Fodbold

Fik rødt kort annulleret, da bolden snittede dommerens hæl

Levantes Ruben Vezo havde heldet med sig lørdag eftermiddag, da han slap for et rødt kort. Og det kan han takke dommerens hæl for.

Han nægtede at forlade banen og diskuterede med dommeren i to minutter.

Levantes Ruben Vezo var ekstremt utilfreds med kampens dommer, da han efter 74 minutter fik vist et rødt kort.

Han var nemlig sidste mand og tacklede Elches Pablo Piatti, der ellers havde haft frit løb mod mål. Frustrationerne var store hos Vezo, da han mente, at det var et uheld, da de to spillere ramlede sammen.

Efter store diskussioner valgte dommer Davide Medie Jimenez at se situationen igennem via VAR.

Derefter blev Ruben Vezos røde kort annulleret, men det var ikke på grund af, at situationen ikke var slem nok. Det var noget helt andet, der spillede ind.

Rødt kort blev annulleret

I opspillet til dybdeafleveringen til Piatti snittede dommer Davide Medie Jimenez bolden med sin hæl.

Og reglen er, at når bolden rammer dommeren, boldkontrollen skifter hold, så er der dommerkast.

VAR-billederne viste, at dommerne ramte bolden.

Det betød, at Levante-spilleren fik annulleret sit røde kort takket være dommerens hæl, og spillet gik tilbage.

Det var dog ikke nok til at vende kampen for Levante, der tabte med 0-1.

Levante er nu på 12.-pladsen i ligaen med 38 point, mens Elche kunne bruge de tre point i bunden, hvor de nu er på 16.-pladsen og fri fra nedrykning.

Lucas Boye blev kampens eneste målscore mod Levante. Video: TV 2 SPORT