EM fodbold

Her er de engelske forsider efter sejren over Danmark

En af aviserne kommer med en klar stikpille til Danmark.

Det var England, der trak det længste strå i kampen om den sidste finaleplads ved EM-slutrunden.

Semifinalen mellem Danmark og England endte 2-1 efter efter en regulær gyser, der blev afgjort i forlænget spilletid.

Kaster man et blik på de engelske medier er ekstasen over den kommende finale ikke til at tage fejl af.

The Guardians forside i torsdagens avis fokuserer på, at det engelske landshold har skrevet historie ved at sikre sig den første finale siden 1966.

Også The Daily Telegraph har fokus på det historiske - på forsiden bliver det engelske landshold kaldt "the history boys" (de historiske drenge, red.).

Forsiden af Daily Mail refererer til det dødstød, Harry Kane satte ind med sin scoring på reposten på sit eget straffespark i første halvleg af forlænget spilletid.

Avisen The Sun har prydet deres forside med en stikpille til Danmark.

Overskriften lyder "probably the best feeling in the world" (formentlig den bedste følelse i verden, red.) - en klar henvisning til danske Carlsbergs slogan "probably the best beer in the world" (formentlig den bedste øl i verden, red.).