EM fodbold

Folkefest i hele Danmark - se de vilde billeder

Gader og stræder i store dele af Danmark var lørdag aften og natten til søndag fyldt med euforiske danske fodboldfans.

Folkefest.

Det danske landshold leverede lørdag aften endnu en pragtpræstation ved EM slutrunden, da de besejrede Wales 4-0 i ottendendelsfinalen.

Et resultat, der trak folk af huse for at deltage i folkefesten, der udviklede sig time for time både før, under og efter kampen til langt ud på natten.

I flere af landets politikrede har der vært usædvanligt mange mennesker på gaden, og folk har generelt opført sig pænt, lyder meldingen til TV 2 tidligt søndag morgen.

Herunder kan du se et uddrag af den euforiske stemning fra forskellige steder i landet.

København

Danmark er klar til EM-kvartfinale efter en 4-0 sejr over Wales. Video: Youssef Ayoub

Efter kampen spredte folkefesten sig til Københavns gader og stræder.

Herning

I Herning blev den danske triumf fejret af 1500 mennesker til storskærmsarrangement på Søndre Anlæg.

Her var TV MIDTVEST på plads til at dække fejringen.

Aarhus

Også i smilets by blev avancementet fejret med fest og sang i de aarhusianske gader.

TV 2 Østjylland fangede stemningen flere forskellige steder i Aarhus, hvor der blev sunget, krammet og jublet over den landsholdets præstation.

Amsterdam

Ottendedelsfinalen mellem Wales og Danmark blev spillet på Johan Cruyff Arena i Amsterdam og mindst 5000 danskere havde taget turen til Holland for at følge det danske landshold i jagten på en ny EM-triumf.

I timerne før, under og efter kampen skabte de en kulisse, der gjorde stort indtryk på landsholdet.

Der er massiv stemning i Amsterdam, og de danske fans er klar til kamp. Video: TV 2 SPORT