Børn født sent på året har dårligere chancer for at få succes i fodbold
Allerede på de yngste årgange i børnefodbolden sker der en udvælgelse, der betyder, at børn født sent på året får dårligere træningsmuligheder.
Ikke en eneste spiller på drengenes U16-landshold i fodbold er født i andet halvår.
14 er født i første kvartal, mens de resterende otte er født i andet kvartal.
På resten af ungdomslandsholdene er det ikke lige så ekstremt, men der tegner sig stadig et helt tydeligt billede.
76,6 procent af spillerne på de seks ungdomslandshold er født i første halvår.
45,3 procent er født i første kvartal.
De her tal er ikke tilfældige. De skyldes et fænomen, der kaldes relativ alderseffekt (RAE).
RAE betyder, at børn født tidligt på året identificeres som mere talentfulde end børn født sidst på året. Det gør de, fordi de typisk er længere fremme i deres udvikling både fysisk og kognitivt.
Men det gør dem ikke til større talenter. Forskere og eksperter på området er enige om, at det er alt for tidligt allerede i børnefodbolden at begynde at selektere spillere i jagten på talenter.
- Det er, hvis ikke umuligt, så meget, meget svært at se, hvem der er mere talentfulde end andre så tidligt, siger Niels Nygaard Rossing.
Starter allerede i to-treårsalderen
Han er adjunkt på Aalborg Universitet og har forsket i relativ alderseffekt i flere år. Med sine kollegaer Rasmus Mølgaard Lilholt og Dan Stieper Karbing udgav han i 2015 deres første rapport om emnet.
Rapporten viste blandt andet, at der var en synlig relativ alderseffekt blandt børn i alderen 9-14. Desuden viste den, at der var en stærk relativ alderseffekt, når det kom til udvælgelse af spillere til licensklubber, talentcentre og ungdomslandshold – her var langt størstedelen født i første halvår. Det blev også slået fast, at forekomsten af en relativ alderseffekt kan betyde et større frafald hos de relativt yngste spillere på hver årgang.
Hvad de ikke kunne slå fast i 2015 var, hvor tidligt man egentlig kunne identificere en relativ alderseffekt. Det har de nu fundet svar på i deres nyeste rapport publiceret i november 2021.
- Vi kan nu se, at relativ alderseffekt slår igennem allerede ved de to-treårige, der går til fodbold, siger Niels Nygaard Rossing.
Og det er faktisk roden til, at fordelingen af spillerne på ungdomslandsholdene ser ud, som den gør.
Vejen til 14 førstekvartalsspillere på U16-landsholdet
Flemming Berg, der talentudviklingschef i DBU, er udmærket klar over, hvordan fordelingen på ungdomslandsholdene er.
Han og DBU har et øget fokus på at give børn lige muligheder. Som det er nu, har børn født i første kvartal nemlig bedre muligheder for at få succes.
- Det er en torn i øjet på mig, at det hænger sådan sammen, siger Flemming Berg.
Men han mener ikke, at udfordringen bare kan løses ved at vælge andre spillere til ungdomslandsholdene. Den skal løses allerede tidligt i børnefodbolden.
Han vil ikke placere skylden et sted, selvom han har en forklaring på, hvorfor U16-landsholdet ser ud, som det gør.
- Når der allerede findes relativ alderseffekt så tidligt i børnefodbolden, så har klubberne udfordringer i forhold til, når de skal finde spillere, de vil satse på i U13, U14 og U15. Så vil de typisk være taget fra en gruppe af spillere, hvor der allerede er en klar overrepræsentation af spillere født i første halvår, siger Flemming Berg.
Hvorfor så det? Fordi de spillere tidligt er blevet valgt som de bedste og dermed har fået bedre træningsmuligheder gennem barndommen. Og med bedre træningsmuligheder bliver afstanden mellem børnene alt andet lige endnu større.
- Så kommer vi (DBU, red.) ud i klubberne, som altså har valgt spillere fra en gruppe født tidligere, og så vælger vi fra den gruppe. Og så kommer vi jo til at vælge spillere, der er født tidligt, siger Flemming Berg og fortsætter:
- Vores landstrænere kan ikke vælge andre end de spillere, der er i klubberne, fordi klubberne allerede har taget de spillere, som er ældst.
Han understreger, at han ikke vil kritisere klubberne for de valg, der er blevet og bliver taget.
- Klubberne vælger den gruppe af spillere, der er ældst, fordi det allerede er sket i børnefodbolden. Dem slår jeg heller ikke oveni hovedet, for der står forældretrænere derude, der ikke har viden og uddannelse på området. Hvordan skulle man gøre andet?, spørger Flemming Berg.
- Det er nogle strukturelle udfordringer i børnefodbolden, der skal løses. Det er et billede af netop de udfordringer, vi ser på U16-landsholdet. Det hænger simpelthen sammen, siger Flemming Berg.
En usund kultur
Niels Nygaard Rossings forskningsprojekter om relativ alderseffekt er lavet i samarbejde med og med støtte fra DBU. Det er et problem, begge parter er meget interesseret i at løse.
For Niels Nygaard Rossing er den relative alderseffekt et udtryk for en meget usund kultur. Han synes, det er bekymrende, hvis ikke der er plads til alle børn, uanset om de er født først eller sidst på året. Det kan i værste fald have stor betydning for vores samfund.
- I og med fodbold er så stort, som det er, så er det et samfundsproblem: Hvis vi har skabt en kultur, hvor der er ulige deltagelse – hvor der enten ikke er plads til alle, eller for eksempel forældre forestiller sig, at der ikke er plads til deres børn. Det er et stort problem, og spørgsmålet er, om det er endnu større end bare fodbold. Spørgsmålet er, om det også gør sig gældende i håndbold for eksempel. Det kunne vi godt forestille os, fordi vi har data, der viser, at der på breddeniveau helt nede i tiårsalderen er en ulighed, siger Niels Nygaard Rossing.
Han peger på, at problemet måske ligefrem er forankret i vores kultur.
- I fodbold er man især optaget af, at børn virkelig skal udvikle sig og præstere fra en tidlig alder. Der er i hvert fald tegn på, det er det, der sker i lokale fodboldmiljøer. Ikke DBU, der initierer det, måske ikke engang klubber, men trænere på specifikke årgange, der er med til at stimulere det her. Og så er det, at forældre måske ikke har lyst til at sende deres børn afsted, fordi børnene kan få en dårlig oplevelse. Den overvejelse har jeg også selv haft som far, siger Niels Nygaard Rossing, der har en datter, der spiller fodbold, og som er født i fjerde kvartal.
Udover at det skaber en ulighed i deltagelse, er det også vigtigt at sætte ind af en anden grund, fastslår Niels Nygaard Rossing.
- Nogle studier tyder på, at de her fjerdekvartalsspillere faktisk kan være lige så gode, måske endda outshine førstekvartalsspillere, hvis man lukker dem ind i akademierne, siger Niels Nygaard Rossing.
Hvis børn og unge med uset potentiale falder tidligt fra, kan Danmark altså også i elitefodbold blive negativt påvirket af den relative alderseffekt.
Et retfærdigt tilbud – og et klart signal til klubberne
I 2013 startede DBU det, man kalder futurelandshold, hvor man samler talentfulde spillere, som på grund af deres mindre størrelse ikke kan klare sig på ungdomslandsholdene for deres årgang.
En af de spillere, der var omkring nogle af de allerførste futurelandshold, var Mikkel Damsgaard. I sommeren 2021 scorede han på direkte frispark i EM-semifinalen på Wembley mod England.
Han er et af en håndfuld eksempler på spillere, der har været omkring futurelandsholdene og senere fået succes. Men succesen er ikke det vigtigste, fastslår Flemming Berg – det er signalet, det sender til klubberne.
- Her er noget, I skal være opmærksomme på, her er nogle spillere, som I skal kigge lidt på, og som I skal forsøge at lave den bedst mulige udviklingsplan for og skabe nogle gode miljøer for. Det handler allermest om at skabe den her forståelse og viden ude i klubberne, fordi det er derude, det hele foregår, siger Flemming Berg.
Det signal DBU gerne vil sende, er både til licensklubber, der har som erklæret mål at udvikle talenter, men også breddeklubber, hvor selektionen sker allerede tidligt i børnefodbolden.
Mangler stadig mange svar
Niels Nygaard Rossing er lige nu sikker på én ting.
- Det kræver virkelig, vi får nogle bedre trænere helt nede i børneniveau, der er opmærksomme på det her, siger han.
Men samtidig kan han være i tvivl om, hvorvidt relativ alderseffekt også er et symptom på noget større, som de ikke helt har fundet ud af, hvad er.
- Der er noget med noget konkurrence, noget med forældre, træneres forventninger til børnene og måder at inddele og organisere på. Men vi har stadigvæk ikke helt fundet frem til de vigtigste elementer. Og hvis vi ikke ved det, så er det svært at lave gode løsninger, siger Niels Nygaard Rossing.
På baggrund af rapporten anbefaler Rasmus Mølgaard Lilholt, Dan Stieper Karbing og Niels Nygaard Rossing, at der igangsættes forskningsprojekter, der søger at forklare, hvorfor relativ alderseffekt opstår allerede hos de yngste årgange i dansk børnefodbold.
Og så anbefaler de, at der igangsættes forskningsprojekter, der undersøger, hvordan relativ alderseffekt kan undgås hos de yngste årgange i dansk børnefodbold.
Det er nu kastet op i luften, men foreløbig er der intet på bedding. Selv håber de på at kunne lave en national undersøgelse på tværs af sportsgrene.
- Min bekymring er lidt, at man i praksis giver den gas med lappeløsninger, men vi skal egentlig lige finde frem til, hvad det er for nogle større problematikker, der er. Der kræver det nogle grundige undersøgelser, afslutter Niels Nygaard Rossing.