Kæmpesejr til Brøndby i pokalen

Både AC Horsens, AGF og Brøndby er med, når der trækkes lod til 1/8-finalerne i pokalturneringen.

Brøndby havde ingen problemer med at ordne Danmarksserie-holdet fra Allerød i pokalturneringen.

Torsdag aften vandt de danske mestre med hele 8-1 og var på intet tidspunkt i problemer. Ikke desto mindre blev oplevelsen formentlig mindeværdig for Allerød-spillerne, der fik scoret et enkelt mål i slutminutterne.

Allerød 1-8 Brøndby IF

  • 25' 0-1: Andrija Pavlovic
  • 27' 0-2: Christian Cappis
  • 43' 0-3: Christian Cappis
  • 45' 0-4: Michael Lumb
  • 57' 0-5: Andrija Pavlovic
  • 73' 0-6: Jagvir Singh Sidhu
  • 74' 0-7: Oskar Fallenius
  • 79' 0-8: Mikael Uhre
  • 85' 1-8: Tobias Christiansen

Modsat onsdag, hvor FC København blandt andet måtte forlade turneringen, udeblev de helt store overraskelser.

Få overblikket over aftenens pokalkampe her:

  • AC Horsens (1. div.) - Silkeborg (Superliga): 3-2
  • BK Frem (3. div.) - AGF (Superliga): 0-3
  • Allerød (Danmarksserie) - Brøndby IF (Superliga): 1-8

I rangeret rækkefølge ser niveauinddelingen ud på følgende måde i dansk fodbold:

  1. Superligaen
  2. 1. Division
  3. 2. Division
  4. 3. Division
  5. Danmarksserien
  6. Fyns-, Jyllands-, Sjællands- og Københavnerserien
  7. Serie 1, Bornholmsserien og Lolland-Falsterserien
  8. Serie 2
  9. Og så videre

Med torsdagens kampe er 15 ud af 16 hold til pokalturneringens 1/8-finaler fundet. FA 2000 og Hvidovre mødes i næste uge.