EM fodbold

Her er Englands hyldest til Eriksen

De engelske spillere sendte en besked og hyldest til Christian Eriksen inden EM-semifinalen.

En landsholdstrøje med 'Eriksen 10' skrevet på ryggen.

Det engelske landshold støttede og kom med en gave, kort inden start på EM-semifinalen onsdag aften. Anfører Harry Kane overrakte trøjen til Simon Kjær, hvor samtlige af de engelske landsholdsspillere havde sat sin autograf.

Det er en gestus til det danske landshold og Eriksen for at vise, at de støtter den tidligere Tottenham-spiller.

Det forklarede Harry Kane på et pressemøde inden kampen.

- Vi vil selvfølgelig vise vores støtte til ham fra alle os her i England, sagde Harry Kane.

Inviteret til EM-finalen

Christian Eriksen fik hjertestop i Danmarks åbningskamp mod Finland ved EM.

Han spillede i engelske Tottenham fra 2013 til 2020.

Mandag kom det frem, at UEFA har inviteret seks af Christian Eriksen seks af hans redningsmænd til søndagens EM-finale, hvor det danske landshold kan være en af finalisterne.

Efter sit kollaps på banen var Eriksen efterfølgende indlagt på Rigshospitalet til undersøgelser.

Her fik han indopereret en ICD-enhed, som skal sætte hjertet i gang igen, såfremt noget lignende måtte gentage sig. Det er endnu uvist, hvad det får af betydning for Eriksens fodboldkarriere, hvor han til daglig tørner ud for de nykårede italienske mestre fra Inter.