EM fodbold

Eksperter sår tvivl om Eriksens videre karriere

En hjertelæge mener, at det kan være enden på karrieren for en topsportsmand som Eriksen. En anden siger, at det kommer an på lidelsen.

Fodboldspilleren Christian Eriksen skal have indopereret en såkaldt ICD-hjertestarter.

Det oplyser DBU, der citerer Morten Boesen, der er landsholdets læge.

Men det kan være farligt at fortsætte med at dyrke sport på topniveau, hvis man har fået en ICD-enhed indopereret.

Det siger Jens Brock Johansen, overlæge på Odense Universitetshospital, som blandt andet arbejder med netop ICD-hjertestartere.

- Det vil generelt være en rigtig dårlig idé at fortsætte med idræt på det plan. For den kan ikke forebygge, men kun helbrede. Han kan stadig opleve det samme (som skete lørdag, red.).

ICD-hjertestarter

  • ICD står for Implanterbar Cardioverter Defibrillator, der betyder, at den er indopereret og kan afgive stød for et genoprette normal hjerterytme. Den kan altså forhindre hjertestop på to måder.
  • En ICD-enhed kan enten stimulere hjertet lidt hurtigere og dermed overtage hjerterytmen, hvis der er rytmeforstyrrelser. Det kan man ikke mærke, at den gør.
  • Den kan også give et stød, der nulstiller strømmen i hjertet og genopretter normal hjerterytme. Er man ved bevidsthed, når det sker, bliver det beskrevet som meget smertefuldt.

Kilde: Hjerteforeningen

Overlægen understreger, at han ikke ved noget om Christian Eriksens tilstand, men at han udtaler sig generelt.

- Men, at man får et hjertestop under idrætsudøvelse, er et tegn på, at hjertet reagerer under stærk fysisk anstrengelse, så en ICD-hjertestarter betyder ikke, at man nu bare kan klø på.

Uvist hvorfor han får en ICD

Patienter, der får indopereret en ICD, kan generelt deles op i to grupper. De der ikke har haft hjertestop, men som er i farezonen for at få det, og de som har haft et hjertestop.

I den sidste gruppe patienter har de fleste enten åreforkalkning eller nedsat hjertepumpefunktion.

Det mener Jens Brock Johansen dog ikke er tilfældet for Christian Eriksen, da det typisk er noget, der rammer ældre mennesker. Christian Eriksen er 29 år.

Det kan også være arvelige sygdomme, der gør, at man har hurtig hjerterytme, siger overlægen.

Hvad det præcis er, der har været skyld i fodboldspillerens kollaps, er endnu ikke blevet meldt ud.

Kan støde og give normal puls

En ICD-hjertestarter bliver opereret ind i venstre side af brystet. En ledning bliver ført ned til højre hjertekammer, hvor den følger pulsen.

Hvis den bliver faretruende hurtig, kan den støde og fremmane en normal hjerterytme, fortæller Jens Brock Johansen.

Den fungerer altså på samme måde som en hjertestarter, man bruger "uden på" kroppen. Den, som blev brugt, da Christian Eriksen faldt om på banen. Han fik ét stød, og så blev han genoplivet.

Det er typisk patienter, der lider af for hurtig hjerterytme, der får indopereret en ICD-hjertestarter. Er det modsat for langsom rytme, får man en pacemaker. Det er typisk ældre mennesker.

Operationen med ICD-hjertestarteren foregår i lokalbedøvelse og varer en halv times tid.

Kommer helt an på lidelse

Anne Kaltoft, hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen, maler ikke så dystert et billede af fodboldspillerens udsigter til fremtidig karriere.

Det kommer nemlig helt an på, hvilken lidelse eller sygdom der har ledt til det hjertestop, der fik hele Danmark til at holde vejret lørdag aften.

- Hvilken sygdom, man har, vil være afgørende for, hvilket liv man skal leve efterfølgende. Derfor vil det også være forskelligt fra individ til individ, hvad man anbefaler, siger hun.

- Det at have en hjertestarter er ikke i sig selv en forhindring for at leve et aktivt liv. Heller ikke for at være fysisk aktiv.

Ligesom hos Jens Brock Johansen udtaler Anne Kaltoft sig generelt og understreger, at hun ikke ved noget om Christian Eriksens forløb andet end det, der har været fremme i medierne.

Hun tilføjer, at hvis man for eksempel lider af en sygdom, der kan udløse et hjertestop, hvis ens puls bliver meget høj, så skal man undgå det.

For patienter er livet efter et hjertestop ofte noget helt andet.

- For langt, langt de fleste er det en meget voldsom oplevelse at have fået hjertestop. Det er det for den patient, det går ud over, og det er det også for familie og andre tæt på, siger Anne Kaltoft.