TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker skriver klummer om fodboldens største højdepunkter i forrige uge. Og så peger han på, hvad denne uge bringer.

Weekendens højdepunkt

Dansk drømmeskifte

Blækket er ikke tørt endnu, men alt peger imod, at Daniel Wass kan kalde sig Atlético Madrid-spiller indenfor de nærmeste dage eller uger.

Vejen fra det barske Brøndby Nord til Spaniens hovedstad stod ikke nødvendigvis skrevet i stjernerne, da Daniel Wass som ung knægt sled det ene par fodboldstøvler i stykker efter det andet på boldbanerne i Avarta. Små ni år brugte den klejne blonde dreng i den lille vestegnsklub, inden lokalområdets - og landets - største klub kaldte.

Brøndby IF blev klubben, hvor Wass lærte, at nok var han ikke sin årgangs mest talentfulde spiller, men med dedikation, målrettethed og vilje var vejen til professionel fodbold måske alligevel farbar.

Debuten kom en sen oktoberaften i 2007, da Tom Køhlert - hvem anden - kastede Daniel Wass i kamp mod OB efter godt en times spil. En trist kamp endte uden mål, men kampen vil for altid være indprentet i hjernebarken hos den 18-årige debutant.

Det blev til yderligere et dusin kampe i den sæson, og året efter kom det reelle gennembrud, da Wass blev fast mand og spillede sig ind i Sydsidens hjerter med sin arbejdsomme og aggressive spillestil.

Søgte mod udlandet

Alt kørte dog ikke på skinner i tiden i Brøndby, og i 2009 gik turen til Frederiksstad og et kort lejeophold, inden han vendte retur med ny energi og vilje til at bevise sig i den blå/gule trøje.

Sæsonen 2010/11 blev skelsættende for den 21-årige Wass, der erobrede en fast startplads og udviklede sig så voldsomt, at Superligaen blev for lille en legeplads. Storklubben Benfica viste interesse, men skiftet til Portugal blev dog en yderst kort fornøjelse, eftersom Benfica med det samme sendte ham videre til danskerkolonien i Evian.

Wass brugte tre år på at henrykke de fodboldgale tilhængere på Balaidos

Igen mødte Daniel Wass udfordringer på og udenfor banen, og tilvænningen til den fysiske, hårde liga, og det til tider udfordrende franske sprog, gjorde starten svær. Træner Bernard Casoni var ikke videre imponeret af den hårdtarbejdende dansker, og først da uruguayanske Pablo Correra kom til roret, begyndte spilletiden at blive kontinuerlig for Wass.

Sigende for hans karriere var det dog ikke på hans foretrukne midtbaneposition, men derimod som venstre back han fik spilletid.

Henrykkede klubbens fans

Successen varierede i hans tid i Frankrig, men det bedste ventede dog forude, da Spanien blev næste destination i karrieren. I sommeren 2015 skrev Wass kontrakt med Celta Vigo, som tre uger tidligere havde vinket farvel til ultra-populære Michael Krohn-Dehli, der valgte at tage et skridt op ad karrierestigen hos Sevilla FC.

Celta Vigos fodboldfremtid havde nu skiftet hænder fra en vestegnsdreng til en anden, og Wass skuffede ikke de mange lyseblå fans i Galicien. Hverken på banen eller i bybilledet kunne han gemme sig, dertil var de lyse lokker for afslørende, men skiftet til - hvad der dengang var - verdens bedste liga pressede blot endnu mere ud Daniel Wass’ talent og fodboldintelligens.

Ligesom sin forgænger Krohn-Dehli brugte Wass også tre år på at henrykke de fodboldgale tilhængere på Balaidos, inden han og familien rykkede teltpælene op og søgte mod en større klubadresse.

Skiftet til Valencia lignede det helt rigtige, da den falmende storklub fra Spaniens tredjestørste by lokkede med penge, prestige og et fyldt Mestalla. Særligt det sidste kan gøre enhver fodboldspiller blød i knæene, men desværre for Wass var Valencia anno 2018 meget langt fra at besidde den kvalitet, som spillertruppen havde i starten af årtusindet.

To gange i træk måtte Valencia kapitulere i finalen i Champions League, inden champagnepropperne endelig fik lov at springe med to mesterskaber og en UEFA Cup-triumf under Rafael Benitez fra 2002 til 2004.

Daniel Wass scorede til 1-2 i Valencias kamp mod Real Sociedad, der endte 2-2. Video: TV 2 SPORT

Ny mand i "top-3"

Det var fortiden og vejen, der har ført Daniel Wass frem til nutiden og sit livs transfer i januar 2022.

Og det er en fortjent transfer til de regerende spanske mestre, som Daniel fra Brøndby har aftvunget igennem årtiers stenhårde arbejde, alt i mens trænere, eksperter og kommentatorer har tvivlet på, om han virkelig kunne klare skærene, når han hævede barren lidt mere for hvert af sine klubskifter. Meget lig Christian Eriksen har Wass bygget en karriere op på afbalanceret karrierestrategi, hvor næste skridt hverken har været for stort eller lille, og derfor har han haft tid til at finde sig til rette i de klubber, han har skiftet til.

Scenen er din Wass, du har fortjent de store projektører, som Wanda Metropolitano tænder uge efter uge

Med det forestående skifte presser han endda - for en stund i hvert fald - netop Eriksen ud af landsholdets interne top-3 i kampen om de bedste klubadresser. Nu er det Wass fra Atlético, AC fra Chelsea og Braithwaite fra Barcelona, der sidder på det podium, alt imens landsholdets to egentlige konger - Kjær og Eriksen - kan nøjes med at fremvise et trecifret antal landskampe, hvis de tre førstnævnte bliver for store i slaget næste gang, de mødes i landsholdslejren i Helsingør.

Det er dog tvivlsomt, om de bliver det, for netop ydmygheden er en fællesnævner for alle de danske spillere på de store adresser i Europa, og særligt den kvalitet kommer Diego Simeone til at værdsætte hos sin nye danske altmuligmand.

Det kunne ligne slutningen på et eventyr, men reelt så er det største kapitel måske først for alvor ved at blive skrevet i Daniel Wass’ karriere. Kieran Trippier er taget på guldjagt hos Newcastle i bunden af Premier League, og det efterlader et gabende hul i et allerede hullet forsvar hos Rojiblancos, som Wass er udset til at udfylde hurtigst muligt.

Scenen er din Wass, du har fortjent de store projektører, som Wanda Metropolitano tænder uge efter uge, og den kredit, som du får i Spanien, begynder nok endelig at smitte af på fodboldfolket i lille Danevang.

Hvad skal vi glæde os til i den kommende uge

Serie A leverer underholdningen

LaLiga-bolden ruller ganske sparsomt det næste stykke tid, eftersom Copa del Rey og den spanske Super Cup lægger beslag på størstedelen af de spanske (top)hold.

Heldigvis har Serie A en mere “normal” kampkalender denne januar, så selvom covid-19 sørger for store fravær i diverse trupper, kan vi stadig se frem til en masse god fodbold fra Europas mest underholdende liga. Kun Bundesligaen kan følge med italienernes himmelflugt, når vi kigger på målsnittet henover de store europæiske ligaer, og den forgangne runde var ingen undtagelse, da der gennemsnitligt blev scoret fire gange per kamp.

Særligt kampen mellem Roma og Juventus var suveræn underholdning, da Allegris mandskab i kampens sidste kvarter vendte et truende nederlag til en sejr i en historisk syvmålskamp. Joakim Mæhle fik endelig hul på bylden for La Dea, da Gasperini havde en rolig dag på kontoret, hvor der kun blev scoret otte mål i kampen mod Udinese.

Søndag aften indtager Atalanta den ene af rollerne, når hovedkampen i Serie A løber af stablen. De forsvarende mestrer fra Inter sætter nemlig kurs mod Bergamo, og efter en overbevisende åbning af året hjemme mod Lazio, er der lagt op til et regulært brag mellem to hold i topform.