EM fodbold

Den danske kritik af Sterling er ingenting sammenlignet med folkets had i England

Raheem Sterling blev i 2016 udset som landsholdets syndebuk efter EM-nederlaget til Island. I dette års semifinale fik han de danske fans på nakken.

Han kunne se det fra sit hjem. Ikke sådan ude i horisonten. Han var nærmere så tæt på, at den ikoniske bue, der omkranser Wembley Stadion på en solskinsdag, ville sende sin skygge ind i baghaven.

Hver dag kiggede han derover, når han spillede ude i haven. Drømte om at blive landsholdsspiller og komme ind og spille på græstæppet.

Jeg kan huske at se de andre børn med deres mødre, og jeg følte meget misundelse

Raheem Sterling

Inden han fyldte 17 år, lykkedes det for ham. Men selvom der kun er ti minutters gang fra barndomshjemmet til Wembley, har vejen dertil været besværlig.

Raheem Sterling har været hadet af fans i sit eget land, udsat for racisme under landskampe og mærket smædekampagner fra de engelske tabloidaviser.

Søndag aften spiller han sin største kamp i karrieren på Wembley Stadion. EM-finalen mod Italien. En mulighed for at understrege sin afgørende rolle for landsholdet gennem de sidste to og et halvt år og sætte sit store aftryk på en historisk bedrift af det engelske landshold.

Gjorde rent før skoletid

Raheem Sterling, som blev født på Jamaica, nåede aldrig at kende sin far. Da Raheem var to år, blev faderen dræbt. Skudt.

Det er også derfor, Sterling senere i sit liv fik tatoveret et gevær på sit højre ben. For at minde sig selv om aldrig at røre et våben. Og ikke at han skyder sig selv i foden, som The Sun antydede på en forside.

Ikke lang tid efter faderens død forlod moderen Raheem Sterling og hans søster for at rejse til England. Hun ville uddanne sig, så hun kunne give sine børn et bedre liv. I et par år boede de to børn hos deres bedstemor i Kingston, mens moderen befandt sig 7400 kilometer væk.

- Jeg kan huske at se de andre børn med deres mødre, og jeg følte meget misundelse. Jeg forstod ikke helt, hvad min mor gjorde for os. Jeg vidste bare, hun var væk. Min bedstemor var fantastisk, men alle vil have deres mor i den alder, skriver Sterling i The Players Tribune.

Det var dog i Jamaica, han fik øje på fodbolden. Den glæde tog han med til London, da han som femårig rejste med sin søster dertil for at bo sammen med deres mor igen.

Moderen gjorde rent på hoteller for at tjene ekstra penge til sin uddannelse. Her fik Raheem Sterling og søsteren en vigtig rolle.

- Jeg glemmer aldrig at vågne op klokken 5 om morgenen før skole og hjælpe med at gøre toiletter rene på et hotel i Stonebridge. Jeg skændtes med min søster: "Nej! Nej! Du tager toiletterne denne gang. Jeg tager sengene".

Golden Boy

Glæden til fodbold var der lige fra starten. Det var det eneste, han tænkte på som barn. Ud i mudderet og lege at han var Ronaldinho. Talentet var også til det. Rygterne om ham gik hurtigt hos de andre London-klubber. Fulham ville have ham. Det samme ville Arsenal.

Sterling var kun ti år på det tidspunkt, og han regnede med, at han skulle til Arsenal. Hans mor havde andre planer. Han skulle til Queens Park Rangers i det vestlige London. Her ville han ifølge hende ikke blot blive en del af flokken, men også have mulighed for at arbejde sig op.

Tre busser skulle han med for at komme til træning. Moderen ville ikke lade ham rejse alene, men da hun selv skulle arbejde, måtte søsteren hjælpe Raheem Sterling frem og tilbage mellem træning. De tog af sted klokken 15.15 og var hjemme om aftenen klokken 23. Hver dag.

- Dengang vidste jeg ikke, hvor meget hun ofrede. Hun og min mor fik mig hertil. Hele min familie spillede en kæmpe del i mit liv. Uden dem ville I ikke vide, hvem jeg er nu, sagde Sterling.

Som 15-årig blev han solgt til Liverpool, hvor han to år senere fik debut for førsteholdet. Som den tredjeyngste spiller i klubbens historie. Senere samme år blev han den næstyngste til at score for Liverpool. Derfra tog det fart. Spilletiden og rollen for førsteholdet blev større. I 2014 kort inden sin 20-årsfødselsdag rundede han 100 kampe for Liverpools førstehold. Og han blev kåret til 'Golden Boy' i 2014. Den bedste spiller i verden under 21 år.

Så at han faktisk får 150.000 pund er ganske enkelt grådighed

Phil Thompson, tidligere Liverpool-spiller

De mange minutter på banen udgjorde dog en del af debatten, da han samme år for første gang mærkede en mediestorm.

Landstræner Roy Hodgson droppede ham til en landskamp, fordi Liverpool-spilleren sagde, at han havde trætte ben forud for sidste træning inden en EM-kvalifikationskamp. Pressen døbte det #TiredGate og skrev, at han selv havde meldt afbud til kampen. Selvom Hodgson og Sterling sagde noget andet.

Grådighed

Episoden blev startskuddet på en periode, hvor Sterling kom i vælten.

Sommeren 2015 købte Manchester City ham fri af kontrakten med Liverpool. 49 millioner pund for en femårig kontrakt. I en alder af 20 år gjorde det ham til den dyreste engelske fodboldspiller nogensinde.

Start på anden mediestorm.

"Han er sulten efter penge". "Han er grisk". Sådan lød meget af kritikken ved hans skifte. Blandt andet fra Liverpool-legenden Phil Thompson.

- For de penge han beder om – 100.000 pund – jeg synes ikke rigtig, han er det værd. Så at han faktisk får 150.000 pund, er ganske enkelt grådighed, sagde han til Sky Sports.

Inden han formelt trak den lyseblå trøje over hovedet, blev han i sin sidste sæson for Liverpool kåret som sæsonens bedste unge spiller i klubben. Nogle fans buhede ad ham.

#TheHatedOne

Hvis drengen fra Brent troede, det værste var overstået, kom han på andre tanker under EM i 2016.

Kritikken kom både fra lægterne og sociale medier. I første kamp mod Rusland blev han pillet ud i anden halvleg uden at have imponeret. Folk sendte ham hadbeskeder. Da de forlod stadionet i Marseille den aften, lavede han et hashtag om sig selv på Instagram. #TheHatedOne.

Undervejs i kampen mod Wales begyndte folk at buhe fra tilskuerrækkerne, når han havde bolden. I sidste gruppekamp mod Slovakiet sad han på bænken. Det fik ikke folk til at holde sig tilbage med kritikken.

En tilhænger oprettede en indsamling, der havde til formål at købe Raheem Sterling en flybillet hjem fra slutrunden. Da England i ottendedelsfinalen sensationelt røg ud til Island, blev Sterling udpeget som syndebuk. Hadbeskeder og dødstrusler røg hans vej.

Det blev ikke meget bedre, da han købte sin mor et eksklusivt hus kort efter slutrunden. Det fik engelske medier til at beskylde ham for at have for meget fokus på ’bling-bling’ og kaldte ham en 'footballing idiot'.

- Hvis folk vil skrive om min mors badeværelse i huset, så kan jeg bare sige, at for 15 år siden rengjorde vi toiletter i Stonebridge, og vi fik morgenmad ud af en automat. Hvis nogen fortjener at være glad, så er det min mor.

- Hun kom til dette land med intet og tog en uddannelse, rengjorde toilettet, skiftede sengelinned, og nu er hun bestyrer på et plejehjem. Og hendes søn spiller for England, skriver Sterling i The Players Tribune.

Ved at putte disse opfattelser ind i folks hoveder føles det som noget, der kan få folk til ikke at lide dig

Raheem Sterling

Racistisk retorik i medierne

I de efterfølgende år fik Raheem Sterling især racisme at mærke. På skrift og verbalt. Det oplevede han i 2017, da han uden for Manchester Citys træningsanlæg blev verbalt overfaldet af 29-årige Karl Andersson, som blev fængslet for den racistiske overfusning.

På sin 24-årsfødselsdag blev Sterling også udsat for racisme. I en kamp mod Chelsea var han på vej ud for at tage et hjørnespark. I baggrunden kunne man se fans, der råbte racistiske ting efter ham.

Det blev bekræftet efterfølgende af en mundaflæser, da der blev åbnet en sag omkring episoden. Én Chelsea-fan fik livstidskarantæne fra stadion, mens fem andre fik karantæne på mellem et og to år.

Raheem Sterling havde på dette tidspunkt fået nok. Allerede dagen efter Chelsea-kampen lavede han et post på sin Instagramprofil, hvor han undrede sig over to artikler fra The Daily Mail. Begge om City-spillere. I den ene blev det sobert beskrevet, at Phil Foden havde købt et hus til sin mor. I den anden var rubrikken en anden tone, selvom historien også var, at den mørkhudede Tosin Adarabioyo havde købt et hus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Spillerforeningen i England var enig i, at der var racistiske undertoner i de engelske mediers udlægning af historier. Specielt over for Raheem Sterling.

- Selvom det måske er sandt, at der ikke er brugt nogen racistiske ord i pressedækningen af Raheem og andre, er vi ikke i tvivl om, at den negative fortælling influerer den offentlige mening og præges af racistisk retorik, sagde foreningen ifølge BBC.

Før EM begyndte i år, blev han bedt om at forholde sig til mediernes portrættering af ham.

- Ved at putte disse opfattelser ind i folks hoveder føles det som noget, der kan få folk til ikke at lide dig. Du bliver nødt til at sige din mening, og jeg mener, det er den vigtigste ting for spillere, som tager over for os, at vi forsøger at gøre det lettere for dem, sagde han ifølge BBC til ITV.

Ustoppelig ved EM

Det var ikke kun i pressen, Sterling oplevede racisme. Han mærkede det også på nært hold, da England mødte Montenegro i en EM-kvalifikationskamp i 2019.

Efter sin scoring lavede Sterling tegn ud til udefansene, som havde lavet lyde ind til ham undervejs. Det samme oplevede han mod Bulgarien. Denne gang blev kampen dog afblæst efter 28 minutter.

- Uanset nationen burde straffen være, at hvis dine fans råber racistiske ting, så bør ingen kunne komme på stadion og se kampen. Når karantænen er ovre, vil fans tænke sig om. De elsker alle fodbold, de vil alle se deres land spille, så det vil få dem til at tænke sig om, før de gør sådan noget, sagde Sterling, som i juni modtog en orden af dronningen for at fremme racelighed.

De racistiske oplevelser kom i en periode, hvor det begyndte at gå bedre på banen for Sterling.

I sine første 45 landskampe var det blot blevet til 2 mål for den offensive spiller. Det forandrede sig i oktober 2018. Siden har han scoret 15 mål i 22 landskampe. Og endda haft anførerbindet to gange.

Optakten til dette års EM var ikke videre opløftende for Sterling. Mod slutningen af sæsonen blev han af Pep Guardiola vraget til startpladsen i Manchester Citys vigtigste kampe.

Det kunne ikke ses, da han stemplede ind i landsholdslejren. Mod Kroatien blev han matchvinder. Det samme blev han mod Tjekkiet. I ottendedelsfinalen scorede han det første mål mod Tyskland.

Danmarks bøddel

Selvom han ikke kom på måltavlen i semifinalen mod Danmark, var han involveret i begge engelske mål. Ved det første pressede han Simon Kjær til at lave selvmål.

Og det andet mål blev scoret på et straffespark, der blev begået mod Sterling. Siden blev han dog kraftigt kritiseret for at have filmet sig til straffesparket.

Derudover var Sterling flere gange farlig med sin hurtige fart og driblinger.

Bookmakerne har da også ham som favorit til at blive kåret som turneringens bedste spiller.

Søndag kan han så sætte kronen på værket, hvis det lykkes England at vinde EM-guld for første gang og tage den første titel i 55 år.

Ligesom han drømte om, da han som lille spillede fodbold i haven og kiggede længselsfuldt over på Wembley.