Her er eksperternes All Star-hold
TV 2 SPORTs fodboldkommentator, fodboldekspert og fodboldredaktør har sat hver deres All Star-hold for det netop afsluttede EM.
Den 16. udgave af EM er spillet færdig, og det endte med Italien som europamester efter en højspændt finale mod England søndag aften.
Flemming Toft, Mads Junker og Carsten Werge har fulgt intenst med den seneste mĂĄned og kommer her med hver deres All Star-hold for turneringen.
Flemming Tofts All Star-hold
TV 2 SPORTs fodboldkommentator
Turneringens bedste: Pedri
- Det er altid en subjektiv vurdering, for hvordan måler man det? Jeg tager Pedri – og Mikkel Damsgaard når jeg nu også er dansk – som EM's mest spændende spillere. To supertalenter, der har vist noget af det usædvanlige, det overraskende, det teknisk gode trods 'konfirmationsalderen'. Hold da op, hvor jeg glæder mig til den videre fortælling. Hvem nævnte Iniesta og Xavi i den sammenhæng?
Mads Junkers All Star-hold
TV 2 SPORTs fodboldekspert
Turneringens bedste: Raheem Sterling
- Der var tvivl, om han overhovedet skulle starte for England, da EM blev blæst i gang. Dertil var hans præstationer for Manchester City i løbet af foråret simpelthen for ringe. Gareth Southgate har dog lige så stor kærlighed til den rapfodede angriber, som Morten Olsen i sin tid havde til Dennis Rommedahl, og den tillid har Sterling betalt tilbage med mål, assists og stabile præstationer i hvert eneste opgør for 'Three Lions'.
Carsten Werges All Star-hold
TV 2 SPORTs fodboldredaktør
Turneringens bedste: Kasper Hjulmand
- En vild indsats og et rent 12-tal i mandskabsbehandling. Han hĂĄndterede Christian Eriksens ulykke fantastisk og viste i de seks kampe stor sans for at justere taktisk.