Fodbold

Så meget er omstridte danske protesttrøjer solgt for

De danske protesttrøjer, som spillerne præsenterede mod Moldova, har været på auktion i 45 dage. De har tilsammen indbragt 28.189 kroner.

Football supports change – fodbold støtter forandring.

Sådan stod der på de trøjer, som de danske landsholdsspillere kort havde på, inden VM-kvalifikationskampen mod Moldova 28. marts.

Der var tale om en særlig protesttrøje, som landsholdet bar for at markere utilfredsheden med, at menneskerettighederne ikke overholdes i Qatar, der skal afholde VM-slutrunden i 2022.

Efterfølgende har de 11 trøjer, der blev signeret af spillerne, været på auktion i 45 dage. De signerede trøjer har indbragt imellem 2000 og 3000 kroner per styk. Dermed har de 11 trøjer genereret 28.189 kroner.

- Der er rigtig godt, at de penge, der er rejst i forbindelse med trøjemarkeringen, nu kan gå til et center i Qatar, der kan hjælpe migrantarbejderne. Vi er meget kritiske overfor Qatars håndtering af migrantarbejdere, og DBU vil fortsætte sit kritiske pres for at forbedre situationen i landet, siger administrerende direktør, Jakob Jensen.

Pengene går til et Migrantarbejdercenter i Qatar, som organisationen Building and Wood Worker’s International (BWI) står bag.

Udover at have hjulpet DBU med at finde frem til den rette organisation, har BAT-kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet) også valgt at donere et tilsvarende beløb til BWI. Det betyder, at der i alt bliver sendt 56.378 kroner afsted til BWI og migrantarbejdercenteret.

Dertil kommer flere penge fra et andet trøjesalg, hvor man kan købe usignerede trøjer via landholdsshoppen.

Protesttrøjerne var dog ikke det eneste, som vinderne af auktionen fik med i købet. Vinderne af auktionen får også den nye hjemmebanetrøje fra Hummel samt to billetter til kampen mellem Danmark og Bosnien på Brøndby Stadion 6. juni.

Her ses et nærbillede af den danske protesttrøje.

Mødte stor kritik fra fans

Da spillerne iklædte sig trøjerne, var det ifølge DBU-direktør Jakob Jensen deres efter deres eget ønske. Direktøren glædede sig over spillernes beslutning om at vise modstand mod de forringede menneskerettigheder.

- Vi er alle imod de kritisable forhold i Qatar, både DBU og spillerne. Vi er stolte over, at spillerne vil vise deres holdninger sammen med landshold fra andre lande, og at det kan være med til at skaffe penge til migrantarbejderne og deres pårørende. Vi er i dialog med Amnesty om, hvordan vi bedst får pengene helt ud til arbejderne og deres familier, sagde han.

Trøjens budskab førte efterfølgende til stor kritik blandt fans, der mente, at DBU og landsholdet markerede sig for langsomt og for svagt.

- Hvad gør DBU? Ja, de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimumindsats for, at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; kun at have T-shirten på under holdbilledet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her, der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres, DBU og spillerne lægger på Qatar. Det er sgu en ommer, skrev Danske Fodbold Fans, der er en sammenslutning af danske fodboldfanklubber

På de internationale tv-billeder kunne man se landsholdets protesttrøje i præcis otte sekunder, hvor spillerne har ryggen til kameraet i en del af tiden.

Markeringen skete i samarbejde med det hollandske landshold, og flere landshold sluttede sig til kampagnen.

DBU sendte brev til Qatar

Trøjerne er dog ikke det eneste, DBU har gjort for at skabe opmærksomhed omkring problemerne i Qatar.

23. april tikkede et brev his FIFA underskrevet af dansk fodbolds top.

Formanden i DBU, Jesper Møller, og den administrerende direktør, Jakob Jensen, var afsendere på brevet, hvori de opfordrede til og forventede, at FIFA gør mere i forbindelse med det omtalte og udskældte VM i Qatar, der spilles næste år.

- Vi vil gerne til VM, og vi arbejder – og har gjort det længe – for, at ingen menneskerettigheder bliver trådt under fode.

- Vi fornemmer nu, at der er en europæisk debat og grundlag for at skrue yderligere op for at være tydelig over for FIFA. Derfor har vi sendt brevet, siger Jakob Jensen til TV 2 SPORT.

De vigtigste kritikpunkter mod VM i Qatar

  1. Migrantarbejdernes dødsfald og forhold

    Emnet om de mange tusinde migrantarbejdere, der har været med til at stable infrastrukturen på benene, fylder mest i debatten om værtsskabet. Som nævnt kunne The Guardian i februar afsløre, at op mod 6500 migrantarbejdere fra lande som Indien, Pakistan, Nepal og Bangladesh har ladet livet, siden Qatar blev tildelt værtsskabet i 2010. Og det er en kritik, at en så massiv fodboldbegivenhed skal spilles på den baggrund.

    - Det handler både om dødsfald, hvordan de bliver behandlet, og hvordan de her dødsfald bliver rapporteret. Det sidste er et af de helt store kritikpunkter mod Qatar, som menneskerettighedsforkæmpere og Amnesty har sat store spørgsmåltegn ved, fordi mange rapporter blot nævner "hjertestop" som dødsårsag. Men der er naturligvis gået noget forud for det, der kan forklare, hvorfor det er sket, fortæller Troels Bager Thøgersen. 

    Det er det samme kritikpunkt, som DBU lørdag gik ud og italesatte, og som landholdets markering søndag blandt andet vil dreje sig om. 

    - Større pres fra flere sider skal skabe flere forbedringer for migrantarbejderne og andre i Qatar frem mod afholdelsen af VM i december 2022. Det mener DBU og Herrelandsholdet, der sammen skruer op for kravet om forandringer, lyder ordene i en pressemeddelelse fra unionen.

  2. Bruger sporten til at fjerne fokus

    Et andet kritikpunkt, som Troels Bager Thøgersen fremhæver, er Qatars egen fortælling af dem selv som et centrum for sport i verden. Det betyder konkret i det her tilfælde, at de bruger VM så politisk som muligt. At man forsøger at positionere sig som et mødested mellem øst og vest. 

    - Sporten er et af de midler, de bruger, fordi det giver dem en enorm opmærksomhed. Fodbolden kan give en opmærksomhed, som trumfer 1000 handelsaftaler. På den måde kan det være et super effektivt greb, der kan sætte Qatar i scene som et moderne mødested i hele verden med sporten som det, der kan trække folk til. Hvilket de også er i deres gode ret til, og som er en god idé for en relativ ny nation.

    - Men det helt store spørgsmål bunder i, om Qatar skal have lov til at bruge fodbolden til at drive de her nationale interesser, siger Troels Bager Thøgersen.

  3. Støtter spillerne Qatar ved at tage til VM?

    Flere har også hæftet sig ved, om spillerne på det danske landshold overhovedet skal tage afsted til en slutrunde, der finder sted i en stat, som får kritik for ikke at overholde menneskerettighederne. 

    Men skal Danmark boykotte slutrunden, hvis de kvalificerer sig? Eller skal VM bruges som en anledning til at lægge pres på Qatar, så forholdene for eksempelvis migrantarbejdere kan blive bedre?

    Det står klart, at førstnævnte ikke bliver aktuelt. Det har DBU allerede slået fast. Men den danske landtræner Kasper Hjulmand mener, at deltagelsen kan være et vindue til at få ændret nogle ting. Samtidig håber landstæneren ikke, at fremtidige landsholdsspillere kommer til at stå i en lignende situation, fordi fodboldens rolle er at begejstre og samle.

    Landholdets anfører Kasper Schmeichel og midtbanespiller Thomas Delaney er samme opfattelse.

    - Jeg er ærgerlig over, at vi bliver inddraget i debatten på den måde. Når vi bliver spurgt om det, så bliver der et eller andet sted banket på den forkerte dør, fortalte Delaney i lufthavnen, inden landsholdet rejste til Tel Aviv.

    Men de har et ansvar

    Troels Bager Thøgersen kan godt forstå Hjulmand og spillernes undren over, hvorfor det er lige dem, der skal forholde sig til et så stort spørgsmål. Men som han også har udtrykt i en leder, mener han, at de også står med et ansvar.

    - Fodbold er globalt set et så stort kulturelt punkt, og derfor er dens eksistensberettigelse også, at den står for noget mere end blot at vinde kampe og tjene nogle penge. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at de her spørgsmål bliver stillet til spillerne, fordi deres holdninger betyder så meget i folks bevidshted.

  4. FIFA og politikernes rolle

    Det sidste kritikpunkt går helt tilbage til 2010, hvor det altså blev besluttet af en række FIFA-delegerede, at Qatar skulle være vært for VM i 2022. 

    Og ifølge Troels Bager Thøgersen er det i sidste ende FIFA, der står tilbage med det allerstørste ansvar. Det bliver ikke mindre markant af, at The New York Times tidligere har fundet frem til, at flere af de FIFA-delegerede er anklaget for at have modtaget bestikkelse fra regimet i Qatar for at stemme på dem som VM-vært tilbage i 2010.

    - Det er jo dem, der i sidste ende har taget beslutningen. Det er ikke landsholdene rundt om i verden, og det er vigtigt at holde sig for øje. 

    - Derfor kan man også spørge sig selv, hvor de øverste politiske chefer er henne i hele den her debat, lyder det fra Troels Bager Thøgersen. 

    Det er samme pointe, man finder hos den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich, der søndag udtalte, at et eventuelt boykot ville komme 10 år for sent.

    På spørgsmål om det danske landsholds markering af forholdene i Qatar op til kampen mod Moldova har Kasper Schmeichel sagt, at spillerne blot kan vise deres holdning.

    -  Håbet er, at vi på en eller anden måde gør noget, som laver en ændring i de ting, som er så omdiskuteret. Men vi er jo i sidste ende fodboldspillere, vi er ikke politikere eller ledere på den måde. Så vi kan jo egentlig kun give vores holdninger til kende. Og så er det op til fodboldpolitikerne og politikerne generelt rundt omkring i verden at tage fat, fortalte Schmeichel.