EM fodbold

Hollandsk angriber meldes ude af EM

Holland må undvære Luuk de Jong under resten af EM-slutrunden. Han kom til skade under tirsdagens træning.

Efter et suverænt gruppespil er der kommet skår i den hollandske EM-glæde.

Angriberen Luuk de Jong blev knæskadet under gårsdagens træning, og han kommer ikke til at spille flere kampe ved slutrunden.

Det skriver det hollandske fodboldforbund på sin hjemmeside.

Luuk de Jong, der til daglig spiller for Sevilla, har været på banen i to af Hollands tre gruppekampe.

  • 3-2 mod Ukraine: Kom ind i det 88. minut
  • 2-0 mod Østrig: Kom ind i det 82. minut
  • 3-0 mod Nordmakedonien: Sad på bænken i hele kampen

I alt er de Jong noteret for 38 landskampe.

Kan møde Danmark

Som vinder af Gruppe C kan Holland se frem til at møde nummer tre fra Gruppe D (Tjekkiet) eller Gruppe F (Frankrig, Tyskland, Portugal eller Ungarn) i 1/8-finalen.

Vinderen af den 1/8-finale skal møde vinderen af Danmark-Wales, og dermed kan Holland og Danmark kommer til at møde hinanden i en eventuel kvartfinale.

Den kamp skal spilles i Baku.