Fodbold

Absurde billeder: Tilskuer stopper Messi-angreb

Lionel Messis første besøg hos Marseille bød blandt andet på kampafbrydelse, da en tilskuer løb ind og tog fat i ham.

Fanuroligheder har været et gentagende problem i fransk fodbold i denne sæson.

Søndag aften var den gal igen i rivalopgøret mellem Marseille og Paris Saint-Germain.

I det 73. minut satte Lionel Messi i angreb og nåede helt op omkring Marseille-feltet i en god situation for udeholdet.

Angrebet nåede dog ikke at blive farligt, da en tilskuer invaderede banen, løb Messi op og afbrød spillet udenfor Marseille-feltet.

Messi stoppede op, da tilskueren nærmede sig, og heldigvis så den uønskede gæst ikke ud til at have onde hensigter.

Situationen eskalerede ikke yderligere, før vagter kom til undsætning og fik tilskueren bugseret væk fra grønsværen.

Kampen endte 0-0.