Fodbold

De tog gigantisk fejl, og det må koste hoveder

TV 2 SPORTs fodboldkommentator giver sit syn på Super League, som nærmer sig enden.

Magtkampen mellem de 12 udbryderklubber og UEFA er forbi og blev vundet af - fodboldens fans. Krigserklæringen har efterladt topfolk i de såkaldte storklubber og i organisationen UEFA med et efterslæb overfor fodbolden og dens mange tilhængere - og overfor fremtiden.

Det slutter ikke her, selvom nederlaget for udbryderkongen Florentino Pérez og de andre magtsyge klubledere er påfaldende og sviende og må kræve hoveder på det fad, de globale kritikere har lagt frem. Mændene - eller rettere manden - bag det løse missil, The Super League, har ingen navne mere til rulleteksterne i præsentationen af denne nye pengemastodont. Men det hvide flag er ikke hejst - endnu. Selvom denne version er død.

Florentino Pérez - “presidente del fallito proyecto” - fastholder, at projektet lever videre, at der vil blive justeret, og at det stadig er en “blodpagt” for de oprindelige klubdeltagere. Blodet synes størknet, og det er svært at tage det alvorligt, når han tordner videre. Og hvis han mod forventning overlever på sin magtfulde præsidentpost i Real Madrid, så er han måske på sporet med en ændret udlægning - det her er en våbenhvile, de store klubber stopper ikke her.

Magtkampen vil fortsætte med en nødvendig bøjning og et krav til begge parter. Det handler om professionelle klubber og forretningsmænd med dybe kommercielle interesser og et politisk system, der dikterer og bestemmer - og som også vil have snablen nede i pengetanken. De skal finde et mødested for at gøre topfodbolden bedre, og få hele det Kasper Hjulmand kalder økosystemet til at fungere.

De skal tage fodboldens fans alvorligt, også når de tilbyder billetter og plads på stadions til andet end VIP-personer, de skal være gennemsigtige i tanke og handling, de skal være mindre grådige. De skal vise, at de nu ved, at fodbolden har en sjæl med en social og kulturel dybde. At fodbold er for folket.

Knæfaldet fra klubpræsidenter og -ejere var på én gang bemærkelsesværdigt og ydmygende. Men også en fortælling om de fanfølelser, der aldrig nåede med i Super Leagues manuskript. Måske fordi de ikke havde tænkt reaktionerne så voldsomme og emotionelle, måske fordi navnlig de amerikanske ejere (United og Liverpool) var fremmede overfor det tilhørsforhold, den rod fans har i navnlig England til deres klubber.

Liverpools ejer, John Henry, er også ejer af baseballklubben Boston Red Sox, og her er 2-3 gange så mange TV-seere til deres kampe, som til den engelske storklubs i Premier League. Men amerikanerne kender slet ikke til den fankultur, der ligger i det engelske - måske derfor er den voldsomme reaktion kommet bag på ham. Og så bestemte Liverpools fans, som Chelseas, som Citys og de andre exit fra den nye liga og knæfald fra toppen.

Skarp kritik af de grådige i spidsen for den liga, der aldrig blev til noget. De tog gigantisk fejl, og det må koste hoveder. Uniteds vicedirektør er gået, presset ligger nu på de to egentlige bagmænd - Andrea Agnelli fra Juventus og Florentino Pérez fra Real Madrid. Kan de blive siddende? Agnelli har sideløbende med de hemmelige planer med Super League, som han er/var vicepræsident for ført forhandlinger i UEFA-regi, og det fik i går UEFA-præsident Aleksander Ceferin til at kalde Agnelli for “Judas”. Ceferin er gudfader til Agnellis yngste søn.

UEFA må vise mere gennemsigtighed og være mere åben overfor dialog med klubberne. De har netop udvidet Champions League yderligere med flere deltagende klubber og flere kampe i en fodboldkalender, der ikke har mere plads, og hvor spillerne er matchet ud over grænsen. Alt er sket nærmest diktatorisk. De har fået tilført mere kapital, men klubbernes del synes stadig begrænset i forhold til indkomsterne.

Det er ud fra det, man også skal se provokationen, tilskyndelsen, beslutningen om Super League. Magtkampen er ikke slut endnu - armlægningen fortsætter. Selvom den lige nu er stendød. De eneste rene vindere - fodboldens fans.