Fodbold

Berlusconi truede med Super League for 33 år siden – så blev CL skabt

Forestillingen om et europæisk Super League-format er ikke ny. Idéen blev allerede drøftet tilbage i 80'erne.

Natten til mandag landede en nyhed, der har fået jorden til at skælve under det globale fodboldterræn.

12 store europæiske fodboldklubber stifter en ny turnering under navnet Super League, hvor i alt 20 hold skal konkurrere i en elitær topliga med penge og prestige på spil.

Silvio Berlusconi var manden bag et af de første forslag

Troels Bager Thøgersen, chefredaktør Tipsbladet

Blandt de medstiftende hold er Real Madrid og Manchester United. Spaniernes præsident, Florentino Pérez, bliver formand for udbryderturneringen, mens amerikanske Joel Glazer, der er medejer af Manchester-klubben, bliver næstformand.

Fakta om Super League

  • Turneringen inkluderer seks klubber fra Premier League, der tæller Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Chelsea og Tottenham.
  • Fra Spanien deltager klubberne Real Madrid, Barcelona og Atlético Madrid.
  • De italienske klubber Inter Milan, Juventus og AC Milan er også med om bord.
  • Klubberne søger yderligere tre storklubber, der vil slutte sig til de stiftende klubber.
  • Turneringen skal have i alt 20 hold. De sidste fem hold skal kvalificere sig for at være med.
  • Kampene skal spilles midt på ugen, så holdene fortsat kan spille i deres hjemlige ligaer.
  • Ligaen skal efter planen starte i august, hvor holdene bliver delt ind i to grupper med hver ti hold, der alle møder hinanden ude og hjemme.
  • De tre bedste hold i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, mens fjerde- og femtepladsen spiller om de to sidste kvartfinalepladser.
  • De stiftende klubber får udbetalt et engangsbeløb på 3,5 milliarder euro til at støtte infrastrukturplaner og modregne omkostninger i forbindelse med pandemien. Beløbet svarer til cirka 26 milliarder danske kroner.
  • Der er desuden planer om en Super League for kvinder.
  • Florentino Pérez, der er præsident i Real Madrid, bliver formand for Super League.
  • Joel Glazer, der er bestyrelsesformand for Manchester United, og Andrea Agnelli, der er bestyrelsesformand for Juventus, bliver næstformænd for Super League.

Kilder: Reuters, AFP

I en officiel meddelelse oplyser de, at man vil skrive europæisk fodboldhistorie med det, de selv ser som et lukrativt projekt. Men de to forretningsmænd og resten af de medstiftende klubber er, som det ser ud i skrivende stund, de eneste, der er jubler over planerne.

Således har det affødt massiv kritik. Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), eksperter, kommentatorer, fodboldklubber, spillere og Dansk Boldspil-Union (DBU) er bare nogle af de aktører, der er enige om, at formatet truer princippet om solidaritet og sportslig fortjeneste i fodboldens verden, som vi kender den.

Men det er langt fra første gang, at tanken om en uafhængig europæisk topliga ser dagens lys. Dog har det aldrig været så konkret, som tilfældet er nu, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor europæiske medier og personer med tilknytning til den populære sport er gået så markant ind i debatten.

Snakken om det, der efter planen kommer til at hedde Super League, kan sammenlignes med den skotske myte om Lech Ness-uhyret. I årenes løb har det luret under overfladen, kigget lidt op, blevet registreret og fået fokus. Dernæst forsvinder den i en periode og trækker opmærksomheden med sig ned i dybet igen.

Nu er den tilbage for fulde gardiner.

I nedenstående tidslinje får du de vigtigste årstal i debatten om tilblivelsen af et Super League-format.

Vigtige årstal i udviklingen af Super League

  1. 1988

    1. Berlusconi lufter idéen

      Silvio Berlusconi på en pressekonference i 1986.

      - De her typer forslag har eksisteret i mere end 30 år. Silvio Berlusconi var manden bag et af de første forslag, og det var det, der egentlig fik UEFA til at lave Champions League-formatet, som vi kender det i dag. 

       

      Sådan lyder det fra Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, til TV 2 SPORT, da vi spurgte ham ind til baggrunden for mandagens store sportshistorie. 

       

      Og ganske rigtigt. Da den italienske politiker Silvio Berlusconi grundlagde den nationale tv-station Canale 5 i 1980'erne og senere blev ejer af AC Milan i 1986, drog han i samme ombæring ud på en rejse, hvor han ville omforme europæisk fodbold, og han var en af de første personer, der så fodbold som en handelsvare.

       

      Med udsigten til, at AC Milan kunne risikere et tidligt exit i det fortidige format Mesterholdenes Europa Cup, udtalte han ifølge These Football Times, "at det ikke var en moderne måde at drive fodbold på".

       

      I stedet talte han i 1988 for en turnering med 18 af Europas bedste hold i et ligaformat, hvor man skulle møde hinanden flere gange. Og hvis ikke forslaget blev budt velkommen, ville han true med en udbryderliga, hvor klubberne skulle gå uden om FIFA og UEFA. Men Berlusconis forslag blev aldrig til noget. 

       

      Endte i nuværende format 

      Det endte med, at Mesterholdenes Europa Cup blev til Champions League i 1992/1993-sæsonen. Fra 1998/1999 med to gruppespil, indtil det i 2003/2004 blev ændret til det format, vi kender i dag, hvor der efter ét gruppespil spilles knockoutkampe.

  2. 2009

    1. Pérez opildner til en helt ny liga

      Florentino Pérez på vej til pressemøde i 2009.

      Årene gik. Champions League-formatet med otte puljer á fire hold efterfulgt af en slutrunde bragede derudaf. 

       

      Men i 2009 fik Real Madrids præsident Florentino Pérez nok. Han gik ud og kritiserede turneringen og talte i samme ombæring for en radikal ændring, der minder meget om det, der nu er blevet en realitet med Super League.

       

      - Vi er nødt til at blive enige om en ny europæisk Super League, der garanterer, at de bedste altid spiller mod de bedste. Noget, der ikke sker i Champions League, lød det fra præsidenten ifølge The Telegraph

       

      Herefter fortalte han, at han ville opildne til en udbryderturnering med Europas største klubber som de deltagende hold, hvis UEFA ikke havde tænkt sig at gøre mere i forhold til at lade de bedste møde de bedste langt hyppigere. 

    2. Arsène Wenger forudser, det vil ske

      Arsène Wenger forudså i 2009, at en europæisk superliga på et tidspunkt ville træde i kraft.

      Cirka en måned efter Florentino Pérez havde lagt pres på UEFA om en ændring af Champions League, var Arsenals franske manager Arsène Wenger på pletten for at forudse, det ville ske indenfor den nærmeste fremtid. 

       

      Primært fordi de økonomiske indtægter voksede og voksede hos de store europæiske fodboldklubber, hvorfor presset også blev større og større. Og ifølge The Guardian var han meget konkret. 

       

      - De nationale ligaer vil overleve. Men måske om 10 år vil man også se en europæisk liga, lød det fra franskmanden i 2009.

  3. 2012

    1. Seedorf ser fordele i en europæisk topliga

      Clarence Seedorf kunne i 2012 godt forestille sig en ny international liga, hvor man var løsrevet fra den hjemlige liga.

      Med fire vundne Champions League-trofæer med tre forskellige klubber vejer Milan-legenden Clarence Seedorfs ord tungt, når han ytrer sig om international klubfodbold. 

       

      I sine sidste år i Milano-klubben luftede han sin interesse for en ny liga, hvor europæiske hold skulle mødes i et stort format på tværs af deres respektive lande. Dermed ville det være et farvel til den hjemlige liga. 

       

      Således tog han Berlusconis og Peréz' idéer til nye højder, da det ikke afskrækkede ham at forlade den italienske Serie A til fordel for en mere kompetitiv europæisk liga. 

       

      - Det er ikke en nem ting at gøre, da flere hold vil være nødt til at trække sig fra de hjemlige ligaer, men jeg har hørt om et sådant projekt, der allerede er i gang.

       

      - Der vil helt sikkert ske en udvikling. Jeg tror på en europæisk liga, for jeg vil gerne se mere kvalitet i spillet, og færre kampe betyder mere kvalitet, fortalte Seedorf i 2012 ifølge BBC.

    2. Skotsk landstræner tror på Celtic og Rangers i sådan en liga

      Idéen om den liga, Seedorf talte om, var noget som daværende landstræner for det skotske landshold, Gordon Strachan, godt kunne se for sig. 

       

      Ifølge The Telegraph gav han udtryk for, at Skotlands to største klubber, Celtic og Rangers, ville overveje at tilslutte sig en europæisk liga udenfor de skotske landegrænser, hvis den blev til virkelighed. 

  4. 2016

    1. Engelske topklubber mødes med milliardær

      Stephen M. Ross er ejer af Miami Dolphins.

      I 2016 svirrede der rygter om, at repræsentanter fra Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester United og Manchester City skulle have mødtes med Stephen Ross, der ejer NFL-holdet Miami Dolphins.

       

      Den amerikanske blog The Big Lead erfarede, at klubberne og Stephen Ross havde drøftet mulighederne for at opstarte en potentiel ny liga med navnet European Super League.

  5. 2018

    1. Tysk medie afslører detaljer fra hemmeligt møde

      Det tyske medie Der Spiegel.

      I november 2018 afslørede det store tyske medie Der Spiegel, at flere europæiske topklubber havde deltaget i møder, hvor dagsordenen var at drøfte en europæisk superliga. 

       

      Mediet var kommet i besiddelse af hemmelige dokumenter, der viste, at man havde talt om at forlade de nationale ligaer til fordel for en fælles europæisk en af slagsen. Ifølge BBC var der tale om, at det allerede kunne ske fra 2021-sæsonen.

  6. 2020

    1. European Premier League undervejs?

      Chelsea er en af seks engelske medstiftende klubber.

      I oktober 2020 hævdede britiske Sky Sports, at FIFA havde foreslået en erstatning for Champions League-turneringen.

       

      Den skulle kaldes for European Premier League og ville involvere op mod 18 hold i et ligasystem, hvor nedrykning ikke kunne ske. Klubber fra England, Frankrig, Tyskland og Italien skulle angiveligt have meldt sin interesse. 

       

      Fra England var Liverpool, Manchester United, Arsenal, Manchester City, Tottenham og Chelsea de implicerede klubber. De selvsamme klubber, der nu er gået ind i den omdiskuterede Super League.

  7. 2021

    1. Europæiske storklubber bekræfter ny liga

      Både Real Madrid og Liverpool bliver en del af den nye liga.

      Natten til 19. april landede nyheden så. 12 store europæiske fodboldklubber stifter en ny turnering med navnet Super League.

       

      Aftalen inkluderer Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Chelsea, Tottenham, Real Madrid, Barcelona, Atlético Madrid, Inter, Juventus og AC Milan.

       

      Udbryderturneringen skal spilles midt på ugen og have i alt 20 hold med, hvoraf 15 af dem skal være medstiftende hold. Dermed søger klubberne tre yderligere hold for at lande på de 15 hold tilsammen. De sidste fem hold skal kvalificere sig for at være med.

       

      Ifølge nyhedsbureauet Reuters modtager de stiftende klubber et engangsbeløb på 3,5 milliarder euro. Det svarer til cirka 26 milliarder danske kroner.

       

      - Ved at samle verdens største klubber og spillere i turneringen Super League skriver vi et nyt kapitel i europæisk fodboldhistorie, der skal sikre konkurrence og faciliteter i verdensklasse og øget økonomisk støtte til den brede fodboldpyramide, siger Joel Glazer.

      Han er amerikansk medejer af Manchester United og næstformand i Super League.

       

      Der vil også blive præsenteret en Super League for kvinder.

       

      Det regner med kritik

      Både FIFA og UEFA har fordømt beslutningen om Super League, og i øjeblikket er det svært at finde en eneste aktør, der er begejstret for formatet. Få et overblik over reaktionerne her.