Der er antal på alt, og det lærte landsholdet mandag aften i Glasgow
Danmark lukkede VM-kvalifikationen med et nederlag på 0-2 til Skotland.
I Glasgow danser de boogie til langt ud på natten, må man formode.
Her tabte Danmark nemlig 0-2 til Skotland på et gyngende Hampden Park, og dermed blev det ikke til ti ud af ti sejre i VM-kvalifikationen, som landsholdet havde drømt om.
I optakten til aftenens kamp var Kasper Hjulmand ikke meget for at dykke ned i præmissen om, at der ikke var noget på spil i VM-kvalifikationens sidste kamp.
Skotland 2 - 0 Danmark
- 35' 1-0: John Souttar
- 87' 2-0: Che Adams
- Landsholdsdebut til Jens Stage og Mikael Uhre
Der er antal på alt, som Lars Høgh, landsholdets luneste, siger, så det handler om at nyde kampene og sejrene, mens man kan. For en dag er der ikke flere. Til kampen havde landstræneren dog brug for at sætte gang i den helt store telefonkæde for at kunne samle et hold. Omtrent 17 afbud, blev det til. Det var trods alt også den 18. landskamp siden marts.
Man skulle dog ikke forvente nogen form for sportslige spritkørsel af den årsag, forsikrede Kasper Hjulmand. Fodbold er ikke bare noget, vi leger.
Heller ikke selv om han til opgøret måtte skrive, i landsholdssammenhæng, eksotiske navne som Emil Riis, Jens Stage, Mikael Uhre og Andreas Maxsø på holdkortet på Hampden Park.
’The Home of Scottish Football’, et Colosseum i et arbejderkvarter, plads til 52.000 tilskuere, klinet ind mellem dagligstuer og hverdagens ud og hjem.
Den slags burde tænde de fleste, skulle man mene.
Fem nye i startopstillingen
Da opgøret blev fløjtet i gang, var det blot 72 timer siden, at Klæmint Olsen, en pedel fra en skole i Runavik med tilnavnet ’den færøske Shearer’, med det yderste af hårgrænsen stoppede den uhørte danske stime bagtil.
Det var nu ikke skuffelsen over dét, der gjorde, at Kasper Hjulmand gav plads til fem nye i startopstillingen.
Ind gled Jens Jønsson, Rasmus Nissen Kristensen, Andreas Cornelius, Jannik Vestergaard og Jacob Bruun Larsen.
Både Thomas Delaney og Yussuf Poulsen sled pludselig så meget med bentøjet på selve dagen, at de valgte at stå over.
- Yes Sir, I can boogie, skreg det feststemte hjemmepublikum, mens Kasper Schmeichel, der fredag aften viste sig som en grøn og potentielt vedvarende energikilde, så ud til at være tilbage i vater.
Kunne verdenslederne ved COP26 i Glasgow dog bare koble den danske målmand til en generator, så ville Kina stoppe med at grave kul om en uge, tænkte man, mens et afventende dansk hold i ganske små momenter viste fin fodbold.
Endnu en stime brudt
I det første kvarter gik Rasmus Nissen Kristensen, et midtjysk mandfolk bygget af rugbrød og kartofler, uimponeret til værks, mens Jens Jønsson tog fra sig i duellerne.
Joakim Mæhle havde udset sig Stephen O’Donnell som dagens piñata, mens Simon Kjær og Jannik Vestergaard agerede dørmænd bagude.
Samtidig leverede 3.000 medrejsende roligans en smuk modvægt til det højlydte hjemmepublikum, selv om det var råkoldt under stadionlamperne denne mandag aften.
De festende danskere i hjørnet havde i den grad forstået budskabet om at huske at få det hele med, for det er ikke givet, at Danmark vinder hver gang.
Ikke engang da John Souttar stangede Danmark bagud 0-1 for første gang i 11 kampe, så det ud til at have en effekt på det danske hjørne.
Senest det skete var den 12. juni, en dato de fleste husker, men der er antal på alt, og også den stime måtte der en dag blive sat punktum for.
Legesyg Sisto
Den danske landstræner så da også en smule frustreret ud, mens anden halvleg sled sig afsted.
Han ønskede inden kampstart at se både spillelyst og en ’frihedsfølelse’, og da FC Midtjyllands Pione Sisto først trådte ind over kridtstregen, så fik han lidt ekstra gram at flytte med.
Sisto, der i ugens løb meldte åbent ud, at han kører på gule plader i den offentlige vaccinationsdiskurs, så dog ikke ud til at lade sig gå på af at blive udskammet af både statsminister og medborgere.
I momenter virkede han legesyg, let på tå og søgende, dog uden noget nævneværdigt output.
Derfor virkede det også logisk, mens minutterne skred frem, at Kasper Hjulmand måtte forsøge sig med noget, man ikke kan forberede sig på.
Ind med Mikael Uhre, Superligaens stærkeste sporhund, når det kommer til at opsnuse løse muligheder og halve chancer.
Heller ikke det løste dog noget, selv om netop Uhre fik chancen, og mens Joakim Mæhle slog ud med armene, og Kasper Schmeichel igen og igen forsøgte at råbe sit hold frem, så blev det aldrig til noget, der ville have retfærdiggjort et resultat.
Danskerne pressede, gav det et skud, men efter ni sejre i træk, blev der på Hampden Park sat punktum for en uhørt stærk VM-kvalifikation, da Che Adams lukkede og slukkede alene med Kasper Schmeichel, der havde svært ved at finde en grimasse.
Den danske keeper, som havde sat en ære i at gøre arbejdet færdigt, og nu, efter et langt landsholdsår, kan se frem til en pause fra sine danske brødre i rød og hvid.
- Det er sørgeligt, at det er slut, lød det inden opgøret fra Kasper Schmeichel om netop udsigten til ikke at skulle se sine landsholdskammerater i en lang periode..
Men, som Lars Høgh siger, og som hans nære ven Kasper Schmeichel ved, så er der antal på alt, og selv om VM-kvalifikationens sejrsstime endte på ni, så vil det trods alt være mærkeligt, hvis dette landshold er færdige med at vinde fodboldkampe.