Fodbold

Fordelen er hos Atlético i en forvandlet LaLiga

Lionel Messi, Sergio Ramos og Zinédine Zidane er fortid. Nutiden handler om to kæmper i knæ og en åben dør for et nyt Atlético-angreb på mesterskabet.

Vi vidste godt, at LaLiga stod over for en sommer i forandringens tegn. Giganterne Real Madrid og FC Barcelona slikkede deres sår, efter at de havde set Atlético løbe med mesterskabet. Der var tvivl om fremtiden for trænerne Zinédine Zidane og Ronald Koeman, og begge klubbers anførere, Sergio Ramos og Lionel Messi, stod foran et kontraktudløb.

Alligevel er forandringernes omfang kommet bag på de fleste. Af de fire nævnte er kun Koeman stadig at finde i LaLiga. Efter en dramatisk sommer går Real Madrid og Barcelona nu ind til en ny sæson, hvor de skal forsøge at støde Atléticos mestre fra tronen uden de to spillere, der mere end nogen andre har personificeret de to klubber.

Det er næsten 16 år siden, at Ramos og Messi som teenagere spillede deres første Clásico, da Barcelona vandt en ikonisk 3-0-sejr på Santiago Bernabéu. Siden da har de fulgt hinanden og forlader nu LaLiga efter 45 Clásicos hver - flest af alle gennem tiderne. Deres destination er den samme, Paris Saint-Germain i den franske hovedstad, og i det ligger en symbolik, som er umulig at overse, og som er den store bekymring i Spanien inden sæsonstarten.

For hvad er det, der foregår? I flere år har der været tegn på, at LaLiga har tabt terræn. I de tre sæsoner siden Cristiano Ronaldos afsked med Real Madrid i 2018 har der ikke været et spansk hold i Champions League-finalen, efter at Real Madrid og Barcelona tilsammen havde vundet syv af de foregående ti udgaver af turneringen.

Nutidens styrke og historiens kraft gav Real Madrid og Barcelona en status som klubberne øverst i fodboldens pyramide, hvor klodens bedste spillere naturligt så sig selv i løbet af karrieren. Den position er nu truet af nyrige klubber som Paris Saint-Germain, af den engelske Premier Leagues rigdom og i hvert fald i Barcelonas tilfælde af klubbens egen skødesløshed, der har efterladt en økonomisk ruin, som kun er blevet forværret af covid-19.

Jævnbyrdighedens liga

Sommeren har kun bekræftet billedet af, at Barcelona og Real Madrid lige nu ikke er i stand til at konkurrere om klodens bedste og dyreste spillere. Fra at være de lokomotiver, der trak hele LaLiga frem, lever de nu i den rene askese med transferfri spillere som eneste vej til at forstærke truppen.

Forårets forsøg på at skyde genvej til ny rigdom gennem en lukket Super League blev kvalt i fødslen, selvom de to klubber stadig ser en lukket pengeliga som vejen frem.

- LaLiga er stadig en stor og vigtig turnering. Andre spillere er rejst før, og klubberne levede videre og præsterede. Real Madrid og Barcelona skal kæmpe for det, men i løbet af nogle år vil de have tilpasset dig. De store stjerner vil vende tilbage til spansk fodbold, sagde Lionel Messi høfligt til El País efter præsentationen i Paris Saint-Germain om den liga, han nu har forladt.

Lige nu er LaLiga blevet nogle stjerner fattigere. Til gengæld har vi i de senere år fået en mere jævnbyrdig liga, og mesterskabsopløbet i sidste sæson var det tætteste i mange år med fire klubber involveret til det sidste. Der er grund til at tro, at den jævnbyrdighed vil gentage sig i denne sæson. De tider er ovre, hvor Real Madrid og Barcelona var milevidt foran de øvrige og skiftedes til at hente 100 point i en sæson. Og mens kæmperne er i knæ, er der omvendt gang i solide og troværdige projekter i klubber som Sevilla, Villarreal, Real Sociedad og Betis.

Real Madrids nye forsvar

I Real Madrid var man op gennem foråret begyndt at vænne sig til tanken om, at Sergio Ramos måske ikke ville blive enig med præsident Florentino Pérez om en ny kontrakt. Og sådan endte det også; den i sidste sæson skadesplagede anfører sagde farvel efter 16 år i klubben.

Samtidig accepterede klubben at sælge den franske verdensmester Raphaël Varane til Manchester United, da han kun havde et år tilbage af kontrakten, og dermed er Real Madrids midterforsvar fra de sidste mange sæsoner pludselig væk. Tilbage står Éder Militão, Nacho og Jesús Vallejo og den alsidige østriger David Alaba, som er kommet på en fri transfer fra Bayern München og givetvis får det centrale forsvar som sit primære domæne.

I sidste sæson var behovet for fornyelse tydeligt for det aldrende Real Madrid-hold, både når det kom til personel og til udvikling af spillet. Men Alaba er den eneste nyhed i truppen. Midtbanen vil stadig være den gennemprøvede konstellation med Kroos, Casemiro og snart 36-årige Modric, og snart 34-årige Karim Benzema vil stadig være den altafgørende frontangriber. Real Madrid må håbe på livstegn fra Eden Hazard, det endelige gennembrud fra Marco Asensio eller større stabilitet fra Vinícius og Rodrygo, men holdet fremstår ikke stærkere end i sidste sæson.

Ude på sidelinjen har Carlo Ancelotti afløst Zidane i håbet om, at italienerens erfaring og rolige hånd vil være det rette i en tid, hvor Real Madrid trækker luft ind og bygger løs på Santiago Bernabéu, der efter planen vil være klar til at huse kampe igen i september. Real Madrid har derfor fået planlagt sæsonens tre første kampe på udebane, men det er bestemt ikke givet, at Bernabéu vil være klar til at tage imod Celta 11. september.

Barca efter Messi

I Barcelona har chokket ikke fortaget sig, efter at det i tirsdags blev bekendtgjort, at Lionel Messi fremover skal spille sin fodbold i Paris. Afskeden med den største spiller i klubbens historie er et nyt lavpunkt i Barcas krise, og det gør det ikke bedre, at Messi-sagaen først fandt sin afslutning få dage inden sæsonstarten.

Nu skal Ronald Koeman forsøge at få Barcelona til at spille fodbold uden Messi, og træneren aner stadig ikke, hvilke spillere han har til rådighed til sæsonpremieren mod Real Sociedad søndag.

Barcelonas økonomiske kvaler er ikke løst ved at spare Messis løn, og derfor er det ikke givet, at de nye spillere kan registreres til sæsonstarten. Her er Sergio Agüero under alle omstændigheder uaktuel, da han er skadet indtil november, og Eric García er kun lige landet efter en sommer med både EM og OL. Så det store spørgsmål står omkring Memphis Depay, og det vil udstille Barcas elendighed, hvis hollænderen søndag aften må tage plads på tribunen i stedet for på banen.

I det hele taget er offensiven ramt, og det kan pludselig give Martin Braithwaite muligheden i sæsonstarten, da også Ansu Fati og Ousmane Dembélé fortsat sidder ude. En forunderlig udvikling for Braithwaite, der det ene øjeblik meldes på vej væk, og det næste er i Barcelonas startopstilling. For Barcelona kommer resten af august til at handle om at slippe af med uønskede og løntunge spillere, men indtil videre er det ikke lykkedes at sælge ud af vraggodset, og Barcelona fremstår som et stort spørgsmålstegn inden sæsonstarten.

Atlético som favorit

Real Madrids og Barcelonas problemer gør, at det for første gang i årtier fremstår ganske realistisk at udråbe Atlético Madrid som den logiske mesterskabsfavorit. For hvor rivalerne er blevet svækket, har Atlético bevaret mesterholdet som en kontrast til 2014, hvor man straks efter titlen sagde farvel til Diego Costa, Filipe Luís og David Villa.

Nu tegner Atlético sig i stedet for sommerens største indkøb i LaLiga i form af den 27-årige argentinske landsholdsspiller Rodrigo de Paul, der er hentet i Udinese for 260 millioner kroner. I fem sæsoner har De Paul været en profil i Serie A og er en anden og mere moden midtbanespiller end den udgave, der tilbragte halvandet år i Valencia i midten af 10'erne.

Træner Diego Simeone udviklede i sidste sæson holdet i en mere spilstyrende og fleksibel retning, og selvom Atlético led i foråret og satte et stort forspring over styr, så fremstår truppen stærk og bred på de fleste positioner.

Det nok største spørgsmål er at finde i angrebet, hvor Luis Suárez i sidste sæson var en afgørende spiller, efter at Barcelona havde kasseret ham. Det tændte en ild i uruguayaneren og pirrede hans ærgerrighed, men spørgsmålet er, om den skrantende fysik kan holde et år mere. Næste gang fylder Suárez 35, og Atlético har brug for at hente et alternativ, der kan spille en større rolle end franskmanden Moussa Dembélé gjorde i foråret.

Krig i kulissen

Ud over Atléticos køb af Rodrigo de Paul har det indtil videre været småt med markante indkøb i Spanien. I alt har klubberne brugt mindre end en milliard kroner på nye spillere - syv gange mindre end klubberne i den engelske Premier League og også mindre end klubberne i Frankrig, Tyskland og Italien.

Pandemien får klubberne til at holde igen, og selvom der fra sæsonstarten igen vil være tilskuere på tribunerne, vil de med regionale forskelle maksimalt kunne udfylde 40 procent af stadionkapaciteten som et tegn på, at covid-19 endnu ikke hører fortiden til i LaLiga.

Det er i det lys, at 38 af de 42 klubber i de to bedste rækker i denne uge på en generalforsamling stemte for ligaforeningens aftale om en omfattende kapitalindsprøjtning fra investeringsselskabet CVC. Fire klubber var imod, og blandt dem var Real Madrid og Barcelona, der dermed ikke får del af det rentefri lån, der i alt skyder mere end 15 milliarder kroner i klubberne. Til gengæld pantsætter de mere end ti procent af ligaens værdi i de næste 50 år, og det er den regning, som især Real Madrid er modstander af i en grad, så klubben nu har truet med at slæbe ligaforeningen i retten. Også det spanske fodboldforbund er mod CVC-aftalen.

En god gang krig i kulissen, som viser, at noget i spansk fodbold trods alt er, som det altid har været. Men ellers er det en sæson i forandringernes tegn. Den første efter Lionel Messi og Sergio Ramos. Lige nu er det en erkendelse, der stadig smerter. Spørgsmålet er, hvilke nye profiler der vokser frem i løbet af de kommende ni måneder, og hvilken af de to giganter der er bedst rustet til at tage kampen op med Atléticos mestre.