Fodbold

Ajax smelter trofæ og giver gave til fans

Ajax' sæsonkortholdere får et helt særligt minde fra mesterskabssæsonen 2020/21.

Flere klubber, spillere og trænere har gennem tiden udtalt, at et trofæ var til fansene. Nu har Ajax bogstaveligt talt givet det til fansene.

Med tre spillerunder tilbage sikrede Ajax mesterskab nummer 35 den 2. maj, og for at markere et ekstremt svært år uden tilskuere - og efter sidste sæson blev aflyst på grund af coronapandemien - har klubben lavet en helt særlig gave til fansene.

- I denne sæson har vi for det meste spillet uden vores fans. I hvert fald uden dem på tilskuerrækkerne. Alligevel har vi mærket deres støtte hver eneste uge, siger Edwin van der Sar, der er klubben direktør.

- Da vi tidligere sagde, at denne titel er til jer, mente vi, at vi gjorde det for fansene. Men at dele trofæet er det ultimative bevis, er det ultimative bevis på, at det virkelig er til jer.

Derfor har Ajax nu fået smeltet trofæet om til små stjerner - 42.000 af slagsen.

Omsmeltningen af trofæet.
Tegningerne til stjernerne.
Stjerner bliver taget ud af formen.
Det færdige produkt.

Hver stjerne vejer 3,45 gram og har 0,06 gram af trofæet i sig. De bliver nu sendt ud til klubbens sæsonkortholdere.

Ajax har dog undtagelsesvis modtaget et ekstra trofæ fra det hollandske fodboldforbund, som kan pryde et i forvejen overfyldt trofæskab.