Fodbold

Schmeichels vildeste fantasi er overgået

TV 2 SPORT bringer her et uddrag af 'Vejen til Wembley - fortællingen om en forunderlig fodboldsommer'.

Inden chokket efter Christian Eriksens hjertestop havde lagt sig, rejste det danske landshold sig med deres holdkammerat i tankerne.

Ved EM 2020 vandt holdet både respekt og fodboldkampe, og for første gang siden 1992 spillede herrelandsholdet sig i en EM-semifinale.

Det reflekterer spillerne over i en ny bog, 'Vejen til Wembley - fortællingen om en forunderlig fodboldsommer', hvor flere af spillerne også fortæller om det forstærkede bånd til fansene i rødt og hvidt. Som du kan læse i uddraget herunder, fortæller Kasper Schmeichel eksempelvis, at han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, "at det ville blive så fedt, og at vi kunne få folk med på den måde, vi gjorde under EM."

'Vejen til Wembley' er skrevet af Ole Sønnichsen, mens Anders Kjærbye bidrager med en lang række eksklusive billeder fra landsholdslejren. Som den eneste fotograf var han sammen med landsholdet 24 timer i døgnet under slutrunden, og derfor giver bogen et unikt indblik i det landshold, hele Danmark forelskede sig i.

'Vejen til Wembley' er lavet i samarbejde med DBU. Bogen udkommer den 20. oktober på Lindhardt og Ringhof, og halvdelen af overskuddet går til Fodboldfonden, som arbejder på at bekæmpe børnefattigdom og forbedre udsatte børns levevilkår.

KASPER SCHMEICHEL: EM SKABTE NY KÆRLIGHEDSAFFÆRE

Da jeg vandt prisen som Årets Mandlige Spiller i 2016, kom jeg i min tale under prisoverrækkelsen i Boxen i Herning ind på, at vi som landshold var inde i en svær periode, hvor forholdet til vores fans ikke var så godt, som det havde været engang.

Vi havde ikke så mange gode resultater, spillede ikke specielt godt fodbold – og var dårlige til at vise, hvem vi var. Måske var vi lidt på vagt på grund af tidligere historier om landsholdsspillere i medierne, og derfor forstod folk måske heller ikke helt, hvor meget det rent faktisk betød for os at spille for Danmark.

For vi har altid elsket at trække i landsholdstrøjen, altid haft en følelse af stolthed over at løbe ind i Parken. Vi havde bare ikke fansene med os, og det vidste vi, at der skulle laves om på, hvis landsholdet igen skulle betyde noget for landet.

Allerede under Åge Hareide talte vi meget om, hvad det egentlig er, vi vil med landsholdet, og det er kommet endnu mere i fokus under Kasper Hjulmand: Vi vil samle nationen, skabe noget nationalfølelse og inspirere den næste generation af fodboldspillere.

Og vi kan jo se nu, at når vi begynder at være mere åbne og give mere af os selv, så begynder folk også at forstå, hvorfor vi går så meget op i det.

Oven på Eriksens kollaps samlede Kasper Hjulmand spillerne i den tennishal i Helsingør, hvor styrketræningen foregik, og talte for første gang med hele holdet om oplevelsen. Foto: Anders Kjærbye.

I dag har vi den fodboldfeber, vi længtes efter. Vi vidste, at landsholdet havde potentialet til at skabe det, men at det skulle vises frem både spillemæssigtog menneskeligt.

Det viste sig allertydeligst, da Christian faldt om i Parken. Der var i forvejen en eufori over, at EM foregik på hjemmebane, og at landsholdet havde spillet godt gennem en længere periode, og så kom uheldet, hvor vi alle oplevede at være i samme båd. Vi gennemgik i fællesskab en følelsesmæssig rutsjebanetur, og det samlede holdet og de danske fans. Pludselig så folk, hvem vi egentlig er, og hvorfor vi spiller fodbold: Det gør vi for at være noget for vores holdkammerater, for at vise sammenhold og holdånd. Vi er nogle helt almindelige drenge, der vil give alt for at komme ud at spille for Danmark.

Kronprins Frederik, der også var i Parken med kronprinsesse Mary mod Finland, besøgte landsholdslejren i Helsingør. Bagefter skrev han på de sociale medier: ”Sammenholdet i truppen og det indbyrdes kammeratskab var rørende at opleve. Jeg mødte et landshold, der repræsenterer alt det, vi som nation kan være stolte af.” Foto: Anders Kjærbye.

EM skabte en ny kærlighedsaffære mellem landsholdet og befolkningen. Vi mærkede en goodwill, som gav os energien til at kæmpe, da det så allermest sort ud. Selvom der kun måtte være 25.000 i Parken, føltes det, som om der var 125.000.

Det er det, der gør landsholdsfodbold til noget særligt. Du kan bo i en by og holde med en bestemt klub, mens din nabo holder med nogle andre. Men med landsholdet har vi et hold, som alle holder med, lige meget om de bor i Herning, Svendborg, Aalborg eller København. Vores drøm har været at se piger og drenge løbe rundt i landsholdstrøjer i stedet for trøjerne fra de store klubhold, og det sker nu.

Med over 110 landskampe er anfører Simon Kjær landsholdets mest rutinerede spiller. Alligevel var det ikke en selvfølge, at han trådte frem og gik forrest, som han gjorde, da Christian Eriksen faldt om i Parken. Det gav genlyd over store dele af verden – og fik holdkammerat Kasper Schmeichel til at finde de store ord frem: ”Som anfører kan man ikke spille skuespil. Du er nødt til at vise, hvem du er. Og en rigtig mand tør også vise sårbarhed, når det gør ondt. Jeg har også sagt til Simon, at jeg beundrer ham for det. Som anfører og menneske kan Danmark ikke bede om mere.” Få dage efter skulle Schmeichel og Kjær forsøge at finde fokus, mens de danske fans med ekstra kraft brølede nationalsangen ned over spillerne før kampen mod Belgien. Foto: Anders Kjærbye.

Fodbold handler om fællesskab, og det fællesskab har vi fundet ind til nu. Folk vil gerne føle, at de har adgang til os, at vi ikke er uopnåelige og fjerne. Det skal være muligt at drømme om selv at komme på landsholdet, og den drøm skal vi være med til at skabe ved at vise os frem, spille god fodbold og skabe begejstring.

Jeg fik alt det, jeg håbede på, da jeg holdt min tale dengang – og lidt til. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville blive så fedt, og at vi kunne få folk med på den måde, vi gjorde under EM. Nu er opgaven at fortsætte festen sammen med vores fans.

Hele Danmark er med dig, Christian. Foto: Anders Kjærbye.