- Det her var svært, meget svært, siger Simon Kjær
Landsholdsanfører Simon Kjær fortæller gennem ti billeder om et fodboldår som intet andet.
Det har været et vildt og unikt år med vanvittige udsving både op og ned. Og 2021 vil stå meget klart for mig og fylde en del, når jeg engang skal fortælle mine børnebørn om min karriere.
På positivsiden har 2021 - ligesom 2020 var det - været en fantastisk rejse for mig både med landsholdet og AC Milan. Det er de to år, hvor jeg selv har spillet allerbedst i hele min karriere. Jeg har haft æren af at være med til at genrejse Milan til toppen af Serie A og føre en historisk kæmpeklub tilbage til Champions League, hvor den hører hjemme. Og så har jeg med landsholdet været med til at spille os hele vejen i EM-semifinalen og kvalificere os helt suverænt til VM næste år.
På negativsiden står den forfærdelige hændelse med Christian under EM, som det værste jeg nogensinde har oplevet.
Et øjeblik, der ikke kan beskrives
Det øjeblik kan ikke beskrives. Kun med ord som 'forfærdeligt' og 'ubegribeligt'. Og de ord rækker slet ikke.
Der lå ingen tanker bag mine handlinger. Det var instinktivt. Vi gjorde alle sammen det, vi kunne, for at hjælpe. Et forfærdeligt, forfærdeligt øjeblik. Det vigtigste for mig nu er, at Christian har det godt.
Det her var svært, meget svært
Der er altid mange følelser involveret lige i dét øjeblik. Der løber så meget igennem én. Og endnu mere på grund af det, der var sket med Christian få dage forinden mod Finland.
Men det var ikke bare kampen mod Belgien, men også de efterfølgende landskampe, der var meget svære at tackle netop omkring nationalmelodien. Det er altid fantastisk at stå og synge der. For sit land - og med sit land. Og det har næsten betydet endnu mere for mig som anfører de seneste fem år. Men det her var svært, meget svært.
En sejr, der gav os en slags frirum
En forløsning og en fantastisk glæde med hinanden og med alle fansene i Parken. Den sejr gjorde ikke bare, at vi gik videre, men gav os også en slags frirum, efter alt det vi havde været igennem.
Nu kunne vi koncentrere os om fodbold igen og give den gas også i de efterfølgende kampe.
Vi har oplevet det hele med danskerne
Jeg tror faktisk ikke, at folk helt forstår, hvor stor en betydning det har for os på landsholdet. Vi er så dybt taknemmelige, og vi vil gøre alt for at give kærligheden og opbakningen tilbage til folk.
Det var kampen mod Finland og dét, der skete bagefter ved EM, som var katalysatoren. Vi oplevede det mest forfærdelige sammen med Danmark, og så oplevede vi det mest fantastiske sammen med Danmark.
Det bedste landshold i min tid
Lige i det øjeblik blev jeg bare overmandet af træthed, udmattelse, følelser og af den barske viden om, at nu var det slut.
Stadig den dag i dag er jeg irriteret over det straffespark i semifinalen, der sendte os ud. Og jeg vil altid være ærgerlig over ikke at nå finalen.
Vi har lige nu det bedste landshold, i alle de år jeg har været med. Uden tvivl. Og jeg tror på, vi kan bygge på og blive endnu bedre.
Vi kan nå rigtig langt ved VM
Et stort højdepunkt, efter alt det vi havde været igennem i år. En kvalifikation vi hentede hjem helt perfekt - og den første kvalifikation med Kasper (Hjulmand, red.).
Der var glæde, højt humør og stolthed. Jeg forventer meget af os ved VM. Vi har mange kvaliteter, så jeg tror, at vi kan nå langt.
AC Milan har altid været min drømmeklub
AC Milan er den klub, hvor jeg har følt mig bedst tilpas. Det sted, hvor min rolle på og uden for banen passer mig bedst. Vi har det godt i spillertruppen, og jeg får masser af tillid fra træneren, masser af opbakning fra fans. Alt går op i en højere enhed.
Familien trives, Milano er en fantastisk by, og så har jeg lige siden mine tidlige år i karrieren drømt om at spille for netop den klub. Allerede i Palermo sagde jeg til min agent, at en dag vil jeg spille for AC Milan.
Brikkerne faldt på plads for mig med skiftet til AC Milan for to år siden. De hentede mig til en lederrolle på et ungt hold, og vi har spillet klubben tilbage i toppen af italiensk fodbold og tilbage i Champions League efter Milans mange magre år. Og personligt har jeg vel nærmest fra dag ét spillet mit bedste fodbold i karrieren.
Meget mere end en drøm
100 landskampe er en milepæl. En markering som jeg nåede sammen med Christian på Wembley i 2020, og som jeg virkelig nød sammen med holdet.
Jeg er stolt, ydmyg og taknemmelig for det, for jeg ved jo godt, at der kun var få spillere før mig i landsholdshistorien, der havde nået 100.
Man har måske som dreng en drøm om landsholdet, men man drømmer ikke om at få lov at spille 119 landskampe, som jeg står på nu. Det er et privilegium og utrolig specielt.
En anerkendelse af hele min karriere
Jeg er ikke så vild med selv at være i fokus, for fodbold er i dén grad en holdsport.
Men jeg må indrømme, at for mig var det en kæmpe ære at være blandt de 30 nominerede til Ballon d'Or og på aftenen ende som nummer 18. Men også for alt det arbejde, jeg har lagt i min karriere. Og jeg er meget stolt af de priser, jeg modtog.
Jeg kommer igen - endnu bedre
Jeg slutter desværre året af med at få en alvorlig skade i knæet. Det er den første af den slags skader i min karriere, og det er selvfølgelig hårdt, men det er også en del af fodbold.
Og når det nu er sket, skal jeg ud på den anden side - måske lidt klichéagtigt, men sandt - endnu stærkere end før skaden. Og det skal mit næste halve år så gå med.