EM fodbold

Nyudklækket student kastede sin hue efter landsholdet - og fik en oplevelse for livet retur

Alt gik op i en rød-hvid enhed, på dagen hvor 20-årige Malte Rahm blev student.

Skal man nedfælde opskriften på den perfekte studenterdag for en roligan, skal man have Malte Rahm med på råd.

Klokken 14 gav hans storebror ham studenterhuen på, og 9 timer senere sad selvsamme hue på hovedet af landsholdets stjernefrø Mikkel Damsgaard.

- Det er helt vildt. Jeg var fuld, så jeg kan ikke helt huske, at han havde den på. Men jeg har set alle billederne. Han er lige min alder og studenten på landsholdet, så det er megagrineren, siger 20-årige Malte Rahm, da TV 2 møder ham tirsdag.

Billedet af Damsgaard med huen blev dog langt fra det eneste landsholdskolorit, der skulle farve Maltes Rahms store dag.

Allerede til sin afsluttende eksamen var Malte Rahm iklædt landsholdstrøje (og Danmarks-underbukser). Og de rød-hvide farver må have bragt held, for eksamenen i mundtlig matematik på a-niveau gik over al forventning.

- Jeg håbede bare at kunne bestå, så at få syv var kæmpestort for mig. Det var det første punkt på dagen, som jeg var lykkelig over, fortæller en storsmilende Malte Rahm.

I et kvarter står jeg bare og krammer min far og kan slet ikke forstå det

Malte Rahm, nyudklækket student og roligan

I studentergave havde Malte Rahm kun ønsket sig én ting: en ny landsholdstrøje med Jonas Wind på ryggen. Trøjen fik han og tog den på ”med det vons”. Og så begyndte festen ellers med landsholdssange og ansigtsmaling i den nyudklækkede students lejlighed på Nørrebro i København inden Danmarks skæbnekamp mod russerne.

Sammen med sin bror, brorens kæreste og sin far satte Malte Rahm hen ad eftermiddagen kursen mod Fælledparken.

Her blev han overdænget med lykønskninger fra den ene roligan efter den anden.

- For hver gang blev jeg lige 20 procent mere lykkelig. Det var helt vildt at stå der med så meget fællesskab omkring sig, siger Malte Rahm, der efter egen vurdering var ”ret fuld”, da kampen gik i gang klokken 21.00.

Pludselig kom Delaney løbende

I Parken fortsatte den himmelhøje stemning. Undervejs fik Malte Rahm tre gratis fadøl og et ”tillykke med huen” med på vejen fra danske fans på B-tribunen.

Med den danske 4-1-sejr i hus og et landshold klar til ottendedelsfinalen løb Malte Rahm ned bag målet for at få en autograf i huen. Kuglepennen, han havde medbragt, tabte han på vej ned til spillerne.

Det var her, at han tog den kåde beslutning at kaste sin hue ind på grønsværen, lige da landsholdsspillerne var på vej videre til næste tribune i deres takkerunde.

- Så siger en af vagterne til mig: ”Den får du ikke igen”, fortæller Malte Rahm.

- Men så siger jeg bare til dem: ”Prøv at vende jer om og se, det er fuldstændig lige meget. Alle landsholdsspillerne står og leger med min studenterhue".

Vagten fik ikke ret. Huen kom tilbage. Og med den kom endnu et uventet lyspunkt på Malte Rahms studenterdag. Pludselig kom Dortmund-danskeren Thomas Delaney nemlig løbende med huen, pegede på Malte Rahm, tog sin trøje af og gav ham begge dele.

- Jeg begraver mit ansigt i hans trøje. I et kvarter står jeg bare og krammer min far og kan slet ikke forstå det. Jeg har altid tænkt, at de to bedste spillere på landsholdet var Eriksen og Delaney, fortæller Malte Rahm.

Trøjen er stadig på

Ude foran Parken fortsatte Malte Rahms uforglemmelige dag. Den nationale sejrsrus fortsatte med at pumpe i kroppen hos den 20-årige nyudklækkede student.

- Det var vildt fedt, at alle samledes under ét flag, og at alle havde det samme mindset.

Selv blandt tusindvis af euforiske roligans stod Malte Rahm dog ud i mængden.

- Efter kampen sagde alle: "Det var dig, tillykke med huen, tillykke med sejren, tillykke med trøjen!".

Da TV 2 møder Malte Rahm tirsdag, er det på samme sted, hvor mandagens eventyr startede: Det Frie Gymnasium i København. Her har han nemlig – iført studenterhuen og Delaney-trøjen – ønsket sin kæreste, Lupine, tillykke med hendes hue. Nu fortsætter studenterugen.

- Jeg skal bare fucking feste! Og jeg skal have Delaney-trøjen på hele tiden, griner Malte Rahm, men tænker sig så lidt om.

- Eller måske jeg skal ramme den ind i stedet for, siger han.