneskerettigheder, siger Stanis Elsborg, senioranalytiker for organisationen Play the Game.

Idéen om at forsøge at skjule sine dårlige sider og brande sig positivt gennem sport – såkaldt sportswashing – er særlig udbredt i de arabiske golfstater, hvor det i stigende grad bliver taget i brug.

Postkort-flotte billeder fra cykelløbet Tour of Qatar.

Men strategien har også en anden vigtig funktion for et lille land som Qatar.

- Det er en måde at gøre sig gældende internationalt, hvor de søger indflydelse og samarbejde, så de derigennem kan sikre deres forretninger og positionere sig, siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i Mellemøsten.

Qatar har gennem årene fået et stadig mere anstrengt forhold til nabolandene på den arabiske halvø, og da konflikten blussede op i 2017, var De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien tæt på at invadere Qatar.

Derfor forsøger Qatar at finde flest muligt allierede andre steder i verden, så ingen tør angribe den lille golfstat, og her er sporten et vigtigt værktøj.

- Jo mere positiv opmærksomhed Qatar får, jo sværere bliver det for nabolandene at gå ind og lave krig og konflikt. Det giver sikkerhed og spiller en rolle, på samme måde som når Qatar lægger land til en amerikansk luftbase, siger Lars Erslev Andersen.

Sabotager og hemmelige agenter

I anstrengelserne for at sikre sig den hidtil største begivenhed, VM i fodbold, havde Qatar sat alle kræfter ind.

Regeringen og emiren spillede en aktiv rolle, og fodboldikoner som Zinedine Zidane og Pep Guardiola blev hyret ind som ambassadører for Qatar-kampagnen.

Zinedine Zidane sammen med formanden for Qatars VM-komité, Hassan Al-Thawadi, på et pressemøde i Doha i september 2010.

Qatar spillede også med de økonomiske muskler.

Golfstaten er af The Guardian blevet anslået til at have brugt omkring 1,1 milliard kroner i offentlige midler i budprocessen. Til sammenligning brugte Australien cirka 270 millioner og USA 30 millioner kroner.

Da det afrikanske fodboldforbund, CAF, i 2010 skulle holde sin årlige generalforsamling, sprang Qatar til som hovedsponsor for kongressen. Til gengæld fik de mulighed for at præsentere deres kandidatur for de afrikanske delegerede med en stemme i FIFA's eksekutivkomité.

Alle andre kandidatlande var bandlyst fra konferencen.

Daværende emir i Qatar Hamad bin Khalifa Al-Thani modtager VM-trofæet på scenen i Messe Zürich 2. december 2010 som bevis for, at missionen lykkedes.

Uden for rampelyset blev langt mere drastiske metoder taget i brug.

På baggrund af lækkede dokumenter har avisen The Sunday Times beskrevet, hvordan Qatar hyrede pr-firmaer og tidligere CIA-agenter til at sabotere de andre landes kampagner. Opgaven bestod i at indsamle snavs og udsende negativ, falsk propaganda, der kunne skabe kontroverser om konkurrenterne.

Australieren Bonita Mersiades, der var en af cheferne i Australiens VM-komité, har til Tipsbladet fortalt, at der var efterretningsofficerer tilknyttet samtlige VM-bud, og at frygten for spionage medførte et stort sikkerhedssetup.

- På grund af en specifik begivenhed har jeg en mistanke om, at vores bud på et eller andet niveau delte informationer med Qatar. Senere hørte jeg, at Qatar havde forsøgt at entrere med både amerikanske og australske firmaer om at overvåge os. Det var virkelig ubehageligt, siger hun.

De ansvarlige i Qatar har afvist alle anklager om forsøg på sabotage.

Hassan al-Thawadi har afvist anklagerne mod Qatar. Han var en del af Qatars VM-komité og er nu chef for deres orgnisationskomité, der blandt andet står for opførelsen af stadioner og infrastruktur til slutrunden.

Præsidentens fald

Hos kritikere medførte Qatars overraskende sejr til mistanke om korruption.

Den blev ikke mindre af, at Qatar takket være store forekomster af olie og naturgas var blandt verdens rigeste lande målt per indbygger. I dag faktisk det rigeste. Der var derfor nok penge at tage af.

- Det blev på mange måder selve symbolet på det, som mange fodboldfans er rigtig trætte af ved moderne fodbold. Intet er helligt. Alt er til salg for den rigtige pris, siger Troels Bager Thøgersen.

Spørgsmålet var, om der rent faktisk var foregået betalinger under bordet, da Qatar blev tildelt VM-slutrunden.

Flere ting pegede i den retning.

En tilhører kastede falske pengesedler efter FIFA-boss Sepp Blatter ved et pressemøde i 2016.

Allerede to måneder inden den afgørende afstemning i december 2010 var to medlemmer af FIFA’s eksekutivkomité blevet bortvist.

Der var tale om nigerianske Amos Adamu og Reynald Temarii fra Tahiti, som af avisen The Sunday Times var blevet afsløret i at være villige til at sælge deres stemmer.

Et halvt år senere blev også Elfenbenskystens Jacques Anouma anklaget for at have modtaget bestikkelse, da The Sunday Times skrev, at Qatar under den tidligere nævnte CAF-kongres i 2010 havde betalt for at få Anoumas stemme senere på året. Begge parter har dog afvist det.

Ja, selvfølgelig var det en fejl

Daværende FIFA-præsident Sepp Blatter om tildelingen af VM til Qatar

Korruptionen i FIFA skulle dog vise sig at trække tråde hele vejen til toppen.

Efterforskninger blev sat i gang, og i 2015 måtte Sepp Blatter efter stort pres træde tilbage som FIFA-præsident.

Schweizeren blev efterfølgende udelukket fra alle fodboldrelaterede aktiviteter på grund af korruption.

Sepp Blatter fik tidligere i år forlænget sin straf og er nu udelukket fra fodboldsporten frem til 8. juni 2028.

Inden da havde han i 2014 erkendt, at det var en fejl at give en VM-slutrunde til Qatar.

- Ja, selvfølgelig var det en fejl, men man laver mange fejl i livet, sagde han i et interview med det schweiziske medie RTS.

Møde med sheikh og fransk præsident

Da Sepp Blatter faldt, røg et andet prominent navn med i faldet; medlem af FIFA's eksekutivkomité og tidligere UEFA-præsident Michel Platini.

En hemmelig betaling fra FIFA til franske Platini i begyndelsen af 2011 på over ti millioner kroner kunne ikke forklares.

Da Blatter senere udgav en bog, hvori han antydede, at Qatar snød sig til VM-værtskabet, pegede pilen også på Platini.

Sepp Blatter var FIFA-præsident fra 1998 til 2015, mens Michel Platini (til venstre) stod i spidsen for UEFA fra 2007 til 2015.

Schweizeren skrev, at Platini i et opkald mellem de to havde fortalt, at han var blevet tvunget til at sætte sit kryds et andet sted end planlagt. Det var sket på baggrund af en middag i præsidentpalæet i Paris i 2010 - få dage før den afgørende afstemning.

Til stede var foruden Michel Platini også den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, og sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, som nu er emir i Qatar.

På mødet skulle Sarkozy have sendt kraftige hentydninger til Platini om, at det ville være bedst at stemme på Qatar. Emiratet havde nemlig lovet at investere stort i Frankrig.

- Jeg ved ikke, og jeg ønsker ikke at vide, om der er en sammenhæng mellem VM-slutrunden i Qatar og hvad der efterfølgende skete, skrev Sepp Blatter i sin bog.

Hvad, der skete, var følgende:

Seks måneder efter, at ørkenstaten var blevet tildelt VM 2022, blev den franske fodboldklub Paris Saint-Germain opkøbt af den statsejede organisation Qatar Sports Investments, som også har skudt enorme pengebeløb ind i klubben.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy i strålende humør sammen med PSG-ejeren, Nasser Al-Khelaifi (tv.), og PSG-sportsdirektøren Leonardo (th.) under en ligakamp i 2013.

Den qatarske tv-station beIN købte samtidig rettighederne til den bedste franske fodboldrække.

Derudover har Qatar købt 50 Airbus-fly og et stort antal kampfly i Frankrig og lavet andre milliardinvesteringer i landet.

Michel Platini har afvist alle anklager om korruption og urent trav.

Korrupte sydamerikanere

I 2014 udkom FIFA med en rapport, der afviste korruption i Qatars afstemningssejr, men FIFA’s egen chefundersøger, Michael Garcia, kaldte efterfølgende rapporten for "fejlagtig og mangelfuld" og gik af i protest.

Det fik undersøgelserne mod medlemmerne i FIFA’s eksekutivkomité til at buldre videre. Specielt i USA, der havde tabt buddet om VM til Qatar.

Historierne om korruptionen i FIFA har trukket overskrifter over hele verden.

Efter flere år med undersøgelser fremviste USA’s justitsministerium sidste år konkrete beviser i forhold til korruption ved afstemningen. Det skete på baggrund af flere vidneudsagn.

Ifølge anklageskriftet havde tre sydamerikanske FIFA-medlemmer modtaget betalinger for at stemme på Qatar. Det drejede sig om den tidligere FIFA-vicepræsident Julio Grondona samt medlemmerne Nicolás Leoz og Ricardo Teixeira.

Grondona døde i 2014, mens Leoz gik bort sidste år. Den tidligere præsident for det brasilianske fodboldforbund, Teixeira, befinder sig fortsat i sit hjemland, der ikke har nogen udleveringsaftale med USA.

Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter sammen med den nu afdøde Julio Grondona under VM i 2014.

Kun få af de 22 FIFA-medlemmer, der stemte om VM-værtsskabet for 2022, har i dag ikke været sat i forbindelse med korruption.

Det understreger ifølge Troels Bager Thøgersen blot sagens omfang.

- Hele forløbet og omstændighederne i FIFA, hvor der er blevet tildelt rævekager, er så betændt og så korrupt, at summen af det hele gør det til en af de største skandaler i sportshistorien, siger Tipsbladets chefredaktør.

Moderne slaveri

Med VM-værtsskabet sikret begyndte næste fase for Qatar. Byggeriet af stadionerne frem mod slutrunden 12 år senere.

Ligesom ved afstemningen forløb byggefasen ikke helt efter reglerne. Langt fra endda.

Opførelse af Lusail stadium i Doha, Qatar.

The Guardian sammenlignede det med "moderne slaveri", da den britiske avis i 2013 afslørede arbejdsbetingelserne for de migrantarbejdere, der i massevis var valfartet til Qatar fra flere asiatiske lande. Et arbejde, der kostede mange af dem livet.

Dokumenter, som The Guardian kom i besiddelse af, viste, at 44 nepalesiske arbejdere døde over sommeren i 2013.

Det var brænde på bålet i forhold til kritikken af menneskerettighederne i Qatar.

 Langt størstedelen af Qatars migrantarbejdere kommer fra fattige lande i Asien og Afrika.

FIFA's ønske om et VM for alle harmonerer ikke med Qatars strikse LGBT-love. Homoseksualitet er ulovligt i emiratet, og det straffes med bøde og fængselsstraf.

Qatar er dog efter pres fra FIFA gået med til at tillade regnbueflag under slutrunden. Ligesom det vil blive tilladt at fremme LGBT’s rettigheder undervejs.

Ydre pres skulle der også til, før Qatars regering ville forbedre arbejdsforholdene i landet. Fire år efter The Guardians afsløringer kom der en række reformer.

Der blev indført et loft for antallet af arbejdstimer. Der blev lavet en fond, der skulle udbetale penge til de arbejdere, som ikke havde fået løn af arbejdsgiveren. Samtidig blev der afskaffet love om, at migrantarbejderne skulle have tilladelse fra arbejdsgiveren til at skifte job eller forlade landet.

Indisk arbejder viser sit fællesværelse, hvor mange bor tæt sammen.

Så burde der være styr på det.

Men nej.

Lønsnyd og tusindvis af døde

Amnesty International kunne i slutningen af 2018 berette om 100 migrantarbejdere, som havde arbejdet i syv måneder uden løn for at gøre et VM-stadion klar, selvom myndighederne i knap et år havde været bevidst om problemet.

Først efter Amnesty gik ind i sagen, fik arbejderne deres løn på bagkant.

Flere medier har gennem årene berettet om, hvordan migrantarbejdere boede tæt sammen i lejre under usle forhold.

Året efter indrømmede FIFA for første gang, at reglerne var brudt i forbindelse med VM-byggeriet. Det skete, efter den tyske filminstruktør Benjamin Best var rejst til Qatar.

Med skjult kamera havde han dokumenteret den massive udnyttelse af migrantarbejdere fra Nepal. I den forbindelse offentliggjorde Nepals regering, at 1426 nepalesiske arbejdere var døde i Qatar fra 2009 til 2019.

 Flere arbejdere er omkommet i forbindelse med opførelsen af Qatars VM-stadioner.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch gik også ind i sagen. De offentliggjorde en 78 sider lang rapport, der beviste, at arbejderne oplevede lønsnyd.

Derfor kom det ikke som den store overraskelse, da Amnesty International i november 2020 påpegede i en rapport, at reformerne ikke var gennemført ordentligt. De opfordrede endda FIFA til at bruge sin indflydelse til at presse Qatar til at beskytte sine arbejdere bedre.

- Det er på høje tid, at Qatar sender et klart signal om, at udnyttelse ikke bliver tolereret, lød det fra Steve Cockburn, der er chef for Amnestys afdeling for økonomi og social retfærdighed.

Forholdene for Qatars mange migrantarbejdere har vakt international kritik.

I februar i år kunne The Guardian afsløre de seneste dødstal. Alene fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har flere end 6750 migrantarbejdere mistet livet i Qatar, siden landet fik tilkendt VM-værtsskabet i 2010.

37 dødsfald er direkte forbundet med stadionbyggerierne.

Landshold med modstand

De seneste uger er kritikken igen taget til mod Qatar. Denne gang i ny form.

I forbindelse med kvalifikationen til VM i 2022 blev skudt i gang, har fodboldlandshold på stribe lavet protester, hvor de har markeret deres modstand mod forholdene i Qatar.

Danmark: "Fodbolden støtter forandringer"
Tyskland: "Menneskerettigheder"
Norge: "Menneskerettigheder - på og uden for banen"
Belgien: "Fodbolden støtter forandringer"
Holland: "Fodbolden støtter forandringer"
Østrig: "Beskyt menneskerettigheder"

Det er nye toner fra fodboldlandsholdene, der indtil nu oftest har undgået at forholde sig til emnet, og dårligt nyt for Qatars planer med slutrunden, vurderer Stanis Elsborg fra Play the Game.

- Det kan være, at Qatar har forregnet sig denne gang. Hvis kritikken bliver for massiv, kan effekten af deres kæmpe milliardinvestering blive den stik modsatte, hvor den internationale indflydelse går tabt, siger han.

Fra flere sider har der lydt en opfordring til helt at boykotte VM i Qatar, mens organisationer som Amnesty International fortsat forsøger at bruge slutrunden til at få gennemført forandringer.

I en Megafon-måling foretaget for TV 2 svarede 44 procent af de adspurgte i denne uge, at Danmark bør boykotte VM-slutrunden i Qatar. 39 procent mente, at landsholdet bør møde op, hvis de kvalificerer sig.

Uanset hvad det ender med, skal man gøre sig én ting helt klart, mener Stanis Elsborg:

- Deltager man i et sportsarrangement som det her, bliver man en del af et stort propagandashow. Det bliver man, uanset om man selv ønsker at holde sport og politik adskilt.

Fodbold-VM i Qatar spilles efter planen fra 21. november til 18. december 2022.

Qatars visualisering af, hvordan VM-slutrunden i landet vil tage sig ud.