Fodbold

Sen scoring sikrer Real Madrid sejr over Inter

Rodrygo scorede sejrsmålet for Real Madrid, da det trak op til nulløsning mod Inter i Champions League.

Real Madrid fik en glimrende resultatmæssig start på sæsonens Champions League.

På udebane mod den formodentligt værste konkurrent i gruppe D, Inter, vandt Real Madrid således 1-0.

Det holdt dog ganske hårdt, og først efter 89 minutter scorede Rodrygo sejrsmålet.

Forud var gået en kamp, hvor holdene sad på hver deres halvleg.

Lignede en pointdeling

Inter var bedst i første halvleg, hvor det italienske mesterhold burde have bragt sig foran.

Efter pausen havde spanierne overtaget, men det var som om, at begge hold havde indstillet sig på pointdeling, da Real alligevel sikrede sig alle tre point.

I et fornemt gennemspillet angreb havnede bolden hos brasilianske Rodrygo, der flugtede sejrsmålet i kassen.

I spidsen for gruppe D finder man FC Sheriff Tiraspol fra Moldova, der tidligere onsdag aften indledte med en hjemmesejr på 2-0 over Shakhtar Donetsk fra Ukraine.