Fodbold

Stortalent redder Leicester med utrolig præstation

Kasper Schmeichel, Jannik Vestergaard og Leicester tog sæsonens første Europa League-sejr efter en mægtig kamp af 23-årige Patson Daka.

Efter 44 minutter scorede Spartak Moskva-svenskeren Jordan Larsson til 2-0.

Da kampuret viste 55 minutter, førte Kasper Schmeichel og Leicester 3-2 takket være et hattrick.

Den lynhurtige zambiske angriber Patson Daka viste sig frem på fornem vis, da han med fire scoringer var med til at sikre Leicester en tiltrængt sejr i Europa League.

Spartak Moskva 3 - 4 Leicester

  • 11' 1-0: Alexander Sobolev
  • 44' 2-0 Jordan Larsson
  • 45' 2-1: Patson Daka
  • 48' 2-2: Patson Daka
  • 54' 2-3: Patson Daka
  • 79' 2-4: Patson Daka
  • 86' 3-4: Alexander Sobolev

Europa League Grp. C

Europa League Grp. C
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
15221108+28
252129907
35212128+47
45203410-66

Sådan forløb kampen

Af Ritzau

Patson Daka fik onsdag sit store gennembrud i Leicester efter sit skifte til klubben fra Red Bull Salzburg i sommer.

Den zambiske angriber gik målamok og vendte egenhændigt 0-2 til 4-2 med fire mål for Leicester, der var på besøg hos Spartak Moskva i Europa League. Kampen endte 4-3 til Leicester efter en sen reducering.

Forinden havde 23-årige Daka altså vendt kampen på hovedet. Han indledte sit målshow i første halvlegs sidste minutter og fortsatte, hvor han slap, i anden halvleg.

Mindre end ti minutter efter pausen havde han således fuldendt sit hattrick. Mål nummer fire kom i 79. minut.

Inden mødet med russerne havde Daka kun scoret et enkelt mål i seks kampe for Leicester.

Det var Premier League-klubbens første sejr i Europa League-gruppespillet i denne sæson.

Kasper Schmeichel startede som vanligt inde for Leicester, mens også Jannik Vestergaard kom på banen med cirka ti minutter tilbage.