Fodbold

FCM lever i Europa League - vinder drama i overtiden

FC Midtjylland scorede i kampens overtid og holder dermed Europa League-drømmen i live.

Se alle de danske klubber og flere internationale storhold i Europa League og Conference League på TV 2 PLAY.

FC Midtjylland 3 - 2 Braga

  • 1-0: Erik Sviatchenko (2')
  • 1-1: Ricardo Horta (43')
  • 2-1: Gustav Isaksen (48')
  • 2-2: Galeno (85')
  • 3-2: Evander (90+3' - straffespark)

I det andet opgør i gruppen mellem Røde Stjerne og Ludogrets vandt førstenævnte med 1-0 og overtager gruppens førsteplads.

Europa League Grp. F

Europa League Grp. F
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1531153+210
25302118+39
352217708
4501438-51

Sådan forløb kampen /ritzau

FCM fik en drømmestart få minutter inde i kampen, da holdets anfører, Erik Sviatchenko, prikkede bolden ind til 1-0 efter et langt indkast.

Efter målet faldt kampen i tempo, hvor begge hold havde gode perioder på bolden uden at blive farlige.

Det skulle først blive rigtigt farligt i det 43. minut, da Bragas kantspiller Ricardo Horta blev spillet fri i højre side og flot sparkede bolden ind til 1-1.

Anden halvleg startede som første, da kantspilleren Gustav Isaksen kunne løbe panden ind i bolden og sende midtjyderne på sejrskurs.

FCM gøs med fem minutter igen

Kort efter fik Braga momentum, hvor holdet både ramte overliggeren og var tæt på ved et indirekte frispark i feltet.

Midtjyderne holdt fin stand defensivt efterfølgende, og Gustav Isaksen var endda enormt tæt at udbygge føringen på en friløber, han skulle have scoret på.

I stedet kunne Bragas midtbanespiller Galeno gøre det til 2-2 i det 85. minut på et sublimt langskud.

FCM fik dog sejren med et straffespark scoret af midtbanespilleren Evander i overtiden.

Isaksen var helt fri, men efter flere finter om målmanden bliver han sat af og skyder direkte på overlæggeren. Video: Caroline Tarrasson