TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver i sin ugentlige LaLiga-klumme, hvad vi kan forvente os af en sæson uden Lionel Messi og Sergio Ramos.

År 0 - eller sæson 0 - efter Messi står for døren, når Valencia og Getafe sparker LaLiga sæsonen i gang fredag aften på Mestalla.

Af åbenlyse årsager har nyheden om Messis afsked forvandlet den kommende sæsonstart til en parentes i fortællingen om LaLiga, men når først bolden ruller, vil det kun være argentinerens lille - men dog enorme - skygge, der dækker for alt det fantastiske, vi har i vente.

For det er værd at huske på, at der fandtes forrygende scoringer, intense El Clasicos og nervepirrende mesterskabsdueller sted, inden historiens bedste spiller i to årtier løftede LaLiga til galatiske højder og efterlod os med minder til et helt liv.

Scenen er nu åben for “den næste generation”, for forud for Messis afsked i denne uge er der også sagt farvel til blandt andre Sergio Ramos, Raphael Varane og Zinedine Zidane. Og netop den madrilenske treenighed var Messis største konkurrenter i kampen om titler, ære og trofæer de seneste år, så det er egentlig passende, at tavlen nu viskes helt ren.

Der var liv efter Cruyff, Laudrup, Romario, Hierro, Figo, Ronaldo, Raul, Ronaldinho og Cristiano, for i skyggen af stjernerne udklækkes et hav af talentfulde spillere hver sæson, hvoraf flere allerede har stukket næsetippen frem og givet os forhåbninger om en ny succesfuld spansk fodboldæra på den europæiske scene.

Kigger jeg på den kommende sæson er der to solide søjler, som LaLiga kan bygge deres fundament på:

1. Jævnbyrdigheden

Atletico Madrid lukrerede sidste sæson på, at de to klassiske fodboldmastodonter i spansk fodbold havde et historisk dårligt år. Såvel FC Barcelona og Real Madrid mistede deres overlegenhed, og modstanderne registrerede tidligt i sæsonen, at begge mandskaber var sårbare som aldrig før. Ærefrygten for de to storklubber forsvandt bedst illustreret ved, at de upåagtede oprykkere fra Cadiz formåede at nedlægge begge mandskaber.

Sæsonen igennem oplevede vi et dramatisk titelræs, som først blev afgjort på allersidste spilledag, og det scenarie er absolut realistisk i den kommende sæson.

Profilen hos de 20 hold

Alaves

  • Fernando Pacheco (Målmand)

Athletic Club

  • Iker Munian (Wing)

Atletico Madrid

  • Jan Oblak (Målmand)

Betis

  • Sergio Canales (Midtbane)

Cadiz

  • Jeremias Ledesma (Målmand)

Celta de Vigo

  • Iago Aspas (Angriber)

Elche

  • Raul Guti (Midtbane)

Espanyol

  • Raul de Tomas (Angriber)

FC Barcelona

  • Sergio Busquets (Midtbane)

Getafe

  • Djene (Forsvarer)

Granada

  • Darwin Marchis (Wing)

Levante

  • Jose Luis Morales (Wing)

Mallorca

  • Salva Silva (Midtbane)

Osasuna

  • Chimy Avila (Angriber)

Rayo Vallecano

  • Alvaro Garcia (Wing)

Real Madrid

  • Karim Benzema (Angriber)

Real Sociedad

  • Mikel Oyarzabal (Wing)

Sevilla

  • Jesus Navas (Højre back)

Valencia

  • Carlos Soler (Midtbane)

Villareal

  • Gerard Moreno (Angriber)

Atletico går ind til sæsonen som forsvarende mestre, og med de åreladninger de to hovedkonkurrenter har lidt, ligger favoritværdigheden hos Diego Simeones mandskab.

Konceptet fungerer, der er målfarlige folk i front, truppen er den bredeste i ligaen, og der er ligger stadig et uforløst milliard-potientiale i Joao Felix og venter på at blomstre.

Sevilla deltog momentvis i titelkapløbet sidste sæson, og de går umiddelbart usvækket ind til den nye sæson. Formår Julen Lopetegui at fastholde sin trup, så har andalusierne ligaens bedste midterforsvar i Diego Carlos og Jules Koundé, alt imens Ocampos også kan forventes at yde et bidrag, efter han tog en sæson-lang pause fra toppræstationerne sidste år.

Og hvad med Real Sociedad - det bedst spillende mandskab gennem de seneste sæsoner - kan de finde stabiliteten og hæve den baskiske fane højt?

Har Europa League-vinderne fra Villareal fået smag for mere succes, efter de endelig formåede at hjemføre et trofæ sidste sæson? Og kan Coudets berusende Celta igen forføre os med hovedløst angrebsfodbold af den mest underholdende slags?

Svarene findes de næste 38 spillerunder.

2. Morgendagens stjerner

Fodsporene efter Sergio Ramos og Lionel Messi er enorme at skulle følge, men LaLigas fremtid tegner dog lys, når vi kaster et blik på de spillere, der nu får mulighed for at træde frem i projektørlyset og skabe deres egen fortælling og vej.

FC Barcelona råder over det største talent af dem alle i form af boldgeniet Pedri, der er slået igennem hurtigere, end selv Messi gjorde det i den alder. I maj rundede han som den næstyngste spiller nogensinde 50 kampe for catalanerne (Bojan Krkic var små 100 dage yngren da han rundede samme “milepæl”), og med den tabte OL-finale i Tokyo som punktum for et kometagtigt gennembrud nåede knægten fra de canariske øer op på svimlende 73 kampe i sæsonen. Flest af alle spillere i europæisk fodbold!

Talent er der masser af hos FC Barcelona, og La Masia-akademiet ser ud til igen at have ramt en stabil fødekæde til førsteholdet efter en længere ufrugtbar og gold periode.

Det mulige gennembrud hos de 20 hold

Alaves

  • Facundo Pellestri (Wing)

Athletic Club

  • Oihan Sandet (Midtbane)

Atletico Madrid

  • Joao Felix (Wing/angriber)

Betis

  • Youssouf Sabaly (Højre back)

Cadiz

  • Tomas Alarcon (Midtbane)

Celta de Vigo

  • Javier Galan (Venstre back)

Elche

  • Johan Mojica (Venstre back)

Espanyol

  • Javier Puado (Wing)

FC Barcelona

  • Yusuf Demir (Wing)

Getafe

  • Hugo Duro (Angriber)

Granada

  • Aaron Escandell (Målmand)

Levante

  • Dani Gomez (Angriber)

Mallorca

  • Victor Mollejo (Wing)

Osasuna

  • Javi Martinez (Midtbane)

Rayo Vallecano

  • Fran Garcia (Venstre back)

Real Madrid

  • Miguel Gutiérrez (Venstre back)

Real Sociedad

  • Ander Barrenetxea (Wing)

Sevilla

  • Oscar Rodriguez (Midtbane)

Valencia

  • Koma Koindredi (Midtbane)

Villareal

  • Yemeri Pino (Wing)

Kommer Ansu Fati sig helt over sin knæskade, som endte med at holde ham ude i størstedelen af sidste sæson, så kan vi rettelig forvente os en masse underholdning og store øjeblikke fra den hurtige kantspiller. Yusuf Demir er hentet til Catalonien med prædikatet “den østrigske Messi”, og dribleevnerne er i hvert fald i samme kategori som Barcas nu forhenværende 10’er. Demir er værd at holde et vågent øje med de kommende måneder.

Hos Real Madrid har vi i flere sæsoner set Vinicius Junior kæmpe bravt for at slå igennem for alvor, og flere eksperter mente, at netop det lykkedes efter et par scoringer mod Liverpool i Champions League i april måned. Desværre skete der meget lidt før og efter den korte opblussen for den sympatiske kantspiller, men brasilianeren har alle værktøjer til at blive LaLigas næste offensive stjerne. Spørgsmålet er blot, om potentialet nogensinde bliver forløst.

Længere tilbage på banen dukkede Miguel Gutiérrez pludselig op på fodboldhimlen over Madrid i slutningen af sidste sæson. Med en aldrende Marcelo og en skadet Ferland Mendy kan vejen endda være banet for endnu mere spilletid til det unge spanske talent tidligt i den nye sæson.

Martin Ødegaard hører selvfølgelig også til i rækken af talenter hos Real Madrid, om end han flere sæsoner har bevist, han besidder evnerne til at begå sig på den højeste hylde.

Hos Atletico venter vi, som tidligere nævnt, stadig på Joao Felix og hans reelle gennembrud i LaLiga. Talentet er uomtvisteligt, men det er mere diskutabelt om “Cholo” Simeone er træneren, der kan få portugiseren til at blomstrer, som han gjorde det i gennembrudssæsonen i Benfica.