Fodbold

Danmarks Nations League-kampe er på plads

Torsdag endte Danmark i Nations League-gruppe med Frankrig, Kroatien og Østrig. Fredag kom kampprogrammet på plads.

Danmark åbner og lukker Nations League-gruppespillet mod de regerende verdensmestre.

Det står klart, efter gruppekampene er faldet på plads i denne rækkefølge:

DBU oplyser på Twitter, at billetsalget først kommer på plads i det nye år.

Som det fremgår af grafikken, indleder Danmark på udebane mod Frankrig og Østrig i starten af juni.

Derefter venter hjemmekampe mod viceverdensmestrene Kroatien og Østrig senere i juni. Og så sluttes Nations League-gruppespillet af i september, hvor Danmark møder Kroatien på udebane og Frankrig på hjemmebane.

- I mit stille sind havde jeg håbet på en junikamp i Parken mod Frankrig, siger landstræner Kasper Hjulmand til TV 2 SPORT.

Derudover går han ikke så meget op i rækkefølgen af kampene. De skal jo spilles uanset hvad.

- Der er bare noget med juni og dansk landsholdsfodbold. Der er spillet mange store kampe i Parken i juni – sådan en tidlig sommeraften er der et eller andet magisk. Der havde jeg håbet på at få Frankrig ind som det største det hold. Det er det land, der har flest spillere på højeste niveau, siger Hjulmand og tilføjer, at det såmænd også kan blive en god fodboldaften, når gruppen rundes af efter sommerferien:

- I september så vi, hvordan Parken også gå amok der.

Danmarks Nations League-kampe vises direkte på TV 2, og de spilles alle klokken klokken 20.45.