EM fodbold

UEFA udpiner landsholdsfodbolden

TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker sætter fokus på den manglende kvalitet i slutrunden, efter at den blev udvidet fra 16 til 24 nationer.

Vi danskere mindes med rette dén sommer i 1992 hver eneste gang, UEFA sparker bolden op til en EM-slutrunde.

Og uden at pille ved den hellige sejr i Sverige, så gjorde det daværende EM-setup det langt nemmere for de danske legender at skrive sig ind i historiebøgerne. Avancementet fra gruppespillet holdt som bekendt hårdt, men efter den hurdle var overstået, stod man allerede i semifinalen. Vejen var dermed noget kortere, end vi oplever det i dag.

Mit postulat vil være, at vi blot har set fire gode kampe i turneringen hidtil

Mads Junker

Kvantitet eller kvalitet?

Et af livets og hverdagens tilbagevendende spørgsmål for mange mennesker og i disse dage er det spørgsmål mere relevant end nogensinde før i fodboldens lille boble.

Udvidelsen af EM fra 16 til 24 hold i 2016 markerede en milepæl i slutrundens historie, og det, der startede som en miniturnering med blot fire lande fra Europas elite, er nu fortyndet så voldsomt, at hele 44 procent af alle UEFA’s medlemslande deltager i kampen om Henri Delaunay-trofæet.

Regningen for den manglende kvalitet kom prompte i Frankrig i 2016, da målgennemsnittet i gruppespillet styrtdykkede til under to mål per kamp.

Få gode kampe ved EM

Konturerne er indtil videre de samme, når den store lup findes frem efter EM’s første 26 kampe runde 1 og 2 plus søndagens to opgør i gruppe A om end vi ender på den positive side af to mål i gennemsnit. Men, men...

Tal og statistik er én måde at evaluere fodbold på. En anden er at lægge telefonen og iPad’en væk for en stund og kigge på kvaliteten af det spil, vi har fået serveret i overflod de seneste ti dage.

Mit postulat vil være, at vi blot har set fire gode kampe i turneringen hidtil.

Holland og Ukraine berigede os med offensiv fodbold på EM’s tredje dag, storopgørene fra Gruppe F har leveret i begge runder, og den danske præstation mod Belgien såvel på som uden for banen gav seerne en fuldendt fodboldoplevelse.

Det var så også det, og desværre er der noget mere volumen i den anden ende af spektret, når vi går alle EM-kampene efter i sømmene.

Det at se græs gro virker mere tiltrækkende end 90 minutter i sofaen med de blå-gule

Mads Junker om Sveriges spillestil

Flere hold hæver ikke fodboldoplevelsen

Årsagen til den svingende underholdning og middelmådige kvalitet er todelt.

Først og fremmest har indlemmelsen af yderligere otte hold siden 2016 automatisk inviteret fodboldeuropas bløde mellemvare indenfor, hvorved kvaliteten nødvendigvis daler. Godt nok sikrer den store, åbne port fra UEFA, at de 'store' lande ikke misser en slutrunde (med undtagelse af Holland ved sidste EM-slutrunde).

Dermed er topkvaliteten sikret, når vi når frem til kvartfinalerne. Men hold som Nordmakedonien, Finland, Skotland og Slovakiet hæver altså ikke den daglige fodboldoplevelse bag skærmen. Læg dertil vores svenske naboers tilgang til spillet, hvor det at se græs gro virker mere tiltrækkende end 90 minutter i sofaen med de blå-gule.

Hånd-i-hånd med ovenstående går det rædderligt konstruerede kvalifikationssystem fra puljerne, som pludselig gør defensiv struktur, resultatfodbold og manglende angrebslyst til fornuftige termer, når diverse landstrænere skal sammensætte deres taktiske oplæg til turneringen.

Tyngden af uinspireret fodbold er efterhånden ved at kvæle landsholdsfodbolden

Mads Junker

Håndboldmæssige tilstande

Vi så Skotland og Ungarn juble som sindssyge over deres uafgjorte resultater mod henholdsvis England og Frankrig. Som enkeltstående resultat gav det selvfølgelig mening, men på bagkant af klare nederlag til begge hold i første runde, gik jubelen blandt andet på, at begge mandskaber fortsat lever i turneringen trods det magre udbytte af landenes to første kampe.

Portugal blev europamester i 2016 uden at vinde et opgør i gruppespillet i øvrigt med blot en enkelt sejr i ordinær spilletid i hele slutrunden og det begynder snart at ligne håndboldmæssige tilstande, hvor det ikke handler om at vinde flest kampe, men derimod at vinde de RIGTIGE kampe. Det er bedst illustreret af de hollandske kvinder, der vandt VM i håndbold i 2019 med tre nederlag i deres første ni kampe (!).

At vi Danmark fortsat har en glimrende chance for at bliver toer i pulje B er et mindre matematisk mirakel og falder dermed lidt uden for ovenstående problemstilling.

Kvaliteten og underholdningen skal have et nøk op

Modsvaret til ovenstående kritik vil være, at jo flere lande der får del i de enorme summer, som en slutrunde generer, desto mere vil fodbold udbrede sig og vokse i mindrebemidlede lande.

Det argument er validt og tungtvejende, men tyngden af uinspireret fodbold er efterhånden ved at kvæle landsholdsfodbolden, der i forvejen kæmper en ulige popularitetskamp med klubfodbolden, hvor diverse spillere og klubber ugentligt kan forbedre såvel deres brand som deres sportslige niveau.

Landsholdsfodbolden står på søjlerne af historiens vingesus kombineret med den særlige nationale 'vi-følelse', som alle deltagende nationer oplever i disse dage. Den følelse opvejer til fulde det efterslæb, landsholdsfodbolden har i forhold til klubfodbolden, men det er tid til at værne om det smukke, store træ, som landsholdsfodbolden repræsenterer i fodboldens økosystem. Det konstante ønske fra UEFA om flere lande og mere fodbold kan ende med at udpine og til slut dræbe dette unikum.

Det er tid til, at EM igen består af 16 lande, så kvaliteten og underholdningen kan kan få et nøk op.