Fodbold

Vanviddet i Eindhoven bliver en kamp, vi vil tale om i årevis

I en vanvittig fodboldkamp spillede PSV Eindhoven og FC København 4-4 i Conference League.

En vanvittig fodboldkamp, et skørt forspil og et brugbart resultat.

Således kan det opsummeres, da FC København torsdag medvirkede i en af de mere medrivende fodboldkampe.

FC København, der i et anfald af forglemmelse, amatørisme eller en kombination af førnævnte, ikke var opmærksom på, at klubbens nyindkøb Khoumar Babacar bar rundt på en karantæne i europæisk fodbold, stillede op uden decideret angriber.

Den opgave tog spanske Pep Biel på sig. Hvad man ikke har i størrelse, må man have i mod og hurtige fødder, og det var spanieren allerede tæt på at vise efter blot ti sekunder.

Det var dog en anden og langt mindre profileret københavner, William Bøving, 19-årig knægt med mod på livet, der for alvor lagde en dæmper på Philips Stadium.

Først gik han ind i banen, sendte en afslutning på stolpen, inden han i det efterfølgende opspil med en tunnel sendte 18-årige Isak Johanneson alene med Joel Drommel i PSV’s mål.

Islændingen, kold som Nordatlanten, havde ikke store problemer med at sikre FC København den scoring, som mange ikke havde troet på.

Ingen angriber? Intet problem.

Forrygende Falk

Generelt var det et dominerende og decideret sprudlende FC København-mandskab, der var ankommet til Eindhoven, og havde Lukas Lerager formået af gøre det til 2-0 efter endnu en soloaktion fra William Bøving, så ville pibekoncerten hos Hollands næstbedste hold stensikkert have indfundet sig.

Men i stedet, som det står i alle hellige skrifter om forskellen på at gøre sig i Superligaen og på europæisk grund, så betaler kynisme sig.

Ud af det blå, op i luften, steg Cody Gakpo, og PSV Eindhovens giftige spids havde ingen problemer med at stange udligningen ind efter 22 minutter.

Hjemmeholdets første afslutning, første egentlige trussel mod Kamil Grabaras mål.

Selv om man ikke spiller med synd i fodbold, så fandt universet dog tilbage i en form for vater, da Rasmus Falk minuttet efter opsnappede bolden foran hjemmeholdets felt, og nemt satte Pep Biel op til en afslutning i det lange hjørne.

Rasmus Falk var første halvlegs helt store maestro, og FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, må næsten ærgre sig over, at fynboen har passeret de 30 år.

Falk erobrede, driblede, assisterede og dirigerede som en mand, der nemt kunne få sig et job i en af de mere prominente ligaer inden klokken ramte midnat.

Ja, og som om det ikke var nok, så lukkede FC København deres angriberløse første halvleg med at juble for tredje gang, da Lukas Lerager blandt venner og passive PSV-spillere headede 3-1 scoringen ind.

En vi sjældent glemmer

Konsekvenserne var til at se med det samme, da PSV Eindhoven efter pausen dukkede op på grønsværen.

Ind med Eran Zahavi og Ritsu Doan, op med hovedet og frem med brystet i jagten på at tage Philips Stadium tilbage.

Og fire minutter senere kunne japanske Ritsu Doan, med sin tredje boldberøring, helflugte en returbold ind fra kanten af feltet, mens Kamil Grabara slog ud med armene og kiggede op på tribunen.

På tavlen så det jo stadig meget godt ud, men der var ingen tvivl om, at hollænderens nyfundne antrit gav nervøse trækninger.

Blot ti minutter senere troede størstedelen af Philips Stadium da også, at comebacket var en formalitet, da Cody Gakpo stillede sig ved 11-meter pletten, klar til at lukrere på det straffespark, som en søvnig Peter Ankersen i sekunderne forinden havde begået.

Men, i stedet for at hænderne røg i vejret, så endte de oven på hovedet i vantro, da Kamil Grabara valgte den rigtige side.

En livline, lidt ekstra meter at gå på for de hårdt kæmpende gæster fra København, men Cody Gakpo fik sin revanche, da bolden dumpede ned til ham med 20 minutter tilbage på uret.

FC København måtte grave dybt i dem selv, stå endnu dybere på banen, og satse på forsvarets befriere ville give tid til at trække vejret.

Heldigvis for FC København havde Pep Biel noteret sig, at kynisme er en dyd, og mens størstedelen af tilskuerne havde travlt med at skubbe deres spillere frem, så nappede den lille spanier bolden foran hjemmeholdets felt, trak den over til højrepoten og sendte de 1000 medrejsende fans i ekstase.

Ingen angriber? Intet problem.

Til gengæld var hullerne bagtil aftenens store udfordring, og det blev for fjerde gang udstillet, da Eran Zahavi, ikke ufortjent, lukkede og slukkede for målfesten fem minutter før tid ved at gøre det til 4-4.

94 minutters vanvid. Otte scoringer, et brændt straffespark og sprudlende danskere.

Selv om alt som bekendt kan ske på en torsdag, så var det nok de færreste, der havde regnet med et sådan spektakel, som FC København og PSV Eindhoven leverede. Den kamp vil vi tale om i årevis.

Fodbold, sikke en sport.