LaLigas superweekend har det hele - undtagen en favorit
I weekenden kulminerer sæsonen med to opgør mellem Spaniens bedste hold. Nogen favorit er svær at udpege i den ekstremt tætte kamp om mesterskabet.
Hvert syvende år skal det åbenbart være sådan. I 2007 kæmpede tre hold på sidste spilledag om det spanske mesterskab, og i 2014 endte et drabeligt opløb med en decideret mesterskabsfinale i sidste spillerunde.
Nu skriver vi maj 2021, og en ejendommelig sæson uden tilskuere på tribunerne står foran sin kulmination. 35. spillerunde bliver højdepunktet i sæsonen, derom kan ingen være i tvivl. Barcelona skal møde Atlético på Camp Nou, mens Real Madrid tager imod Sevilla på den midlertidige hjemmebane Estadio Alfredo di Stéfano. Nummer tre mod nummer et og nummer to mod nummer fire. I flere uger har denne weekend været udpeget som den, der vil sætte tingene på plads og give om ikke det endegyldige svar så en meget klar indikation af, hvem der bliver titelkampens vindere og tabere.
De seneste uger har været en positionskamp, hvor det har handlet om at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt inden de store slag lørdag eftermiddag og søndag aften.
I det ræs var Sevilla den store taber i sidste runde. Efter at Atlético, Barcelona og Real Madrid havde gjort deres arbejde i løbet af weekenden, gik det overraskende galt for Sevilla mandag aften. Et 1-0-nederlag til Athletic Bilbao hjemme på Sánchez Pizjuán betød, at Sevillas imponerende forfølgelsesløb blev afsporet. Andalusierne blev stående på 70 point og er nu seks point fra førstepladsen.
Matematisk kan Sevilla stadig blive mester, men nederlaget i mandags var nok dødsstødet. Selv hvis Sevilla søndag vinder over Real Madrid, vil holdet stadig kun være nummer fire og have mindst fire point op til førstepladsen og tilmed være dårligere indbyrdes end både Barcelona og Atlético.
Så i stedet retter fokus sig på de tre tophold og deres forudsætninger. Og det kunne dårligt være tættere, end det er nu. Tabellens jævnbyrdighed er kombineret med en indbyrdes gyser mellem Barcelona og Atlético, og uden selv at medvirke spiller Real Madrid alligevel en rolle i lørdagens storkamp.
Barças skrækscenarie
Når man læser tabellen, er det nødvendigt at være bekendt med præmisserne i LaLiga: Her er det i tilfælde af pointlighed de indbyrdes opgør, der er afgørende for placeringen.
Det giver en fordel til Real Madrid, der er bedre indbyrdes end både Atlético og Barcelona.
At Barcelonas samlede målforskel er 13 mål bedre end Real Madrids, er derfor underordnet. Skal Barcelona blive mester, er de afhængige af, at Real Madrid sætter point til i en af deres sidste fire kampe.
Barcelona kan til gengæld selv sørge for at gå forbi Atlético med en sejr lørdag eftermiddag. Det vil bringe Barcelona på førstepladsen i LaLiga for første gang i sæsonen. Men hvis Real Madrid vinder dagen efter mod Sevilla, vil Real Madrid slutte runden på toppen af tabellen – og stå med afgørelsen i egne hænder ved at vinde de resterende tre kampe.
Med en sejr over Atlético kan Barcelona altså reelt ende med at give Real Madrid en hjælpende hånd i mesterskabskampen. Et skrækscenarie i Catalonien, hvor den historiske rivalisering med Real Madrid gør, at det langt vil være at foretrække at se Atlético som mester frem for Real Madrid, hvis nu det ikke skulle lykkes for Barcelona selv.
Det er et speget scenarie, hvor Barcelona selvfølgelig skal spille for sin egen mulighed for at vinde mesterskabet. Og det er bestemt ikke urealistisk, at Real Madrid sætter point til mod Sevilla eller i en af de tre resterende kampe. Men bare tanken om at kunne komme til at hjælpe rivalen er uudholdelig for mange i Catalonien.
Også i de tætte opløb i 2007 og 2014 var det et tema, at Barcelona risikerede at hjælpe Real Madrid, og dengang kunne det potentielt ske i den allersidste runde. Ved begge lejligheder blev muligheden dog elimineret, efter at Sevilla satte point til i næstsidste runde i 2007, mens Real Madrid i 2014 selv spillede sig ud af titelkampen inden sidste runde, så det i stedet endte som en spektakulær finale på Camp Nou mellem Barcelona og Atlético.
Suárez’ gensyn med Camp Nou
Dengang i 2014 kunne Atlético nøjes med uafgjort – og det fik de. Denne gang ser det anderledes ud, for hvor Atlético med uafgjort nok vil bevare forspringet til Barcelona, så vil de risikere, at Real Madrid går forbi dagen efter.
Blandt rundens mange spørgsmål er derfor, hvad Diego Simeone pønser på. Vil Atlético-træneren sælge kampen for et point, velvidende at mesterskabet dermed ikke længere vil være i Atléticos egne hænder? Eller vil han ubetinget gå efter sejren på et stadion, hvor han aldrig har ført Atlético til sejr i nu 13 forsøg?
I vinter lignede Atlético en sikker mester, men i foråret er hjulene faldet af Simeones indtil da så velsmurte maskine. I de seneste uger har Atlético kun med nød og næppe bevaret førstepladsen, og fortidens evne til at køre 1-0-føringer sikkert i hus er væk. Nu er slutminutterne af en Atlético-kamp i stedet blevet et studie i nerver, hvor alle venter på, at modstanderen vil få en chance. Det skete senest i Elche i lørdags, hvor hjemmeholdet fik et straffespark i overtiden, som Fidel Chaves sparkede lidt for yderligt til venstre – sådan måtte det jo næsten gå med det navn.
Mod Barcelona forventes det, at Simeone vælger den 3-5-2-formation, som i efteråret gav så fine resultater. Geoffrey Kondogbia kan få genvalg på den defensive midtbane for at give noget fysisk styrke, mens Marcos Llorente sandsynligvis skubbes frem som andenangriber. Oppe i angrebet får han selskab af Luis Suárez, en af superweekendens hovedpersoner, der for første gang er tilbage på Camp Nou efter den bratte afsked med Barcelona inden sæsonen.
Suárez har ikke været lige så afgørende i foråret som tidligere på sæsonen, men ingen kan være i tvivl om, at han vil være ekstremt motiveret.
Hvis Simeone vælger 3-5-2, vil han matche den formation, som Ronald Koeman med succes har indført i Barcelona i foråret. Den har fået en række brikker til at passe bedre sammen, og lige nu fremstår Barcelona som et bedre hold end Atlético. Lionel Messi har fundet sit sædvanlige suveræne jeg og er nu oppe på 36 sæsonmål. Og ved hans side er Antoine Griezmann inde i sin bedste periode i Barcelona og har nu scoret lige så mange mål i sæsonen, som Suárez har for Atlético – 19.
Den centrale midtbane har sat sig med Sergio Busquets, Frenkie de Jong og Pedri, mens der til gengæld fortsat er svaghedstegn i det centrale forsvar, hvor Gerard Piqué leder efter formen i en skadesplaget sæson, mens Clément Lenglet er faldet i niveau.
Alle mod Hazard
Barcelona må klare sig uden sin cheftræner på sidelinjen, da Koeman afsoner karantæne. Det samme gør Sevillas træner, Julen Lopetegui, i søndagens gensyn med den klub, der fyrede ham i 2018 efter bare et par måneder på posten.
Efter nederlaget til Athletic må Sevilla nøjes med en birolle i weekenden. Men den rolle kan også blive vigtig, for Sevilla er en særdeles vanskelig modstander for et Real Madrid i knæ oven på onsdagens nederlag til Chelsea i Champions League.
Det nederlag har med et forvandlet stemningen omkring Real Madrid, og kritikerne har nærmest haft frit valg på alle hylder i valget af, hvad de ville slå ned på.
Zinédine Zidane fik hug for at ramme skævt i sit valg af en 3-5-2-formation med kantspilleren Vinícius på en uvant rolle som højre wingback. At Sergio Ramos og Ferland Mendy startede inde efter skader, var heller ingen succes. Og det samme gjaldt beslutningen om at belønne Eden Hazard for et par lovende præstationer efter den seneste muskelskade med en plads i startopstillingen.
Hazard var anonym på sin gamle hjemmebane. Og han påkaldte sig folkets vrede ved at hygge sig med sine gamle Chelsea-venner efter slutfløjtet, tilsyneladende uden at være specielt tynget af nederlaget.
Madridistas rasede mod Hazard, der blev beskyldt for at være ”en ny Bale,” som ikke havde hjertet og dedikationen med. Og i modsætning Bale har Hazard ikke på noget tidspunkt præsteret noget af betydning for Real Madrid i sin tid i klubben.
Hazard undskyldte på sociale medier. Marca skriver, at Real Madrid vil sælge ham. Og imens er spekulationerne om Zidanes fremtid taget til på ny.
Midt i alt det skal Real Madrid forsøge at lægge onsdagens skuffelse til side og sætte en slutspurt ind, der kan give et nyt mesterskab. Men det bekymrer, at holdet i flere kampe i den seneste tid har virket fuldstændig drænet for energi. Det er, som om Real Madrid nu betaler prisen for de mange skader, der har ramt holdet tidligere på sæsonen. Det har gjort, at der er blevet trukket for store veksler på de spillere, der har været til rådighed.
Alle tre tophold har haft sine problemer, og ingen af dem fremstår usårlige. Så hvem er egentlig favorit? Og er det Atlético, Barcelona eller Real Madrid, der har det bedste udgangspunkt inden weekendens dramaer? Svaret afhænger af, hvem man spørger, og selv en computers neutrale beregninger af de sandsynlige udfald giver et meget jævnbyrdigt billede.
Sikkert er dog, at weekenden vil rykke rundt på det hele. Det hold, der står med førstepladsen søndag aften klokken 23, vil være mesterskabsfavorit inden de sidste tre runder. Her har Barcelona umiddelbart det nemmeste program, men hvis vi har lært noget af denne sæson, så er det, at intet skal tages for givet i titelkampen i LaLiga.