Erik Marxen i sin lejlighed i Aarhus inden afgang mod Randers, hvor rumænske CFR Cluj venter.
Fodbold

Man ved, at det er en god dag, når de synger om store tasker i Randers

Kom med Randers FC's anfører Erik Marxen bag om torsdagens vitale sejr i Conference League.

Se alle de danske klubber og flere internationale storhold i Europa League og Conference League på TV 2 PLAY.

25. november, klokken 17.32, Aarhus C

Erik Marxen er fra Superligaens arbejderklasse.

En af dem, der ikke piver, sjældent stjæler overskrifterne, men altid er med, altid leverer og altid kan finde arbejde.

Det er ikke mere end en uge siden, at han blev hyldet med fanfare og fast håndtryk for sin indsats gennem seks år for Randers FC.

200 kampe for Kronjyllands hold, ikk’æ.

Spørger man rundt i hjørnerne i Randers, så kalder de ham allerede en legende. Den slags mærkater har det med at miste sin magi, men i en klub, hvor de bedste som regel er kommet for at skride, så betyder det noget, når man runder så højt et nummer.

Derfor er det også Erik Marxen, der bærer anførerbindet om få timer, når Randers FC dyster mod rumænske CFR Cluj for at klare sig videre i Conference League. Europæisk fodbold fra bagerst i bussen.

Inden opgøret har Randers FC fire point efter fire uafgjorte kampe, derfor skal der hentes tre point mod de rumænske gæster, hvis de europæiske bannere på stadion skal være værd at beholde til efter nytår.

Det er sjældent, at jeg er på nogens lister over salgsemner

Erik Marxen

Efter 28 år bliver det svært

Hele dagen har Erik Marxen hygget sig i lejligheden i Aarhus, spist på de rigtige tidspunkter, passet rutinerne, tjekket tasken.

Han bliver 31 år om et par dage, og siden han var blot en fløs, er han blevet formet til at været noget for nogen i halvanden time, når bolden ruller.

En indpisker, en man kan juble med, råbe af eller hylde, som det var tilfældet forleden.

Han er fra Middelfart, og det ses tydeligt, hvis man kigger forbi hans sociale medier.

Her kommenterer andre lokale navne som Rasmus Falk og Christian Eriksen gerne på billeder, sender både hjerter og raket-emojis efter postnummer 5500, der dækker over deres fælles fødested. Netop de to har rutine nok i at spille uden for Danmarks grænser, men Erik Marxen er først i en sen alder nået ud i Europa.

Selv om det ikke er noget, man som spiller magter at bruge strøm på, så ved han godt, at Randers skal bruge en sejr denne aften, hvis ikke de europæiske lamper skal slukkes. For nu.

Derfor handler det om at nyde det spektakel, som følger med, når UEFA kommer til byen. Den slags dage ved man ikke, hvor mange man har tilbage af.

Han ved nemlig også godt, at han har krydset den usynlige grænse, hvor sportsdirektører stopper med at se potentialet, men udelukkende kigger på her og nu.

- Det er sjældent, at jeg er på nogens lister over salgsemner. Når du rammer 28 år, så er man ikke længere interessant, siger han.

Kunne have set anderledes ud

Sådan er livet som fodboldspiller, man er en bananflue med logo på brystet, men er man heldig og dygtig, så når man alligevel at skrive historie. Som Erik Marxen.

I foråret løftede han som anfører pokalen uden ører, da han og holdkammeraterne udklasserede Sønderjyske i Sydbank Pokalen. Holdet sluttede i Superligaen på en sjetteplads, men lige nu er Randers FC Danmarks tredjebedste hold, lyder det selvsikkert fra anføreren.

Om få timer optræder han i midterforsvaret , som han plejer, men han var nok aldrig blevet kategoriseret som en legende, hvis han var fortsat på backen.

- Jeg bilder mig ind, at så kunne det måske have set anderledes ud, siger Marxen, mens sutskoene bliver udskiftet med noget, der bedre kan begå sig på tv.

Han elsker at være i Randers, men han vurderer selv, at han tidligere i karrieren skulle være trådt ind i det centrale forsvar.

I 2013 blev han hentet til Horsens fra Vejle-Kolding, hvor den daværende sportschef vurderede ham til at kunne nå samme niveau som Alexander Juel Andersen, der huserede i samme kæde.

I samme ombæring har Jan Mølby, ham kalder de en legende i Liverpool og omegn, engang vurderet Erik Marxen til at kunne blive en ’fin superligaspiller’.

Ak ja, man skal finde sig i meget, når man bare passer sit job, og mens bilen ruller nord på mod Randers, er det da også nærliggende at spørge, om han er tilfreds med det, han har opnået, efter han i tidligere i karrieren ikke fik de mest opsigtsvækkende skudsmål?

- Selvfølgelig er jeg glad for det, men jeg tænker mere på, at hvis jeg var havnet på den rette hylde i en tidligere alder, hvad kunne det så ikke være blevet til? Det er mere den tilgang, jeg har, end hvor er det fedt, at jeg også når at spille europæisk i min karriere, siger Erik Marxen.

25. november, klokken 19.49, Randers

Mens Erik Marxen og holdkammeraterne mødes, fistbumper løs og hilser på alle frivillige forud aftenens kamp, så er nedtællingen til den måske sidste europæiske kamp i Randers i denne omgang også undervejs to kilometer derfra.

Kris Skovrider, 23 år, var dagen forinden forbi Cepheus Park for at købe en Randers FC julesweater til 350 kroner. Den slags kræver hjerte, og man finder ikke mange, der dedikerer sig til sagen på samme måde.

Han er en del af bestyrelsen i fangrupperingen Nordtribunen, der holder til bag det ene mål, når Randers FC spiller.

Til daglig er han handicaphjælper, og torsdag har han været på arbejde fra 05.30 til klokken 18.00, hvor turen går til Barrys Pub i centrum af Randers.

Han bruger det meste af sin fritid på at støtte holdet og klubben, men han må også acceptere, at det er svært at lokke flere kronjyder med på det lyseblå tog.

- Fankulturen omkring Randers FC er ikke så nem at bygge op, men vi forsøger, så godt vi kan, siger Kris Skovrider.

Men der er trods alt kommet nye ansigter til i miljøet på det seneste.

Byen, der nok mest er kendt for at have en regnskov og en kopi af Elvis Presleys domicil lidt længere nede ad vejen, har i den seneste tid oplevet en lille opblomstring, om man vil, og det kan mærkes på pubben, hvor flere forskellige fangrupperinger er mødt op for at marchere sammen mod stadion.

En gruppe, der kalder sig selv Randers Yngre, har nemlig fået arme og ben i den seneste tid. De er, som navnet antyder, ikke helt gamle nok til at kalde sig selv for voksne.

De er drevet af en ung og imiteret maskulinitet, lemfældig omgang med nytårsremedier og inspiration fra det klassiske ’casual miljø’, hvor brystkassen til tider savner en ventil.

Det er muskler og mælketænder i besynderlig forening, og en observerende fotograf er undervejs også ved at få en kindhest for at komme for tæt på.

Det er de unge gutter, der lige nu skaber stemning på stadion, men det er uheldigvis også dem, der støder flere fra det mere faste fanklientel væk.

- De har en bonderøvsmentalitet, beklager enkelte sig, mens fanmarchen bevæger sig fra Barrys mod stadionlamperne.

- Det er nærmest pinligt at holde med Randers, hvis man skal stå sammen med dem. Det får jo folk til at holde sig væk, lyder det, mens et par fra Randers Yngre er drønet op i den nærliggende skov for at fyre krudt af et par minutter inden kampstart.

På den anden side, så vil man heller ikke undvære, at der rent faktisk er nogen, som sætter stemmebåndene på spil i kulden, for det er der brug for, mens Kris Skovrider ene mand svinger fanen, og Randers FC og CFR Cluj træder ind på Cepheus Park, der denne aften er dekorativt udformet i UEFAS ånd.

Fint skal det være.

25. november, klokken 22.51, Cepheus Park

’Hvem var det der vandt i dag, det var dem fra Randers af – stoooore taaasker!’, blæser ud over Cepheus Park, mens de lyseblå på grønsværen trækker ned mod Nordtribunen, Randers Yngre og de resterende fans for at sige tak for støtten.

Det er Jesper Thygesen, en anden med lokalt legendestempel, der i sin tid har indspillet sangen, frisk guitar og tekst, og der er ingen skam at spore hos nogen af de 4.309 fremmødte tilskuere, der glædeligt skråler med på sangen fra 2004. Det var jo en anden tid, som man siger.

Havde man gjort det i Parken, så var Politiken blevet væltet af læserbreve, men på Cepheus Park har man ikke noget problem med at cementere sig selv som en sidste bastion for det ukorrekte.

Og man ved, at det har været en god dag, når de synger om store tasker.

Østrigske Simon Piesinger blev manden, der sørgede for Randers FC’s første sejr i efterårets europæiske gruppespil, da han på direkte frispark rundede otte minutters hektisk fodbold af. Med en sejr på 2-1 lever Randers for alvor i Conference League.

Randers FC besejrede Cluj med 2-1 på hjemmebane. Video: Caroline Tarrasson

Kris Skovrider, der i knap to timer har givet alt bag det ene mål, kan nu i fællesskab med Randers Yngre hylde holdet, som nu har gode muligheder for at sikre, at der også på den anden side af nytår skal spilles europæisk fodbold i Randers.

Mens sponsortribunerne tømmes, placerer anfører Erik Marxen sig selv, nærmest demonstrativt, alene foran holdkammeraterne i græsset, mens han takker de stædigt syngende fans. Hyldesten fra de få, men passionerede, varer i over ti minutter.

Man har ikke travlt med at komme hjem, når nu man godt ved, at der ikke er et evigt antal på den slags øjeblikke.

26. november, klokken 00.47, Aarhus

Det er svært at sætte en finger på Erik Marxens indsats torsdag aften. En afstemt og forudseende styrmand, som dem med trænerpapirerne i orden ville sige.

Selv ville han gerne have scoret, men den der naturlige måde at time sine hovedstød på, den kan han godt savne, når muligheden byder sig, lyder analysen selv, da bilen forlader stadion.

Derudover, så har det bare været endnu en dag på jobbet. Rumænerne ville jo ikke noget, så på mange måder var det her blot hans kamp nummer 203 for Randers FC.

Da han fik blomster for nummer 200 ugen forinden, nævnte han i sin takketale, at den nuværende tid i klubben er den bedste, han har oplevet i hele sin karriere.

Vi bliver ikke forsømt, men jeg kan godt synes, at vi som hold og klub ikke altid får det, vi har fortjent

Erik Marxen

Resultaterne taler da også for sig selv.

Derfor kan det godt være mærkeligt, at der ikke er mere rabalder omkring Randers FC, end tilfældet er.

4.309 tilskuere til en europæisk kamp, hvor alt var på spil? Ja, klokken var mange, kulden bed en smule, men ærgrer det ham ikke, at der ikke var flere? At flere taler om Randers FC?

- Det er svært at sige. Dem, der kommer, er jeg utroligt taknemmelig for, men jeg tror ikke, at man i Randers kan lykkes med at skabe den slags tilslutning, medmindre vi spiller med om et mesterskab – eller nedrykning, siger Erik Marxen, mens Aarhus nærmer sig.

Fortjener I mere opmærksomhed, synes du?

- Både og. Jeg synes ikke, at det er tv-selskabernes job at give Randers FC et brand, men man ved jo også godt, at hvis eksempelvis AGF spiller i 1. division, så vil de stadig få mere tv-tid.

- Vi bliver ikke forsømt, men jeg kan godt synes, at vi som hold og klub ikke altid får det, vi har fortjent, siger Erik Marxen.

Der er ingen syrlighed at spore. Sådan er det bare. Der er andre ting, som optager ham mere.

Til marts skal han være far for første gang, den slags har det med at få mennesker til at skifte de linser, man ser livet gennem, og med to et halvt år tilbage af sin kontrakt i Randers FC, så er der pludselig andre ting, han skal begynde at tage stilling til.

Han er på vej mod klubrekorden over spillede kampe, anfører, på toppen af sin karriere, men samtidig vil han som alle andre ambitiøse sportsfolk gerne prøve kræfter med noget større, hvis muligheden byder sig. Han vil også gerne blive en god far, være ’hands on’ og få det hele med, inden cirkusset en dag stopper.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt i min karriere været nervøs for den udløbsdato, som alle fodboldspillere har, men jeg har helt klart fået respekt for, at jeg nok ikke lige nu kan vurdere, hvor meget den anerkendelse og opmærksomhed, jeg får, betyder.

- Du får nogle ting gennem fodbold, som man skal huske at sætte pris på, mens man er i det, for en dag bliver det taget fra dig igen.

Sådan er det også med holdet i Randers FC. Det bedste, han har spillet på.

- Man ved godt, at sådan en gruppe af dygtige spillere har man på lånt tid, for alle drømmer jo om at kommet et andet sted hen med tiden, siger Erik Marxen.

Selv skal han ikke andre steder end op og på langs. Søndag venter nummer 204.