Fodbold

Hjulmand har udtaget holdet, der kan sikre VM-billet

Kasper Dolberg og Jannik Vestergaard er igen til rådighed for landsholdet, efter de senest sad over med skader.

I oktober kan Danmark endegyldigt sikre sig en plads ved VM i 2022, når modstanderne hedder Moldova og Østrig.

Landsholdet har maksimumpoint efter de første seks kampe, og to sejre i de ovennævnte kampe er nok til at sende Danmark videre.

Til opgaverne har landstræner Kasper Hjulmand udtaget følgende spillere:

Kasper Dolberg og Jannik Vestergaard er tilbage på landsholdet efter at have siddet ude med skader i september-sejrene over Skotland, Færøerne og Israel.

Dolberg har fået en forrygende start på sæsonen i franske Nice, hvor han scorede tre mål i de første tre kampe. I kamp fire satte en skade en midlertidig stopper for angriberen.

- Jeg har valgt at tage 23 med i stedet for 26, fordi der var tre kampe, der skulle eksekveres. Denne gang er det to kampe og derfor et færre antal spillere, siger Kasper Hjulmand om udtagelsen.

- De er sultne. Jeg kan kun sige, at vi glæder os helt vildt. Forhåbentlig kan vi tage Moldova først, så vi kan få en festaften i Parken mod Østrig, hvor vi kan lukke og slukke og kvalificere os.

Dolberg har endnu spillet siden skaden, og Hjulmand er også nødt til at tage forbehold. Men landstræneren siger, at det ser ud, som om han bliver klar.

Kampene i oktober

  • 9/10 kl. 20.45 Moldova - Danmark
  • 12/10 kl. 20.45 Danmark - Østrig

Stillingen

  1. Danmark 18 (22-0)
  2. Skotland 11 (9-5)
  3. Israel 10 (14-11)
  4. Østrig 7 (9-13)
  5. Færøerne 4 (4-14)
  6. Moldova 1 (3-18)

U21-landstræner Jesper Sørensen udtog i samme ombæring sit hold til kampene mod Skotland og Belgien.