Fodbold

Det ved vi, og det mangler vi svar på om Super League

TV 2 SPORT har samlet et overblik over, hvad vi ved, og hvad vi mangler svar på om den europæiske udbryderliga European Super League.

Mandag har været en voldsom dag for europæisk topfodbold.

Meget har været sagt, og meget har været skrevet.

Kort fortalt er 12 europæiske topklubber gået sammen om at skabe en lukket udbryderliga. Men i den lange fortælling er der fortsat mange spørgsmål, der presser sig på, selvom der allerede er meget, vi ved.

Vi ved blandt andet, at turneringen vil få navnet European Super League, og de 12 klubber klubber udelukkende kommer fra England, Italien og Spanien.

Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har tilkendegivet, at de tager afstand fra Super League, og de vil sanktionere de klubber, der kommer til at være en del af turneringen. Men hvornår vil sanktionerne træde i kraft? Det er endnu uvist.

Herunder har TV 2 SPORT forsøgt at klarlægge, hvad der er kommet frem om European Super League, og hvad vi endnu venter på at få klarhed over.