Hvordan startede balladen om VM i Qatar, og hvorfor tog den til?

Tirsdag sikrede Danmark sig en direkte billet til VM i fodbold, som finder sted i Qatar i 2022.

En nyhed, der lægger op til fest og farver, men også har en mørkere side.

Afholdelsen af VM i Qatar har nemlig fået massiv kritik både i udlandet og herhjemme - fra landsholdsspillere, DBU og de danske fans. I en Megafon-måling i marts svarede 44 procent af de adspurgte danskere, at Danmark bør boykotte begivenheden.

Også den danske regering mener, det er en fejl at placere slutrunderne i ørkenstaten, der får kritik for at lade gæstearbejdere leve under kummerlige vilkår.

Men hvordan blev det besluttet, at Qatar - der bestemt ikke er kendt som en fodboldnation - skulle afholde VM? Og hvordan er balladen om det kontroversielle VM siden eskaleret?

"Gennemkorrupt" FIFA

For at forstå hvorfor det mellemøstlige land fik tildelt værtsrollen i første omgang, skal vi tilbage til 2010.

På daværende tidspunkt blev beslutningen truffet af de 22 mænd, som udgjorde bestyrelsen i Det Internationale Fodboldforbund, FIFA.

Det var på trods af, at landet havde fået en af de dårligste evalueringer i forhold til de øvrige ansøgere. Det fortæller Jens Sejer Andersen, som er international chef i Play The Game, der arbejder for at fremme demokrati og gennemsigtighed i sport.

Efter ørkenstaten havde fået tildelt rollen som vært, vakte det udbredt undren. For hvordan kunne et lille land uden nogen som helst fodboldtradition blive vært for verdensmesterskaberne?

- Dengang var det offentligt kendt, at FIFA havde en gennemkorrupt bestyrelse. Alle ansøgerlande vidste, det var nødvendigt at smøre FIFA-lederne personligt, men ingen lande havde så stort et budget som Qatar, siger Jens Sejer Andersen.

TV 2s fodboldredaktør, Carsten Werge, tilføjer, at "den gængse holdning var, at det var noget, de købte sig til".

- VM i fodbold er en stor attraktion, for du kan som land ikke få bedre reklame. Fodboldens verden bliver aldrig nogensinde demokratisk, for der er en masse interesse og storpolitik i det, siger han.

Efterfølgende er der da også kommet ting frem i lyset, som peger i retning af, at der foregik noget i kulisserne.

En overførsel på to millioner euro

I 2017 fik mediet Bild fingre i en rapport fra FIFA, som belyste korruption i forbundet, og en af historierne handlede om en overførsel på to millioner euro til et af FIFA-repræsentanternes børn.

Overførslen fandt sted, kort før Qatar blev tildelt værtskabet. Efterfølgende offentliggjorde FIFA selv rapporten.

Selvom det er mere end ti år siden, beslutningen om slutrunden i Qatar blev taget, er sagen ifølge Jens Sejer Andersen endnu ikke fuldt belyst.

Beslutningsprocessen hos FIFA er i mellemtiden blevet lavet om, så det nu er forbundets kongres, der skal træffe den endelige beslutning om værtsskaber.

Foreningen nyder dog ifølge Jens Sejer Andersen stadig godt af den lovgivning, der er om frie foreninger i Schweiz, hvor de har hovedkvarter.

- FIFA har fuldstændig suverænitet til at træffe sine egne beslutninger, og det, der er udfordringen, er, at de samtidig er en kæmpe milliardforretning, fortæller den internationale chef.

Migranterne kommer i fokus

I de første år var fokus mest rettet mod de betændte tilstande i FIFA, men der gik ikke lang tid, før fokus blev rettet mod nogle helt andre: de migrantarbejdere, som skulle bygge stadioner og anden infrastruktur til VM.

- Omkring 2015 fik verden virkelig øjnene op for, hvad der foregår i Qatar, og hvilke forfærdelige forhold migrantarbejderne arbejder under, siger Jens Sejer Andersen.

Det blev blandt andet belyst, at migrantarbejdere døde i forbindelse med bygningen af infrastrukturen til VM, og emnet var noget, som fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer fokuserede på.

Det satte for alvor skub i debatten.

Fokus blev blandt andet rettet mod det såkaldte kafala-system, som betyder, at migrantarbejdere eksempelvis ikke må skifte arbejde uden at få tilladelse fra deres arbejdsgiver.

- Dertil kan man lægge lave lønninger, som måske er lidt højere end der, hvor de kommer fra, lyder det fra Jens Sejer Andersen.

Det anslås, at der bor i omegnen af to millioner migrantarbejdere i landet, og de kommer fra lande som Indien, Pakistan, Nepal og Bangladesh. I september 2020 besluttede Qatars regering at afskaffe kravet om tilladelse til at skifte arbejde, og det blev desuden meldt ud, at man ville hæve lønnen.

Men kritikken mod ørkenstaten blussede yderligere op i februar i år.

Der kunne The Guardian fortælle, at 6500 migrantarbejdere siden 2010 har mistet livet i forbindelse med bygning af infrastrukturen til VM.

Efterfølgende rejste både DBU og det danske herrelandshold kritik af arbejdsforholdene, og i en pressemeddelelse sagde DBU's administrerende direktør, Jakob Jensen, at "presset mod Qatar skal øges yderligere".

Hvad får VM i Qatar af betydning?

Og spørger man Jens Sejer Andersen, ligger der stadig et pres på både Qatars regering og på FIFA, som formentlig vil blive større det næste år, hvor VM skal afholdes.

Han påpeger, at det også ser ud til, at presset på Qatar har ført til forbedringer af migrantarbejdernes forhold som eksempelvis afskaffelsen af kravet om tilladelse til at skifte arbejde.

- Men der er ingen grund til at juble, for det vil nok vise sig i det kommende år, at de stadig lever under ret elendige forhold, siger han.

Carsten Werge påpeger, at forskellige landshold - blandt andet det danske - har markeret, at de ikke bakker op om den måde, tingene foregår på i Qatar.

Og han vurderer også, at der vil komme mere fokus på problemerne i landet, jo tættere vi kommer på VM.

- Jeg tror, at det i sidste ende forhåbentlig kan være en fordel for mennesker i den del af verden, samt hvordan de bliver behandlet fremover, lyder det.

Jens Sejer Andersen fortæller, at Qatar er et af de lande på den arabiske halvø, som allerhelst vil bygge bro til vesten og de vestlige værdier.

- Så man har faktisk modtaget kritikken meget venligt og ad flere omgange lovet at lytte og forsøge at gøre noget ved det. Noget af det har sikkert været oprigtigt ment, og noget har været spil for galleriet, siger han og pointerer, at Qatar hverken er den første eller sidste problematiske stat, som får tildelt et værtsskab for et stort sportsarrangement.