EM fodbold

Det her er den største danske folkefest siden 1992

TV 2 SPORT's fodboldkommentator sætter ord på Danmarks 4-1-sejr over Rusland og det store comeback ved EM.

Den største folkefest i 29 år.

Et forenet landshold, et forenet land. Ikke siden de gyldne 1992-dage har fodbolden været en så markant fællesnævner som nu. Og den sorterer ikke. Vi er røde, vi er hvide, vi er landsmænd.

Følelsernes vold har gjort de seneste ti dage til noget særligt. Det har virkelig bølget i bakke, dal. I aftes sprang proppen af, da chok, frygt og siden lettelse blev vekslet til en særlig lykkerus. Vi labbede det i os.

Igen på fornavn med spillerne

Fordi vi trængte til en fest, hvor alle var velkomne. Spillerne trængte, fodbold-Danmark trængte. En alt for lang periode har været uden liv i de fælles klude, ingen store (for)samlinger, ingen festivaler, ingenting. Det eneste, vi har været fælles om, har været coronaen.

Hjulmands landshold har åbnet porten ind til det folkelige. Det, som fodbolden også kan. Der er en tættere connection mellem spillerbussen og de, der står langs ruten, end vi har set siden EM-dagene i det svenske. Vi er igen på fornavn med dem, hvis efternavn står på ryggen af trøjen.

Vi har fået spillere med følelser i tv-ruden. Spillere, der har været mere reflekterende end længe set og hørt. Spillere, der har inviteret os indenfor. Derfor har opbakningen været så massiv, og når det så gav gevinst mandag aften i form af målfest og adgang videre, så fik folkets landshold, hvad folket var fuld af. En landsdækkende begejstring.

Landsholdet er kommet videre på det pointmæssigt laveste blus. På en meget flot halvleg mod Belgien og en meget flot halvleg mod Rusland. Båret frem på et fundament af fællesskab - på banen og udenfor. Og så med individualister, der har shinet med forskellige udtryk.

Kaptajnen på forreste række: Simon Kjær med et ledergen, der for alvor er trådt i karakter. Europæisk topklasse fra den tekniske begavelse Andreas Christensen. Den insisterende motor og kreatør i spil og attitude, Pierre-Emile Højbjerg. Og et gennembrud for den drengede Mikkel Damsgaard i de voksnes EM-rækker.

Men de, der sælger flest trøjer, er selvfølgelig afhængige af helheden, landsholdets absolutte styrke. Og mændene bag. Mest synliggjort ved Kasper Hjulmand, der har mestret sit lederskab, sin kærlighed til spillet og dets muligheder og sin evne til hurtigt at læse og omstille det.

Største kærlighed siden 1992

Danskerne har kastet al kærlighed på landsholdet. Det, der for første gang blev 80'er-holdet til del, og som blev fulgt op af 92’er-guldet. Alt før og efter har været sporadisk. Men en slutrunde er så intens, så komprimeret, at vi er tættere på, følger bedre med og hylder de store øjeblikke. Og på mange måder lever med holdet.

Fodbolden kan noget særligt. Den kan i den grad samle nationen. Sådan har de det også andre steder. Selvfølgelig er der festivitas efter andre store idrætsresultater, men ikke så bredt favnende som i fodbold.

Turen op og ned ad følelsernes boulevard har delt ud af sympatien i den store verden.

Reaktionerne har været mange, og det kan vise sig som en fordel i det videre forløb. Nok allerede på lørdag i Amsterdam, hvor landsholdet må undvære den fantastiske støtte fra Parken. Men så træder neutrale tilskuere ind og holder med Dannebrog. Det har været et sympatisk landshold, der har vist sig frem.

Og leverandører af plastikkrus, røde kindfarver, høj stemmeføring og danskhed kan godt gøre klar til weekenden - og se bort fra, at knockout-kampen mod Wales spilles langt her fra. “Det er en lørdag aften” - festen fortsætter.