EM fodbold

Det er langt mere end en hyldest til Christian Eriksen

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft skriver om landsholdets udvikling under EM efter Christian Eriksens kollaps i den første kamp.

De sidder til bords med ham, de tænker på ham, de hylder ham, de spiller for ham - han er en stor del af helheden. Selvom han ikke er der. Men alle i den succesfulde EM-trup dedikerer kampe, mål og sejre til ham. Det er en hjertesag, som rammer inderst og globalt.

Christian Eriksen er i alles tanker og på de flestes trøjer. Han er stadig en stor del af noget, der er ved at blive større. Han er med, fordi han er noget spillemæssigt særligt, så skattet, så printet i fodbold-danskeres mindset.

Vi har været med ham, siden han gled væk i Parken. Vi har bedt og grædt, vi har tryglet om god bedring, vi har været der, vi har åndet lettet op, vi har haft ham yderst på den talende tunge.

Men det hele har været på afstand. For 10'eren Eriksen er i færd med at finde den videre plads i livet med eller uden fodbold. Han skal have den ro, det rum, der skal til for at skabe en tilværelse, der er mere end en del af noget større.

Fokus er nu konkurrenceorienteret

Landsholdet er præstationsmæssigt nået dertil, at omgivelserne har parkeret sindsbevægelsen fra den aften med Eriksen på plænen. Den komplette fokus er nu konkurrenceorienteret - og hvor det i forrige uge selvfølgeligt nok var deres ven og holdkammerat i tale- og tankemæssig poleposition, er det blevet fodbolden først, alt andet lidt senere.

Hjulmands samlede tropper er i den grad steppet op. Blandt andet fordi de har evnet at holde fokus. Når det gælder, har de skraldet alt andet væk. Også det følelsesmæssige, som har fyldt på kridtstregernes yderside.

De har sloges på alles vegne, fordi de har ambitionerne, selvtilliden og modet. De har evnet at hive i schweizerkniven, når der skulle ændres taktik, positioner, spillerbyt, attitude. Fleksibiliteten er et nøgleord på højde med fællesskabet.

Og det er den generelle indstilling, det generelle udtryk, der har givet resultater - og tilhængere. Vi har set det på banen, når hårdt arbejde veksles til succes og tårer, når fodboldens jernmænd krammer i øjebliksbilleder ved smerte og glæde. Når det virtuelle bliver eksisterende. Følelser, der har længe åbent.

Selv uden nærbilleder er de kommet tættere på danskerne

Flemming Toft, TV 2 SPORTs fodboldkommentator

Det hele indledt med Eriksens kollaps og de samlede reaktioner. Så bruset fra et folk i Parken (mod Belgien), hvor ingen kendte til restriktioner. Så euforien efter sejren over Rusland, hvor forsamlingsforbuddet blev sat på prøve. Og så sejren over Wales, der gjorde begejstringen landsdækkende.

Baku-triumfen mod Tjekkiet har givet os alle det foreløbige klimaks. Og et efterfølgende billede jeg aldrig glemmer. Danske spillere, danske heroes, der ikke nøjedes med at storklemme hinanden, men med spændte muskler smed en tåre ind i puljen. Hvor befriende, hvor smittende.

Det bliver en stor aften

Vi er fælles om en hyldest til det, de leverer, ligesom de returnerer på opbakningen - vi er i disse uger begejstrede i fællesskab. Selv uden nærbilleder er de kommet tættere på danskerne. Ikke kun fordi de vinder kampe, men måden de også kan vinde dem på.

Onsdag på Wembley bliver der råbt: "Last order". Det bliver en stor aften. Tænk lige på, at fodboldstormagter som Portugal (forsvarende europamestre), Frankrig (verdensmestre), Tyskland, Kroatien (VM-finalist i 2018) og Holland forlængst er ude.

Spanien, Italien, England - og Danmark spiller om det. Det er historisk for dansk fodbold. Ikke sket siden 1992 med en EM-semifinaleplads. Tre store og traditionsstærke landshold er i semifinalen. Men vi har da vores historie, traditioner, pral-emner og en særlig sammentømret flok. Vi er uden Eriksen. Normalt, hvis han er med, så hedder det "Pas på Eriksen".

Det gør vi også, passer på Eriksen. Og spillerne gør det. Men først efter kampen. Så er han med igen. Vi vil helst have ham på banen. Men han vil altid været en del af følelsernes bruttotrup.