Flertallet af Europas bedste trænere har én ting tilfælles
Vil man gøre sig som toptræner i moderne fodbold, er det en fordel hvis man som aktiv slog sine folder på banens midte, viser tal fra flere ligaer.
Efter en uge med masser af snak om European Super League, går årets Champions League-turnering ind i sin afgørende fase i denne uge.
Tilbage står Real Madrid, Chelsea, PSG og Manchester City - alle med ønsket om at gentage Bayern Münchens bedrift fra i fjor, når finalen i Istanbul løber af stablen 29. maj.
Eksperter og journalister i førende lande peger på et opgør mellem først- og sidstnævnte som det bedste bud på en “drømmefinale”.
I spidsen for Real Madrid har Zinedine Zidane nærmest taget patent på pokalen med de store ører de senere år, mens Pep Guardiola tidligere i karrieren har fejret store, drabelige triumfer mod netop kongeklubben, ligesom han stadig mangler det europæiske drys for sin tid i det engelske.
Den europæiske fortælling om Manchester City og Real Madrid står i stærk kontrast til hinanden rent historisk, men på trænerbænken er ligheden større i det aktuelle billede.
Pep Guardiola og Zinedine Zidane har begge en aktiv fortid som midtbanespiller og anfører, og tal fra de større ligaer samt nogle af klodens førende landshold antyder kraftigt, at dette ikke er en tilfældighed.
I Spanien har 12 af de nuværende La Liga-trænere en fortid som midtbanespiller, mens tallet i Serie A lød på 13 ud af 20 trænere omkring årsskiftet.
Som midtbanespiller er du kampens centrum og puls, der træder i karakter når dit hold jagter en scoring eller skal forsvare en spinkel føring i slutminutterne. De er et par sekunder foran alle andre i forhold til spillet og er relationelt bindeleddet for mange af holdkammeraterne.
Egenskaber som disse er i høj kurs i de europæiske topklubber, der oftere tager chancen med en uprøvet og helt grøn træner, hvis han som aktiv var omdrejningspunktet på sit mandskab.
Eksemplerne er mange og inkluderer blandt andre Mikel Arteta i Arsenal, Frank Lampard i Chelsea, Hansi Flick i Bayern München, Steven Gerrard i Rangers, Andrea Pirlo i Juventus samt de mest åbenlyse og allerede nævnte navne i Pep Guardiola og Zinedine Zidane, der fik nøglerne til de to måske største klubber i Europa efter en kort indkøring hos reserverne.
På landsholdsplan er de fire øverst placerede nationer på FIFA officielle verdensrangliste, Belgien, Frankrig, Brasilien og England, alle ledet af en tidligere midtbanegeneral, ligesom andre lande tilhørende verdenstoppen, såsom Spanien, Schweiz, Mexico, Kroatien samt vores naboer Norge, også har en træner med fortid i maskinrummet.
“Fornemmelse for kampen”
Herhjemme er historien den samme, selvom et hav af knæoperationer tvang Kasper Hjulmand til at indstille sin aktive karriere i en alder af blot 26 år.
Inden sit endelige stop agerede Hjulmand sågar assistent for B.93-træner Johnny Petersen, da Østerbro-klubben i 1997 rykkede op i landets bedste række. Hjulmands flirt med trænerfaget fik ham til at begynde på diverse kurser, og siden sit første job i Lyngby i 2006 har den 49-årige dansker været på kontrakt i FC Nordsjælland med stor succes og kortvarigt i tyske Mainz.
For Hjulmand findes der mange forskellige opskrifter på en god og succesfuld træner. Nogen måles på antallet af trofæer, mens andre kommer ind som brandslukker og redder sit hold fra nedrykning i sidste runde.
Han ser dog fællestræk og ligheder mellem personens aktive karriere og jobbet på sidelinjen.
- En midtbanespiller har fornemmelse for kampen som ingen andre. Han har fingeren på pulsen og dikterer ofte rytmen, forklarer han, og fortsætter:
- Han skal være et par sekunder foran spillet hele tiden. Han skal forudse og være fremadrettet. Når holdet lancerer et angreb, skal han tænke: "Hvad hvis vi taber bolden nu? Kan vi generobre den? Eller kan vi sikre, at vi ikke får en omstilling imod os?”
Hjulmand har ved flere lejligheder nævnt sin begejstring for Manchester Citys nuværende chef, Pep Guardiola. Ifølge landstræneren har spanieren formået at overføre ovenstående fra sin plads på banen til sin tid som træner.
I 2015, dengang Guardiola stod i spidsen for Bayern München, var sydtyskerne ramt af et hav af skader i defensiven forud for opgøret i tredje runde mod Bayer Leverkusen. Det fik ikke catalaneren til at ryste på hånden, og med hele otte midtbanespillere fra start og taktiske greb sjældent set, udklasserede han modstanderen med overbevisende 3-0 foran 75.000 veltilfredse tilskuere.
For Guardiola handlede det om at have så mange “kloge” fodboldspillere på banen, som muligt. Og den præmis køber Hjulmand som udgangspunkt ind på.
- Som midtbanespiller er du med i alle spillets faser. Du er trænet i alle spillets facetter. Du kan aldrig slukke, som en målmand fra tid til anden kan det eksempelvis.
- En midtbanespiller oplæres i at se spillet som en helhed. For mig, er fodbold først og fremmest systemisk. Det er afstande, vinkler og systematik. Akkurat samme forudsætninger gør sig gældende, hvis du skal gøre dig blandt trænertoppen nu til dags, siger Hjulmand.
Den danske landstræner trækker ofte på sin egen fortid som spiller og anfører, når han står og iagttager spillet fra sidelinjen.
- Jeg gik meget op i at kommunikere med alle medspillere. Jeg ville have kanten til at trække længere ind eller forsvaret til at skubbe længere op.
- Jeg var nok en pestilens, for jeg stillede hele tiden spørgsmål. Jeg var passioneret og ville lære mere hver dag. Min motivation gik på, at holdets fremtoning var den rigtige. Det vægtede jeg højere end personlig succes, og det er jeg også meget bevidst omkring på de hold, jeg har trænet, afslutter han.
Samme tendenser i CL og til VM
Da gruppespillet i årets Champions League blev skudt i gang tilbage i oktober, var holdene i Gruppe A, Atlético Madrid, Bayern München, Lokomotiv Moskva og RB Salzburg, alle ledet af en forhenværende midtbanespiller, og i alt stod en tidligere midtbanemand i spidsen 17 af de 32 kvalificerede mandskaber.
Retter man blikket endnu længere tilbage går samme tendenser igen. Fra turneringens spæde start, i debutsæsonen i 1993, nåede AC Milan frem til finalen, hvor franske Marseille ventede. I trænersædet havde italienerne Fabio Capello, der som aktiv nåede godt 300 kampe på midtbanen for Roma, Juventus og Milan.
Capello måtte i historiens første Champions League-finale se sig besejret af den tidligere målmand, belgiske Raymond Goethals, men allerede året efter fik han og milaneserne revanche i 4-0 afklapsningen af FC Barcelonas Dream Team, ledet af ingen ringere end Johan Cruyff.
Sæsonen efter tabte Capellos Milan-hold til et ungt og fremadstormende Ajax-mandskab, der havde Louis van Gaal på trænerbænken. Også han optrådte på midtbanen som aktiv, inden han kastede sig over trænergerningen.
Det samme gør sig gældende hos folk som Vincent del Bosque, José Mourinho, Frank Rijkaard, Roberto Di Matteo og Carlo Ancelotti, der alle er strøget til tops i klubturneringen over dem alle.
Førstnævnte har ydermere prøvet at føre sit land til en VM-triumf, og også her har forhenværende midtbanespillere domineret i nyere tid - senest illustreret ved Didier Deschamps, der ved slutrunden i Rusland i 2018 løftede Jules Rimet-trofæet som træner - akkurat som han gjorde det tyve år tidligere som spiller.
I 1998 vandt franskmændene med Aimé Jacquet som træner, og 12 år tidligere førte Carlos Bilardo, en anden tidligere midtbanemand, Argentina til sejr ved VM-slutrunden i Mexico.
For Kasper Hjulmand spiller personligheden hos den enkelte træner også ind, men det at have optrådt centralt på banen i flere hundrede kampe giver visse fordele på tegnebrættet.
- En tidligere højre back kan sagtens blive en god træner, men på banen kan en spiller på den position være langt væk fra spillet i store dele af kampen, siger han, og tilføjer:
- Der er et studie, der viser, hvem du orienterer dig efter på banen. Det er oftest de spillere, man har omkring sig. Som central midtbanespiller vil du ofte være løsningen for fem-seks af dine holdkammerater.
- Det giver mening for mig. Jeg kan godt lide tanken om mange uddannede midtbanespillere på et hold. De har en 360 graders opfattelse af spillet, som andre spillere måske ikke har. De kan tænke frem og tilbage, hele tiden, afslutter den danske landstræner.
I Premier League er antallet af tidligere midtbanespillere i skrivende stund kun på fem styks, mens 12 ud af 18 trænere i Ligue 1 har en aktiv karriere som midtbanespiller. I Tyskland hedder tallet 10 ud af 18.
Spørgsmålet er så om vi igen i år får en tidligere midtbanespiller som vinder af klubturneringen over dem alle, Champions League.