Engelske uromagere får kritik, men adskiller sig fra de hooligans, der engang hærgede Europa
De engelske uromagere virker meget mere spontane end de frygtede hooligans fra 1980'erne. Men de kan være et større problem, vurderer forfatter.
Ølkast, slagsmål, aggressive tilråb, buhråb under andre landes nationalsange, laserlys mod spillere på modstanderholdet og spyt mod tilskuere.
Grupper af engelske fodboldfans har ikke trukket mange positive overskrifter de seneste dage.
Det gør de heller ikke efter finalen mod Italien, hvor hegn flere steder omkring Wembley Stadion blev forceret af nogle håndfulde britiske fans, der tiltvang sig adgang til lægterne.
Også her buhede de ad Italiens nationalsang. Også her opstod der voldelige scener. Og efterfølgende blev der sendt racistiske beskeder til flere spillere, hvilket efterfølgende har mødt fordømmelse fra både kongefamilien og premierministeren.
De gamle hooligans er flove
Selvom langt de fleste engelske fans opfører sig pænt, vækker de dårlige historier minder om en trist periode i engelsk fodbold, hvor engelske fans primært blev associeret med hooliganisme og hærgen i Europa.
Men selvom koblingen til især 1980'ernes hærgen i Europa er åbenbar, så er der en markant forskel ved den opførsel, de engelske fans har i dag.
Det siger Thomas Gravgaard, der til daglig er fodboldredaktør hos Discovery Networks Denmark, men som også har forfattet to bøger om fodboldkultur – den ene om netop hooliganisme.
Siden finalen har han fulgt med i flere lukkede fora, hvor mange af de nu "pensionerede" hooligans fra dengang faktisk udtrykker flovhed over den opførsel, som den nye generation af uromagere står bag. De tager også afstand fra de racistiske ytringer, der er blevet sendt til spillerne, siger han:
- Det er mit indtryk, at den gamle form for hooligans, der sætter en vis ære i at arrangere slagsmål og slås med ligesindede, har det lige så stramt med den her mere pøbelagtige, tilfældige ballade, som vi andre almindelige mennesker har, siger Thomas Gravgaard.
I den seneste tid er der nemlig sket et skred blandt de engelske fans, og særligt i de afgørende kampe mod Tyskland, Danmark og Italien ved dette års slutrunde har Thomas Gravgaard bemærket, at mange engelske tilskuere har haft en ubehagelig opførsel:
- Efter der kom meget på spil i turneringen, har der været uforholdsmæssigt mange, der har taget en utroligt aggressiv, hadsk adfærd på sig set i forhold til for eksempel slutrunden i England i 1996. De har set det som en nødvendig del af at være fan af det engelske landshold, siger Thomas Gravgaard.
Hooligans – en britisk eksportvare
Sådan har det altså ikke været i mange år, men engang var de engelske fodboldfans nærmest sidestillet med frygten for uroligheder.
Fra 1970'erne og frem blev hooliganismen omkring de engelske fodboldklubber yderst organiseret.
De unge, vrede mænd i grupperingerne benyttede kampene til at kæmpe imod hinanden.
Der var blodige kampe i gaderne, hærværk mod butikkerne i modstandernes byer og koordinerede angreb på tribunerne.
De lånte også begreber fra voksenverden og kaldte deres individuelle hooligangrupperinger for "firmaer".
På et tidspunkt havde flere af de såkaldte "firmaer" sågar også egne visitkort.
Hvis man for eksempel blev overfaldet af West Ham United hooliganfirmaet Inter City Firm (ICF), blev der typisk efterladt et visitkort, hvor der stod: "Tillykke. Du har lige mødt ICF".
Senere blev fodbold mere international, og det blev nemmere at rejse med sit hold til andre europæiske lande.
Dermed blev fodboldvolden så at sige en engelsk eksportvare, og engelske fans blev arresteret for voldelige sammenstød i alle mulige europæiske byer. Klubber i de andre europæiske lande blev også inspireret af kulturen, og pludselig fik de også deres egne hooligangrupperinger.
Tragedien på Heysel
Meget ændrede sig dog efter 1985, hvor hooliganismen førte til et af de sorteste kapitler i fodboldens historie.
Ved Europa Cup-finalen på Heysel Stadion i Bruxelles mellem Juventus og Liverpool stod fansene klos op ad hinanden og var kun adskilt af et trådhegn og otte politibetjente.
På et tidspunkt besluttede nogle Liverpool-tilhængere at storme Juventus-tilhængerne.
Det førte til massiv panik, da de italienske fans forsøgte at flygte.
De kunne ikke flygte ned på banen på grund af et højt hegn, så i stedet løb de mod en mur for enden af sektionen.
Væggen kunne dog ikke holde til presset fra de flygtende tilhængere, og både muren og hegnet ud til banen brød sammen.
I panikken døde 39 tilhængere – primært italienere – der blev mast ihjel.
Heysel-katastrofen fik enorme konsekvenser for engelsk fodbold, da man efterfølgende vedtog, at engelske hold ikke måtte deltage i europæiske turneringer de næste fem år.
Katastrofen førte også til en masse ny lovgivning i England, der slog hårdt ned på alkoholindtag og vold i forbindelse med fodboldkampe i England. Blandt andet ved at registrere de enkelte uromagere, så det blev praktisk umuligt for dem at deltage i kampe i England og udlandet.
Spontant og uforberedt
Det betyder også, at der i dag er godt styr på fodboldvolden i de bedste engelske ligaer, hvor der yderst sjældent er optøjer som i gamle dage.
Men det britiske fodboldforbund har også bemærket, at der er kommet en ny generation af uromagere. For eksempel i 2019 hvor fodboldforbundet var ude med en appel til fansene om at opføre sig ordentligt.
Den nye generation er ikke i lige så høj grad som den gamle antændt af et behov for slagsmål, men kommer ifølge forbundet mere til udtryk ved dårlig og til tider aggressiv fremførsel:
- Meget af det drives af alkohol, og der er nærmest en accept af, at fordi man er til fodbold, så må man alt. Jeg har svært ved at acceptere det, og folk bliver nødt til at kigge indad, lød det dengang fra Tony Conniford, som er sikkerhedschef i det britiske fodboldforbund.
For Thomas Gravgaard ser urolighederne ved dette europamesterskab heller ikke specielt organiseret ud:
- Det virker meget spontant, og det virker forholdsvist udbredt. Og det skyldes jo druk, men skyldes også en form for politisk sanktioneret had mod alle andre end England selv. Og det er et had, der især er blevet opildnet af højrefløjspolitikere i England gennem de seneste mange år, vurderer Thomas Gravgaard.
Han vurderer, at de engelske myndigheder på en måde står med et større problem i dag, end de gjorde for 20 år siden. Dengang var volden organiseret i nogle enkelte grupper, og det var lettere at tage hånd om det.
Men i dag er der tale om en ukontrolleret masse, og derfor er det sværere at styre. Derfor har flere uskyldige danske og italienske fodboldfans også berettet, at de blev udsat for adskillige ubehageligheder i forbindelse med kampene på Wembley.
- Det virker som om, at ikke ret mange kan føle sig sikre på en god oplevelse ved en engelsk hjemmekamp længere, siger Thomas Gravgaard.
49 personer er blevet anholdt under søndagens EM-finale mellem Italien og England ved Wembley Stadion i London.
Derudover kom 19 betjente til skade, da de forsøgte at holde styr på folkemasserne i forbindelse med opgøret.