Marco van Hoogdalem og Ebbe Sand ser ud over mange tusinde tilskuere, der græder. Kort forinden har Sand lige smadret sin chefs skab med sin hæl.
Fodbold

En løgn opfyldte Ebbe Sands store drøm - fire minutter senere var alt væk

Onsdag er det 20 år siden, at Ebbe Sands glædestårer blev forvandlet til vrede og skuffelse, da en drøm blev taget fra ham.

- Det er lidt vildt. Vi snakker om noget, der skete for 20 år siden, og jeg kan nærmest gengive det ned til den mindste detalje og se det hele for mig.

Ét øjeblik fra den tidligere danske fodboldstjerne Ebbe Sands fodboldkarriere står stadig tydeligt prentet i hans hukommelse. Et minde, der uden sammenligning er det mest absurde, hårde og surrealistiske i hans fodboldkarriere.

Når han lukker øjnene og tænker tilbage på dagen, ser han en udmattet og yngre udgave af sig selv løbe rundt i en Schalke 04-trøje uden at vide, hvor han skal hen.

I ren eufori spæner han rundt på en græsplæne og omfavner sine holdkammerater i centrum af en lydkulisse fra 62.000 ellevilde fans' tilråb. Nogle af dem er allerede i gang med at forcere hegn, vagter og terræn for at deltage i festen med spillerne.

En dengang 28-årig Ebbe Sand har netop fået at vide, at han har vundet det tyske mesterskab med Schalke 04. Han når dog kun at fejre mesterskabet i fire minutter.

Nu har jeg set den sekvens igennem 100 gange, og der skal ikke fløjtes for tilbagelægning

Stig Tøfting, daværende Hamborg-spiller

I anledning af at det onsdag er præcis 20 år siden, at Schalke 04 fejrede et mesterskab, de endte med ikke at vinde, har TV 2 SPORT talt med Ebbe Sand om den brutale dag, der begyndte tidligt og sluttede med en brandert ud på de sene nattetimer.

Ude af egne hænder

19. maj 2001 er en særlig dag i Tyskland. I dag finder det fodboldgale land ud af, om Bayern München igen bliver tysk mester, eller om de undertippede darlings Schalke 04 overrasker.

Ebbe Sand spillede en stor 2000/2001-sæson for Schalke 04 og blev delt topscorer i Bundesligaen.

Det mest sandsynlige er, at Bayern München senere fejrer sit tredje mesterskab i træk. De fører nemlig ligaen med tre point ned til Schalke 04. De forsvarende mestres dårligere målscore betyder dog, at storfavoritterne fra München skal gøre arbejdet færdigt.

Schalke 04 vinder nemlig mesterskabet, hvis de selv slår Unterhaching, og Bayern München taber til Hamborg. Alt andet end de to resultater sender mesterskabstallerkenen til Sydtyskland.

- Vi havde det ikke selv i vores egne hænder mere, men det faktum, at det var muligt, gjorde selvfølgelig, at vi var topmotiverede før den sidste hjemmekamp mod Unterhaching, siger Ebbe Sand til TV 2 SPORT.

Om morgenen inden sidste spillerunde sidder ærgrelsen over, at han og Schalke 04 ikke længere selv kan afgøre deres skæbne. Syv dage forinden snublede de mod Stuttgart og tabte 0-1, hvilket gav overhånden til Bayern.

Det kan Ebbe Sand og Schalke-holdkammeraterne, der har haft en fantastisk sæson, scoret flest mål og lukket færrest ind, ikke gøre noget ved nu. Kampen mod bundholdet Unterhaching er gået i gang på Parkstadion. Den sidste fodboldkamp nogensinde på stadionet i Gelschenkirchen, der har været Schalkes hjemmebane i 28 år.

- Jeg kan mærke, at det er en mærkelig kamp. Det er, som om skuffelsen over, at vi ikke selv kan afgøre det, stadig sidder i kroppen. Vi kommer bagud 0-2 mod Unterhaching og med al respekt til dem, så er det en kamp, som vi egentlig bør vinde uden de store problemer, siger Sand, der har været en målmaskine i denne sæson.

Uro og mærkelig stemning på tribunen

Rådvilde og overraskede løber de blåblusede storfavoritter rundt på plænen uden retning. Ingen kan kende dem lige nu.

Jeg siger altid: "Vær glad for, at I var mestre i fire minutter"

Rolf Fuhrmann, journalisten, der meddelte Schalke, at de var mestre

At være bagud med to mål på hjemmebane på en eftermiddag, der potentielt kan ende i mesterskabsfejring, er ikke populært.

- Vores tilskuerne pifter ad os. 62.000 tilskuere buher og pifter. Lige så fantastiske de er, når det går godt, lige så kritiske er de, når det ikke gør. Så det var helt berettiget, siger Ebbe Sand, der begynder at mærke presset på banen.

Nerverne kommer dog under kontrol, og allerede inden pausen står det 2-2. Begge Schalke-scoringer er assisteret af den danske landsholdsangriber, der på det tidspunkt er delt ligatopscorer med 21 mål.

Kontoen udbygger han til 22 af slagsen, da han med en scoring til 5-3 i det 89. minut sikrer hjemmeholdet sejren. Scoringen, der blev den sidste af slagsen nogensinde på Parkstadion, bliver fejret.

Men de ved ikke, om det bare er sejren og de tre point, de fejrer. For i Hamborg står det stadig 0-0, og Bayern München skal tabe.

Pludselig sker der noget, som Ebbe Sand aldrig har prøvet før som fodboldspiller. Der sker noget nordpå, tror han.

- Vi får ikke løbende stillinger fra Hamborg. Mens vi stadig spiller, kan vi lige pludselig høre en uro og mærkelig stemning på lægterne. Det bliver højere og højere, og til sidst råber folk bare fuldstændigt vanvittigt og er helt oppe at køre. Der sker ikke noget i vores kamp på det tidspunkt.

Emile Mpenza og Jan Seifert i kamp om bolden på Parkstadion.

Den er god nok. Hamborg har scoret til 1-0 i tillægstiden. Ebbe Sands eneste konkurrent til topscorertitlen, Sergej Barbarez, har lige scoret sit 22. mål i sæsonen og sendt Schalke på kurs mod mesterskabet.

- Så begynder jeg at tænke: "Kan det virkelig være rigtigt? Er Hamborg kommet foran?". Jeg står og snakker med en Unterhaching-spiller, som spørger mig om det samme. De er lige så interesserede i at vide, hvad der foregår, siger Ebbe Sand, der øjner mesterskabet i sin blot anden sæson for 'De kongeblå'.

Storskærmen går i sort

Kampen er slut på Parkstadion. Med lidt mere besvær, end hvad de havde forventet, vinder Schalke 04 5-3 over Unterhaching.

- Vores kamp bliver fløjtet af, og der bryder den vildeste jubel ud. Her finder vi for alvor ud af, at Hamborg altså er kommet foran 1-0, siger Ebbe Sand.

De ved, at der ikke er fløjtet af i Hamborg endnu. Her kæmper Ebbe Sands landsholdskammerat Stig Tøfting og den nordtyske klub for at køre sejren hjem. Det kan de i Gelsenkirchen følge fra storskærmen på Parkstadion.

- Vi tripper lidt frem og tilbage. Vi ved, at Bayern har en fantastisk evne til at blive ved til det sidste og vende det til deres fordel, siger Ebbe Sand.

Stig Tøfting holder Owen Hargreaves bag sig.

Men så går storskærmen i sort. Lige nøjagtig i dag, hvor dens værdi er uvurderlig, strejker den. Derfor kan ingen følge med i, hvad der sker i Hamborg. Teknologien tillader endnu ingen smartphones.

Løgnen, der satte jublen i gang

Det efterlader Schalke-spillere og -fans på tribunen uden at vide, hvilken grimasse de skal finde frem. De har lige vundet en kamp, men de ved ikke, om resultatet er ren kosmetik. De ved bare, at de om få minutter enten er mestre eller sølvvindere.

Jeg har aldrig set Ebbe Sand så sur før. Han er normalt verdens roligste mand

Stig Tøfting

Mens de står i den pinefulde venteposition, overbringer en anerkendt reporter ved navn Rolf Fuhrmann pludselig Ebbe Sand gode nyheder.

- Vi får en definitiv melding fra en reporter fra Premiere (nuværende Skysports, red.). Han kommer direkte hen til os og siger, at kampen er slut, og at vi er tyske mestre. Så vi går fuldstændigt amok i jubel.

Schalke 04 har i dette øjeblik vundet Bundesligaen 2000/2001. Tror de.

- Tilskuerne ser så, at vi begynder at juble helt vildt. Det ender med, at tilskuerne forsøger at komme ned på banen.

De fleste tilskuere får græs under skoene. De er nede på banen, og der er ikke meget grønt at spotte fra helikopterbilledet i Gelschenkirchen. Der er proppet med tilskuere.

- Vi er en ti stykker, der løber i omklædningsrummet, for der er totalt kaos. 62.000 mennesker er på vej ind på banen. Vi løber i omklædningsrummet og er helt oppe at køre og er i fuld gang med at fejre mesterskabet, siger Ebbe Sand.

På vej i tunnelen er hans holdkammerat Andreas Müller i gang med at give et mesterskabsinterview med journalisten fra Premiere.

Kontramelding i spillertunnellen

Ebbe Sand og holdkammerater når dog ikke hele vejen til omklædningsrummet. De ender i stedet på cheftræner Huub Stevens' kontor foran et tv.

- På vej ind i omklædningsrummet får vi at vide af en vagt eller en reporter, at Hamborg fører 1-0, men at kampen ikke er slut endnu.

- Det er som at få en mavepumper. Jeg tænker: "Det kan simpelthen ikke være rigtigt".

De ender med at stå ti personer i det lille kontor.

- Vi håber og krydser alt, hvad vi overhovedet kan.

De undrer sig over, hvorfor kampen ikke er slut. De 90 minutter er for længst gået, men dommer Markus Merk blæser ikke kampen af.

Sand og Tøfting er enige – det var en fejlkendelse

Dybt inde i tillægstiden bliver der – om muligt – skruet op for nervøsiteten i det lille kontor.

Markus Merk dømmer indirekte frispark til Bayern München i Hamborg. Han vurderer, at Hamborg-målvogter Mathias Schober samler en tilbagelægning fra en medspiller op. Den kendelse har siden været omdrejningspunkt for stor debat.

- Det er helt grotesk, at det blev fløjtet. Jeg vil til enhver tid mene, at det ikke er en tilbagelægning. Men det var unødvendigt at samle bolden op. Schober kunne bare have sparket den væk, mener Ebbe Sand.

Stig Tøfting, der stod tæt på situationen, er enig.

- Nu har jeg set den sekvens igennem 100 gange, og der skal ikke fløjtes for tilbagelægning. For mig ser det ud, som om det nærmest er en tackling, siger Stig Tøfting til TV 2 SPORT og tilføjer:

- Men når det er sagt, skal Mathias Schober ikke samle bolden op. Han kan bare høvle den ad helvede til, og så er kampen stort set slut. Men det er et dommerskøn, og som så mange andre gange er det gået Bayerns vej.

Siden har Markus Merk været hans hadedommer.

Markus Merk dømte den kontroversielle tilbagelægning, der senere førte til Bayerns udligning.

Ebbe Sand og Schalke-holdkammeraterne er heller ikke tilfredse med kampens længde.

- Vi er ude i det fjerde-femte tillægsminut, og der har ikke været nogen skader. Det var ikke normalt at lægge så meget tid til dengang. Jeg kan ikke mindes, at der har været lagt fire minutter til, mens jeg har spillet i Bundesligaen, når der ikke har været nogen skader. Og det var Bayern, der skiftede meget ud. Så de blev tilgodeset for det, siger Ebbe Sand.

Mathias Schober, der i denne sæson er udlejet fra Schalke til Hamborg, har dog stadig mulighed for at blive helten. Holder han Bayern fra fadet på det indirekte frispark, venter der en varm velkomst tilbage til Schalke til næste sæson.

Ebbe Sand råbte og skreg

Sekunder føles som år inde på træner Huub Stevens' kontor, da Bayern og Hamborgs spillere gør klar til sæsonens sidste aktion i hjemmeholdets målfelt.

Hamborg stiller en stor og bred mur op foran bolden. Der skal noget af et skud til, hvis bolden skal gå i mål, ser det ud til. I muren står blandt andre Stig Tøfting.

Over for ham kan han se Patrick Andersson fra Bayern München. Det er svenskeren, der ender med at afslutte. Det gør han godt. Han scorer og sender mesterskabet til Bayern. Umiddelbart efter slutter kampen.

- Tøfting var mand nok til at gøre sig bred i muren, men der var desværre nogle tøsedrenge, som vendte siden til. Der var så mange ting, der bare gik galt. Havde det været til træning og med ti mand i muren, skal man være heldig. Han lukker nærmest bare øjnene og sparker. Så går bolden mellem de to mænd, der vender siden til, siger Ebbe Sand.

Stig Tøfting husker ikke detaljerne fra den mur, der endte med at krakelere.

- Når man er i Ebbes situation, leder man efter den mindste detalje. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en spiller vender hovedet til eller drejer kroppen.

- Jeg har dog altid bare måttet tage det skrald, det måtte give, lukke øjnene, tage hænderne foran kuglerne og så håbe på ikke at blive ramt, siger Stig Tøfting.

Skuffelsen var total 350 kilometer sydpå på Schalke-kontoret.

- Vi råbte og skreg. Jeg kan huske, at jeg bare hamrede min hæl tilbage og flækkede et skab. Folk var sindssygt frustrerede. Vi kunne nærmest ikke være i vores egen krop, siger Ebbe Sand.

- Alle græder og er sønderknuste

Hvordan kommer man videre fra sådan en oplevelse? Hvordan skal Ebbe Sand og Schalke-holdkammeraterne nogensinde kunne rejse sig og forlade spillertunnellen igen?

- Det er nærmest umuligt. Vi har siddet i omklædningsrummet en time eller to. Det ender med, at vi skal op på stadion og hilse på fansene og sige tak for en god sæson.

Schalke-fans kan slet ikke forstå det.

Der står Schalke-spillerne så. På tribunen foran tilskuerne, der ser mindst lige så desillusionerede ud. Storskærmen virkede igen, og det gjorde den også, da Patrick Andersson udlignede for Bayern.

- Der står stadigvæk 62.000 mennesker. Ikke én har forladt stadion. Det er helt vanvittigt at stå og kigge ud på 62.000 mennesker, der alle står og græder.

Hvilken grimasse skal man sætte på, når man få minutter tidligere har set mesterskabet blive flået ud af sine hænder? Det kunne have været det første mesterskab til Schalke i 43 år. Deres dedikerede fans sukkede efter det.

- Det er umuligt at styre sine følelser. Jeg går fra vrede, frustration til gråd. Alle græder og er sønderknuste. Når man står der, kan man ikke lade være med at tænke på andre billeder. At tænke på hvor vildt havde været, hvis vi havde stået her og var mestre, siger Ebbe Sand.

Marco van Hoogdalem, Ebbe Sand, Niels Oude Kamphuis og cheftræner Huub Stevens ser på den store folkemasse efter den store skuffelse.
Mens Schalke-spillerne er i omklædningsrummet i over en time, fejrer Bayern-spillerne mesterskabet i Hamborg.

Journalisten, der satte det hele i gang, har senere forklaret, at han var overbevist om, at kampen i Hamborg var slut, og at han ikke fik nogen melding i sin øresnegl om, at det ikke var tilfældet.

- Efter interviewet (med Andreas Müller i spillertunnellen, red.) kigger jeg op på storskærmen, der har været slukket i kort tid, og ser pludselig Anderssons mål. Jeg tænkte: "Det her sker ikke", har Rolf Fuhrmann udtalt til tyske Welt.

Han fortæller, at han har måttet høre for det, hver gang han har været ude til en Schalke-kamp siden. Ifølge ham er han dog blevet tilgivet.

- I dag kan vi alle grine af det. Jeg siger altid: "Vær glad for, at I var mestre i fire minutter".

Drak sig skidefulde

Bundesliga-sæsonen er slut, men om bare en uge skal Schalke spille pokalfinale mod Union Berlin. Det fylder dog intet 19. maj. Her handler det hele om det mesterskab, der blev flået ud af hænderne på dem.

Om aftenen er der fællesspisning i klubben, hvor en flok mutte ansigter enten sidder helt stille i deres egen verden eller taler om, hvorfor der blev lagt så meget tid til, og hvorfor Markus Merk dømte for tilbagelægning.

Efter fællesspisningen lagde klubbens norske målmand, Frode Grodås, hus og have til et gravølsarrangement, og her var folk tørstige.

Jeg har set det videoklip mange gange, men jeg vender nogle gange ryggen til, når Patrick Andersson løber til bolden

Ebbe Sand

- Den ene øl tager den anden, må jeg indrømme, og vi ender med at blive skidefulde. Vi forsøger at fortrænge og glemme det her tabte mesterskab. Vi ender med at have en helt vanvittig aften, siger Ebbe Sand, der dog vågner op til realiteterne dagen efter:

- Mavepusteren sidder der stadig dagen efter, og jeg tænker tingene igennem igen. Så jeg vågner op til realiteterne igen og starter forfra.

Trods tømmermænd og skuffelse vinder Schalke den tyske pokaltitel ugen efter med en 2-0-sejr over Union Berlin, der spillede i Regionalliga, landets tredjebedste liga.

- Det ender med en rigtig god afslutning på sæsonen, og vi får en fantastisk fest med fejring af en titel. Det er selvfølgelig også fantastisk at blive pokalvinder, som vi også blev året efter. Men da jeg gik på sommerferie og fik tingene lidt på afstand, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det her mesterskab igen, siger Ebbe Sand.

Kan fremkalde mesterskabsfølelsen

19. maj blev begrebet "Vier Minuten Deutscher Meister" (fireminuttersmestre) født.

Selvom Ebbe Sand ikke endte som tysk mester, kan ingen tage den følelse, han fik, da han troede, han var mester, fra ham.

- Man kan altid tage noget positivt med fra noget negativt. Og her tager jeg følelsen af at være tysk mester med. Den kan jeg godt fremkalde.

- Den varede desværre ikke ved i så lang tid, men de fire minutter var dæleme sjove, siger Ebbe Sand og griner.

To uger senere møder Sand og Tøfting dommer Merk

To uger efter den hårde dag er Ebbe Sand og Stig Tøfting samlet med landsholdet, hvor de møder Malta og Tjekkiet.

Kampen mod tjekkerne er speciel. For det er ingen andre end manden, som tildelte Bayern det indirekte frispark, der dømmer kampen. Undervejs får Markus Merk mange sandheder at vide på tysk, husker Stig Tøfting.

- Jeg har aldrig set Ebbe Sand så sur før. Han er normalt verdens roligste mand, men Ebbe sviner ham til under hele kampen. Normalt render han ikke rundt og sviner folk til, men jeg skal da love for, at Markus Merk fik læst og påskrevet, hvad Ebbe mener om ham, siger Stig Tøfting.

Ebbe Sand scorede allerede til 1-0 i det sjette minut. Han mindes dog mere en situation, hvor Markus Merk afveg fra sin linje om tilbagelægninger.

- Der er en lignende situation med en tackling, hvor der denne gang ikke bliver dømt tilbagelægning. Vi jagter ham en halv banelængde. Jeg var stadigvæk frustreret over den dommerkendelse for to uger siden, siger Ebbe Sand.

Ebbe Sand bragte Danmark foran 1-0 mod Tjekkiet to uger efter den kolossale skuffelse.

Den danske angriber undgår på en eller anden måde at få gult kort, og ifølge Stig Tøfting skyldes det, at Markus Merk simpelthen ikke tør at give ham det. Tøfting bliver eneste dansker, der kommer i Merks sorte bog den aften.

Danmark vinder kampen 2-1.

Stig Tøfting var også med i kampen mod Tjekkiet. Her jubler han over Jon Dahl Tomassons scoring til 2-1.

Vender ryggen til klippet

I dag kan Ebbe Sand se tilbage på en karriere i Schalke, der bød på to pokaltitler og en Intertoto Cup-titel. Han stoppede karrieren i 2006 som en klubfavorit.

Efter 19. maj 2001 udtalte han, at han først ville komme videre fra den dag, når han havde vundet mesterskabet. Det formåede han aldrig at gøre, selvom Schalke-mandskabet også gjorde det godt sæsonen efter og blev nummer to.

Derfor står mindet om det indirekte frispark, som blev overværet fra Schalke-cheftrænerens kontor, stadig lysende klart.

- Jeg har set det videoklip mange gange, men jeg vender nogle gange ryggen til, når Patrick Andersson løber til bolden.

Og grunden til, at han har set det klip så mange gange, er ikke for at pine sig selv. Han tager det nemlig med, når han holder foredrag.

- Jeg viser det videoklip for at illustrere alle de fantastiske følelser, der er i sport, men også som et billede på, at man skal blive ved til det sidste. Det må man sige, at Bayern gjorde. Så længe man har en chance, skal man angribe den med næb og kløer, siger Ebbe Sand til TV 2 SPORT.

Han er i dag 48 år og er angrebstræner på det danske landshold.