EM fodbold

Tofts nedtælling - EM's værste svinestreg

TV 2 SPORT og Flemming Toft tæller ned til EM i fodbold med fem fede ankedoter fra nogle af historiens største EM-øjeblikke.

Jesper Olsen er 168 centimeter høj. Og for lille til at stå ansigt til ansigt med de fleste modstandere. I bogstavelig forstand.

Derfor måtte Manuel Amoros bukke sig ned for at nikke danskeren en skalle i åbningskampen ved EM 1984.

De sad faktisk først ned begge to. Efter en duel, hvor Amoros kommer driblende, Jesper Olsen tackler med højre fod på bolden og - indrømmet - løfter den venstre fod, der rammer franskmanden i haserne. De to falder og har nu front mod hinanden siddende på græsset. Amoros tager bolden mellem hænderne og kaster den hårdt mod Olsens ansigt - men rammer ikke.

Så fulgte frustrationen. Amoros springer op, men må bøje sig ned for at give den lille dansker en vaskeægte hoved-skalle. Bum, Olsen falder bagover og lægger sig i græsset med hænderne i hovedhøjde. Danske og franske spillere kommer farende, ophidselsen er på sit højeste.

Den tyske dommer, Volker Roth, træder ind mellem skubbende spillere fra “Les Bleus” og de hvid-røde (i dagens anledning), trækker et kort op fra baglommen, farven er rød - Amoros bliver smidt ud.

Manuel Amoros (tv) bliver udvist på Parc des Princes.

Der manglede tre minutter af åbningskampen. Michel Platini havde ti minutter forinden bragt Frankrig foran på Parc des Princes, der dengang var det franske nationalstadion - det er her Paris Saint Germain nu har hjemmebane, mens landsholdet spiller på Stade de France i den nordlige del af Paris.

Allan Simonsens ben knækkede

En chokerende hændelse for alle os, der sad på stadion, for tidligere i kampen, et minut før pausen, var Allan Simonsen - stjernen op til dette EM - sat ud af spillet, da hans ben knækkede som en tør kvist i et sammenstød med Yvon le Roux. Man kunne både se og høre det ske.

Den lille troldmand - tre centimeter mindre end Jesper Olsen - blev båret ud og væk. En ambulance kørte ham til hospitalet, og Allan kom aldrig tilbage til topfodbold, som den han var.

Det var Allan Simonsen, der havde sendt Danmark til den første slutrunde med sit straffesparksmål på Wembley mod England året før. Og den samme Allan, der i 1977 som den hidtil eneste dansker vandt titlen “Årets Spiller i Europa” (“Ballon d’Or”).

Med til historien om Allan Simonsens kedelige exit på Parc des Princes hører, at en dansk journalist fik møvet sig med i ambulancen, og derfor kunne berette detaljeret om danskerens benbrud, hans tilstand og mødet med hospitalet i Paris.

Preben Elkjær råber, mens Allan Simonsen ligger med benet brækket i kampen mod Frankrig i 1984.

Journalisten fra Ekstra Bladet påstod overfor ambulancefolkene, at han var Allans onkel og var således det tætteste vidne til det, der havde chokeret en hel fodboldverden. Han nåede så langt med ind med blok og pen, at overlægen måtte bede ham træde til side, da operationen skulle i gang.

Danmark tabte åbningskampen 1-0, men nåede senere til semifinalen og tabte på straffespark til Spanien. Men EM 1984 var startskuddet til “Danish Dynamite” op gennem 80'erne og dansk fodbolds virkelige storhedstid.

Holdet vandt ikke titler, men hjerter. Det var seværdigt - dog ikke det vi så i åbningskampen, da to af de store, og dog de mindste, lå ned.