Fodbold

Stryger Larsen jubler - scorer flot hovedstødsmål

Jens Stryger Larsen kom på måltavlen, da Udinese vandt med 4-2 over Benevento.

Han kastede sig frem og lå næsten vandret i luften.

Med en kraftfuldt hovedstød kom Jens Stryger Larsen på måltavlen kort inde i anden halvleg i Udineses kamp mod Benevento.

Danskeren udbyggede Udineses forspring, da han scorede til 3-1. Benevento fik senere reduceret til 2-4, men formåede aldrig rigtig at komme helt tilbage.

Jens Stryger Larsen og Udinese kom også bedst fra start, da Nahuel Molina scorede efter bare fire minutter. Tyske Tolgay Arslan fordoblede føringen efter en halv times spil.

Kort inden fik Benevento reduceret, men da Jens Stryger Larsen scorede, blev lyset slukket i Benevento-spillernes øjne.

Stryger Larsen forlod banen efter 69 minutter og modtog klapsalver fra sine holdkammerater. Efterfølgende kom der yderligere to mål i kampen.

Målet er danskerens andet for Udinese i sæsonen. Hans første scoring kom mod Atalanta i starten af april.

Smilet var bredt hos Jens Stryger Larsen, da han kom på måltavlen.

Udinese rykker nu op på 11.-pladsen i Serie A, hvor de har 39 point efter 33 kampe.

Benevento er fortsat en del af nedrykningskampen, da de er på 17.-pladsen. Her har de 31 point, og det kun tre mere end Cagliari på 18.-pladsen, der har spillet én kamp mindre.

Det er de tre sidste i Serie A, der rykker direkte ned.