Fodbold

De spillede Danmark i en EM-semifinale - her er de i dag

For ti år siden spillede det danske U17-landshold sig i en EM-semifinale. Flere af de store talenter fra dengang er nået rigtig langt i karrieren.

Talentmassen var enorm, men de mægtige tyskere var stadig ikke til at slå.

Den 12. maj 2011 spillede en stor gruppe unge danske talenter U17 EM-semifinale mod Tyskland.

Anført af Emre Can vandt tyskerne 2-0, selvom danskerne stillede et ganske slagkraftigt hold.

Dengang kunne man selvfølgelig ikke vide, at der var så store talenter gemt i truppen. Men kigger man tilbage på holdet nu, så giver det rigtig god mening, at Danmark nåede så langt.

Der er flere af spillerne, der i dag spiller på det danske landshold. Der er en Premier League-spiller, en Bundesliga-spiller og flere Superliga-profiler.

Herunder er et udpluk af de spillere, der var en del af den danske trup i 2011:

Oliver Korch - 26 år

Oliver Korch har været rundt omkring i flere forskellige danske klubber.
  • Nuværende klub: Ingen
  • Tidligere klubber: FC Midtjylland, Hobro, Hvidovre IF, B1908 Amager, IF Fuglafjördur, Brønshøj
  • Antal U-landskampe: 37
  • Antal A-landskampe: 0

Frederik Holst (kaptajn) - 26 år

Frederik Holst har skiftet den gule trøje i Superligaen ud med en hul trøje i det svenske.
  • Nuværende klub: Elfsborg
  • Tidligere klubber: Brøndby, Sparta Rotterdam
  • Antal U-landskampe: 73
  • Antal A-landskampe: 0

Risa Durmisi - 27 år

Riza Durmisi har mange flotte klubber på CV'et.
  • Nuværende klub: Salernitana (på leje fra Lazio)
  • Tidligere klubber: Brøndby, Real Betis, Lazio, Nice
  • Antal U-landskampe: 58
  • Antal A-landskampe: 23

Patrick Banggard - 27 år

Patrick Banggaard fejrer pokaltriumfen med SønderjyskE i 2020.
  • Nuværende klub: SønderjyskE
  • Tidligere klubber: Vejle, FC Midtjylland, Darmstadt, Roda, Pafos FC
  • Antal U-landskampe: 60
  • Antal A-landskampe: 0

Christian Nørgaard - 27 år

Christian Nørgaard nyder stor succes i Brentford, der lige nu kæmper for at rykke op i Premier League.
  • Nuværende klub: Brentford
  • Tidligere klubber: Lyngby, Hamburger SV, Brøndby, Fiorentina
  • Antal U-landskampe: 73
  • Antal A-landskampe: 4

Patrick Olsen - 27 år

Patrick Olsen er blevet en Superliga-profil efter sit skifte til AaB og senere AGF.
  • Nuværende klub: AGF
  • Tidligere klubber: Brøndby, Inter, Strømsgodset, Haugesund, Lens, Grasshoppers, Helsingør, AaB
  • Antal U-landskampe: 58
  • Antal A-landskampe: 0

Lasse Vigen - 26 år

Brøndbys Lasse Vigen Christensen har kontraktudløb til sommer.
  • Nuværende klub: Brøndby
  • Tidligere klubber: FC Midtjylland, Fulham, Burton Albion
  • Antal U-landskampe: 90
  • Antal A-landskampe: 0

Lucas Andersen - 26 år

Lucas Andersen startede på bænken, da det danske U17-hold spillede EM-semifinale i 2011.
  • Nuværende klub: AaB
  • Tidligere klubber: Ajax, Willem II, Grasshoppers,
  • Antal U-landskampe: 72
  • Antal A-landskampe: 7

Pierre Emile Højbjerg - 25 år

Pierre Emile Højbjerg (tv) er blevet en stor succes hos Tottenham i Premier League.
  • Nuværende klub: Tottenham
  • Tidligere klubber: Brøndby, Bayern München, Augsburg, Schalke 04, Southampton
  • Antal U-landskampe: 38
  • Antal A-landskampe: 40

Viktor Fischer - 26 år

Viktor Fischer har i en årerække været blandt de største profiler i FCK.
  • Nuværende klub: FCK
  • Tidligere klubber: FC Midtjylland, Ajax, Middlesbrough, Mainz
  • Antal U-landskampe: 53
  • Antal A-landskampe: 21

Kenneth Zohore - 27 år

Kenneth Zohore har tilbragt en del år i den næstebedste engelske række, The Championship.
  • Nuværende klub: Millwall
  • Tidligere klubber: FCK, Fiorentina, Brøndby, Gøteborg, OB, Cardiff, West Brom
  • Antal U-landskampe: 62
  • Antal A-landskampe: 0

Yussuf Poulsen - 26 år

Yussuf Poulsen har været på en lang rejse med Leipzig, der nu er ført til, at han årligt spiller med i den tyske top.
  • Nuværende klub: RB Leipzig
  • Tidligere klubber: Lyngby
  • Antal U-landskampe: 57
  • Antal A-landskampe: 52

Thomas Frank (træner) - 47 år

Thomas Frank skal for andet år i streg spille med om oprykning til Premier League med sit mandskab, Brentford.
  • Nuværende klub: Brentford
  • Tidligere klubber: Danmark U16, Danmark U17, Danmark U19, Brøndby

Foruden de nævnte spillere havde Danmark også følgende spillere med i truppen til semifinalekampen:

  • Nicolai Johannesen (26) (Hillerød)
  • Danny Amankwaa (27) (Hobro)
  • Lee Rochester Sørensen (27) (Uden klub)
  • Derrick Nissen (27) (Har stoppet karrieren)
  • Christian Schulz (26) (Har stoppet karrieren)

Johannesen, Amankwaa og Nissen startede alle inde i semifinalen, hvor Banggaard, Højbjerg, Yussuf Poulsen og Lucas Andersen sad på bænken.

EM-slutrunden for U17-spillerne i 2011 blev vundet af Holland. De slog tyskerne med 5-2 i finalen, hvor blandt andre Memphis Depay og Tonny Vilhena scorede.